Steal my heart - Pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2014
  • Opdateret: 15 dec. 2014
  • Status: Igang
Du kan stjæle min krop, men kan du stjæle mit hjerte? Hvad sker der når den helt unikke Scarlett, med kække kommentarer, sine egne meninger, og er langt fra bange for at vise hvem hun er, bliver kidnappet på vej hjem fra en fest? Hun bliver udnyttet seksuelt, og prøver det ene lort efter det andet, kun for at blive gjort klar, til at stå med på scenen, på en stripclub, som politiet prøver at lukke. Hvad med Katie, Justin, Ryan, Madison, og alle de andre? Læs med i *steal my Heart* **/Justin er ikke kendt/**

27Likes
28Kommentarer
2495Visninger
AA

11. Virkelig?

 


"Scarletts point of view"

"Nå..?" sagde Madison da vi gik videre ned af den lange gang. I undre jer sikkert over hvad vi laver på gangen, men Ryan havde vist fået snakket med chefen, og da han mente at vi begge var ansvarlige nok, kunne vi godt få lov til det. Ja det var det han sagde.

"Nå?" smilede jeg, og kiggede op på hende. Ja tøsen var højere end mig. Fuck det.  

Vi drejede nu igen og gik videre ned af en ny gang. "Der er fandme mange gange i den her bygning" udbrød jeg, og kiggede over på Madison. "Hov hov snak pænt" lød en svagt grinede drenge stemme bag os. Jeg kiggede forvirret på Madison, og jeg kunne se i hendes blik at hun vidste hat og briller af det her shit, ligesom mig.

Dog vendte jeg mig om og så.. Hvad var det nu han hed...

"Justin" smilede Madison, og krammede ham. Jeg smilede blot akavet til ham, og gjorde et nik med hovedet. Vi havde jo kun snakket den der ene gang, inde på værelset...Han smilede tilbage, og trådte igen væk fra Madison. "Husk at holde en pæn tone" smilede Justin igen, og kiggede på mig. "Ja Scarlett. Det går ikke at du bliver ved med at snakke om fanden. Han bliver jo fornærmet" smågrinede Madison, hvilket både fik mig og Justin til at grine.

Ikke vildt højt, bare sådan et grin som hentød til at det hun sagde var sjovt.

Hun smilede tilfredst, og låste sit blik fast på Justin. Jeg kiggede lidt akavet rundt. Ned i gulvet, hen på Madison, op i loftet, hen på en åben dør, hvor der stod omklædning, væggen, en stirrende Justin, loftet. Vent hvad.

Jeg lod mit blik glide tilbage, og fandt igen Justins blik på mig. Han smilede svagt, da vi fik øjenkontakt, og kiggede så skiftevis mellem mig og Madison.

"Men hvad laver i herude? Alene?" smilede Justin så. "Har du ikke fået noget af vid..."-"Ryan fik snakket med chefen, og så fik vi lov" afbrød Madison mig, og kiggede på Justin. Han gav mig et undskyldende blik. Ha, han kan jo ikke gøre for at MIN bedste veninde, ikke kan høre hvornår en sætning slutter, og hvornår den stadig er i gang.

Spasser.

"Virkelig?" spurgte Justin, og jeg gav mig igen til at kigge rundt. Jeg kunne fornemme at det var en samtale mellem dem... "Haha serisøst?!" grinede Madison pludselig, og rev mig ud af mit stirre øjeblik. Havde fundet en sort plet på den hvide væg, som jeg havde givet min fulde opmærksomhed.

"Hvad?" smilte jeg, og kiggede skiftevis mellem Madison og Justin. "Da vi lavede vores show. Altså vores lille optræden på sengen, knækkede sengen, oghele salen brød ud i grin, da mange af danserne faldt ned fra sengen, da det skete" smågrinede Justin, og jeg begyndte også selv at grine.

"Aahahha har du overvejet at tabe dig?" smilede jeg, og gav mig selv lov til at køre min hånd op af hans mave.

Jeg har kun et ord, som kan beskrive hvor fantastisk det var.

Orgasme.

"Oh damn" grinede Justin så, og jeg fjernede hånden og kiggede hen på Madison, som så ret fornærmet ud. Hvad nu? Jeg prøvede at fange hendes blik, og så sende hende et Hvad-Sker-Der blik, men jeg blev ignoreret. Great.

"Nå men jeg smutter.." smilede Justin, og krammede først Madison og så mig. "Mød mig i kosteskabet senere. Ryan ved hvor det er, spørg ham" hviskede han ind i mit øre. Jeg kiggede spørgende på ham, og han blinkede kækt inden han begyndte at gå baglæns væk fra os. "Klokken 21:00" råbte han så og vendte sig om, og forsvandt ind af døren til "omklædningen"...

"Hvad gik det der ud på?" spurgte Madison og vendte sig fornærmet om. "Madison seriøst. Er du sur eller hvad?" spurgte jeg og gik med lidt hurtigere skridt end hende, efter hende. "Nej det er lige meget" sukkede hun så, og kiggede på mig med et lille, og MEGET svagt *hpst* falsk * host*  smil. "Tør det klamme smil af, og fortæl mig hvad der sker" sukkede jeg hårdt, og gik ind foran hende, og fik hende til at stoppe.

Hun kiggede ned i gulvet, men jeg tog hende fat om hagen, og løftede hendes hoved, til vi fik øjenkontakt. Jeg slap nu hendes hage, og kiggede med et løftet øjenbryn på hende. Hun sukkede svagt, og slugte en klump hun havde i halsen. Ja jeg kunne se det, og nej ikke klamt, vi har bare været så meget sammen, at jeg kender alle hendes små ansigtstræk

. "Jeg tror godt at jeg kan lide Justin." sukkede hun, og kiggede ned i gulvet. "Hvad?!" - Hun nikkede svagt, og kiggede så op på mig. "At se ham kigge så meget efter dig.. Jeg ved ikke.." sukkede hun, og tørrede en tåre væk som var løbet ned af hendes kind. "Så meget kiggede han da ikke gjorde han?" smilte jeg, og greb fat om hendes ansigt med begge mine hænder. Hun nikkede svagt, og jeg kiggede ærgerligt på hende. "Well jeg ved sku ikke hvad jeg syntes om ham" smågrinede jeg, og klemte hendes kinder sammen. "AAHAHHAHA hvor er du dog bare grim!" grinede jeg pludselig, og hun begyndte selv at grine.

"Forhelevede Scarlett.." grinede hun selv, og jeg krammede hende hårdt ind til mig. "Desuden.. Lugter han lidt af lort" grinede jeg, og trak mig fra hende. "HAHAHHAHA det var noget vi sagde om alle i 8 klasse, hvorfor tænker du på det nu?" grinede hun, og jeg grinede selv. "Fordi hver gang du var lidt nede kunne lort altid gøre dig glad igen.. Jeg ved ikke ahaha, men det hjalp da" smilede jeg stolt, og vi gik videre ned af de mange forvirrende gange.

Jeg håber at vi kan finde tilbage igen...

"Men hvad mente han med kl. 21:00?" smilede hun, igen svagt. "Tjo jeg ved sku ikke, men han sagde at jeg skulle mødes med ham i kosteskabet.." smågrinede jeg, og kiggede lige for at se om Madison var okay.

Hun så lidt skuffet ud, men ellers var der ikke rigtig noget, så vi gik bare videre, med en behagelig stilhed - for nu.

Så kom kapitlet som lovet! Håber at i kan lide den? like gerne! <3 Undskyld hvis der er tastefejl, for den er IKKE rettet igennem.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...