Steal my heart - Pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2014
  • Opdateret: 15 dec. 2014
  • Status: Igang
Du kan stjæle min krop, men kan du stjæle mit hjerte? Hvad sker der når den helt unikke Scarlett, med kække kommentarer, sine egne meninger, og er langt fra bange for at vise hvem hun er, bliver kidnappet på vej hjem fra en fest? Hun bliver udnyttet seksuelt, og prøver det ene lort efter det andet, kun for at blive gjort klar, til at stå med på scenen, på en stripclub, som politiet prøver at lukke. Hvad med Katie, Justin, Ryan, Madison, og alle de andre? Læs med i *steal my Heart* **/Justin er ikke kendt/**

27Likes
28Kommentarer
2493Visninger
AA

13. "klamt"


*Scarletts point of view*

I kosteskabet. Jamen for helevede da også. Hvad skal jeg tage på? Helt seriøst man. Der er jo kun ludertøj herinde. Sukkende smækkede jeg skabslågen til skabet i, og vendte mig om. "Shit!" udbrød jeg, og grinede svagt. Ryan var gået herind uden jeg havde lagt mærke til det.

Klamt.

"Fik du et chok?" smågrinede han, og dompede ned i den klamme seng. Føj for den altså. Hvor mange har ikke lige ligget og pruttet i den. Ad altså.

"Nej" sukkede jeg bare, og gik over, og satte mig ved siden af ham. "Hvad sker der?" jeg sukkede igen, og kiggede op på ham. Vi fik med det samme øjenkontakt, og et lille smil poppede op på hans læber. "Jeg gider ikke gå rundt i luder tøj.. Jeg savner min hvide løse oversize T-shirt, mine dejlige bjørn borg underbukser, og mine lyserøde hyggesokker. Der er faktisk hvide isbjørne på de sokker. Gal jeg savner det at være hjemme!" sukkede jeg højt, og han kiggede blot på mig med et sødt smil.

Han nikkede svagt med hovedet, og jeg kiggede spørgende på ham. "Hvad nu?" smilede jeg, og kiggede ned i sengen. "Lad os bare sige at jeg har ordnet nogle ting" smilede han, og da jeg kiggede op og vi fik øjenkontakt, blinkede han til mig. Jeg mærkede straks mine kinder blusse op, så jeg kiggede hurtigt væk, og besluttede mig for at rejse mig op, og gå lidt rundt.

Lidt efter kunne jeg høre at han selv rejste sig, og kort efter smækkede døren. Hvad fanden? "Lad os bare sige at jeg har ordnet nogle ting" jaer right. Hvad skulle det så være.

"Kuk kuk - gæt hvem der er tilbage" - Jeg begyndte at grine og vendte mig så om. "Hvad nu?" smågrinede han, og den tunge dør smækkede i igen. "Ser du dybvaaaad?" grinede jeg, og så op på ham. Han nikkede og smilte spørgende. "Han lavede engang en joke, med ham der ejendomsmægleren jeg ikke kan huske hvad hedder, hvor han så siger kuk kuk.." smågrinede jeg, og han begyndte selv at grine. "Mener du ham der blev bange for den der hugorm?" grinede han, og jeg kank nu sammen af grin. "Ja lige præcis!" grinede jeg, og Ryan grinede også. "Søde skat, jeg tror altså ikke at han er ejendomsmægler" grinede han, og jeg kiggede op på ham.

"Whatever.. Du ved hvem jeg mente.. Søøøøøde skarrrrrttt" grinede jeg så, og vrængede min stemme, så han fattede at jeg syntes det var klamt at blive kaldt "søde skat".

"Okay okay.. Ikke søde skat.." grinede han, og jeg smilede tilfredst. "Hvad så med... emh.." han kiggede op i loftet, og tog sin højre pegefinger, mod sin hage, og lod som om an tænkte. "Grimme, klamme, og slet ikke dejlige Scarlett?" grinede han, og jeg pegede hen mod ham. "Min undskyldning for at være grim er i det mindste at mit er makeup. Hvad er din?" smilede jeg og blinkede kækt til ham.

"Damn" sukkede han, og grinede svagt, og jeg begyndte selv at grine.

"Men.." Jeg kiggede over på ham, og lagde først nu mærke til, at han havde lagt en stor papkasse på sengen. "Prøv at kig" smilede han, og jeg gik hen og kiggede ned i kassen. "Det har du ikke gjort" smilede jeg, og løb hen og krammede ham.

Alle mine dejlige yndlingsting var samlet i den kasse.

Selv mine underbukser, oversize blusen, og mine isbjørnehyggesokker.

Jeg kyssede ham på kinden, inden jeg trak mig fra ham, og gik hen, for at finde en skoæske jeg ikke havde hjemmefra. Hvad fanden? Jeg tog den op af æsken og åbnede den. "Ej! Det har du ikke gjort!? Hvad fanden?" smilede jeg stort, og kiggede over på ham. Han nikkede svagt, og begyndte at skrige. "Hvordan kunne du vide det?!" smilede jeg stort, og begyndte at hoppe rundt, med de sko jeg længe har gået og dagdrømmet over.


"OMG!!!" jublede jeg, og begyndte at dreje om mig slev, og løbe rundt om Ryan, og så op og hoppe is engen, så papkassen med alle tingene flød ud på gulvet.

Whatever.

"Så lidt" smårginede Ryan, og hjalp mig ned fra sengen. "Hvorfor.. Hvordan?... Nej ved du hvad. Lad være med at fortæl mig det" sukkede jeg og gik væk fra ham. Hvordan kan han vide alt det her. Det er fandme klamt. Derfor vil jeg ikke vide det. Gal nogle stalkere...

"Tak for det" smilede jeg, og gik igen over for at kramme ham. "Prøv dem" smilede han, og jeg nikkede. Jeg gik over, g fik dem på. De sad perfekt. "Det kunne ikke være bedre" smilede jeg stort, og rejste op for at gå rundt i dem. De hverken nagede, eller kradsede. Man støttede på hælen, og ikke fodbalden - det skal man med højhælede, og jeg gik perfekt i dem. "Det ser godt ud" smilede Ryan, og jeg smilede.

"Det behøvede du al.." - "Jo. Jo det var lige det jeg behøvede at gøre. Det var faktisk Justin der fik ideen. Han har også fundet en helt masse til Madison" smilede han, og jeg nikkede.

Jeg tog skoene af, og stillede dem hen til skabet, så de ikke lå ned og fik rynker.

"Nå men jeg vil smutte" smilede Ryan, og rejste sig op og gik. Kort efter smækkede døren, og jeg hørte nøglen blive drejet rundt. Låst inde. Igen. Great.

Jeg rodede rundt i kassen, og begyndte at få ordnet, og lagt det ind i skabet. Ludertøjet samlede jeg sammen, og lagde op på en hylde fra sig selv, og fik så plads til alt mit eget tøj, og shit. Nu kunne jeg endelig indrette det her sted, og ikke kun tænke "klamt", hvor end jeg kigger...

Alt tøjet blev lagt på plads. Alle mine sko, blev stillet flot, ved siden af mine nye sko, som jeg for resten elsker, hvis i ikke havde bemærket det.

Jeg samlede et lille natbord. Ja jeg havde fået et natbord, og på det stillede jeg en hvid vase med en lyserød falsk blomst, og et lille gråt bloklys. Det hele stod ovenpå et lille spejl, som var indbygget i det sorte natbord.

Min lyskæde, med sølvkugler, hængte jeg over sengen, hvilket var virkelig besværligt, og fik det så tændt. Da det hele var kommet på plads, gik jeg lidt tilbage, og studerede det jeg havde fået lavet, med et tilfreds smil.

Ryan var faktisk helt okay...

"Hey?" jeg vendte mig om, og så Justin stå og kigge ind af døren. "Har du glemt kosteskabet?" grinede han så, og gik ind, mens døren smækkede i bag ham...

Undskyld hvis der er stave/ tastefejl i teksten!!! <3
Ved godt  at jeg lovede jer 2 kapitler, men jeg har ikke haft tiden, så derfor har i fået et ekstra langt kapitel, og i får endnu et tomorrow!

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...