Romantik i luften

Mia er en meget ensom pige. Hun bor i en baggård, for da hun var lille blev hun væk fra hendes familie og har ikke fundet dem endnu. Hun er nu 17 år. Hun ved heller ikke ret meget om hendes familie for hun var jo kun omkring de 7 år da hun blev væk, og hun har været lige ved at fryse ihjel så hun kan ikke rigtig huske noget som lille. Mon hun finder sin familie og finder kærligheden. Læs med i historien og find ud af det.

3Likes
0Kommentarer
981Visninger
AA

6. Den stor beslutning!

Mia's POV

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre nu. Jeg er gravid og Kris syndes jeg skal have den abort. Jeg synes måske også selv at jeg skal have den abort, men jeg er alligevel ikke helt sikker, for det er jo mit første barn, men det er med en jeg ikke elsker mere. Lucas var bare en nar. Kris har fortalt mig at han her 6 børn med 6 forskellige kvinder, og de er alle under 18. Den yngste var hans bedste vinende's lille søster på 13 år. Hun fik ikke en abort for det blev opdaget sendt og hun kan ikke lide nåle. "Kris? Jeg tror godt jeg vil have den abort," sagde jeg lidt bange til ham. "Jeg skal nok tage med og passe på dig søs," svarede han til mig med et lille smil på læberne. 

 

Der gik nogle uger enden jeg fik taget mig rigtig sammen til at få den abort, men nu er jeg klar. Kris og jeg tog hen til hospitalet. Der kom en overlæge hen til mig og sagde "Hej, mit navn er Gustav Hansen, men bare kald mig Hr Hansen. jeg er den der skal fjerne dit barn, du kan bare sætte dig her så kommer jeg om lidt og henter dig, når vi er klar," sagde han. Vi satte os ned og ventede. Der gik ca. halvanden time før Hr Hansen kom og hentede os. "Hej igen med jer to, er du faderen?" spurgte han. "Øhh nej, jeg er hendes bror Kris," sagde han til Hr Hansen. Jeg gik med ham og Kris blev siddende for at vente til det var overstået.

 

Kris's POV

Jeg blev siddende på stolen, og så Mia gå med Hr Hansen. Nu var jeg bekymret. Hvad nu hvis der var noget der gik galt, hvis nu de mister hende under operationen, og de ikke kan få hende til live igen. Jeg er så bange. Der kom en lille pige på omkring 5 år hen til mig og sagde, "Er der noget galt?" "Altså ja, min søster skal ind og have fjernet noget, og jeg er bange, for hvis nu hun dør mens det fjerner det og de ikke kan genoplive hende," sagde jeg til hende. "Jeg har lige mistet min far, han blev kørt ned," sagde hun så til mig og gik sin vej. Det var da trist, jeg har helt ondt af hende nu. Så burde jeg da næsten ikke selv være bekymret, hun skal nok klare den, det er jeg sikker på. 

To timer senere kom Hr Hansen hen til mig og sagde, "Nu er det overstået, og du kan komme ind og se hende. Hun skulle gerne vågne om ca. ti minutters tid." Jeg gik ind til hende og satte mig ved siden af og tog hendes hånd.

 

Mia's POV

Jeg vågnede med et lidt sløret blik. Jeg kunne mærke nogen som holdt mig i hånden. Mit syn var blevet lidt bederer nu, så jeg kiggede på ham som sad ved siden af mig. Det var lige ham jeg ville have ved mig. Min dejlige stor bror Kris. "Hvordan har du det søs?" spurgte han. "Jeg har det fantastisk, men jeg er lidt træt," svarede jeg. "Er du så klar til at tage hjem?" spurgte han så. "Måske om nogle timer, men ikke nu, jeg har lidt ondt i underlivet," svarede jeg.

Der gik nogle timer hvor jeg bare lå i min seng og kedede mig. Kris havde spurgt flere gange om jeg havde brug for noget, men jeg sagde bare at jeg ikke behøvede noget. Da der var gået fem timer i alt kørte vi hjem. Det var så dejligt af være hjemme igen. Jeg gik ind på mit værelse og kiggede ud af mit vindue, det regnede. Jeg lage mig i min seng og lage mig til at sove, fordi jeg er så træt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...