Steal my heart - Pause

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2014
  • Opdateret: 15 dec. 2014
  • Status: Igang
Du kan stjæle min krop, men kan du stjæle mit hjerte? Hvad sker der når den helt unikke Scarlett, med kække kommentarer, sine egne meninger, og er langt fra bange for at vise hvem hun er, bliver kidnappet på vej hjem fra en fest? Hun bliver udnyttet seksuelt, og prøver det ene lort efter det andet, kun for at blive gjort klar, til at stå med på scenen, på en stripclub, som politiet prøver at lukke. Hvad med Katie, Justin, Ryan, Madison, og alle de andre? Læs med i *steal my Heart* **/Justin er ikke kendt/**

27Likes
28Kommentarer
2491Visninger
AA

4. hovedpine


*Scarletts point of view*

Jeg mærkede en kraftig smerte i hovedet, men da jeg prøvede at tage hånden op, for at mærke, var den spændt fast. Jeg spærrede min øjne op, og da jeg vågnede, lå jeg i mit sorte blondesæt undertøj, spændt fast til en eller anden klam seng. "Hjælp!" skreg jeg, og mærkede panikken stige, og hovedet som gjorde mere og mere ondt.

Fuck jeg havde det dårligt! Og hvad fuck laver jeg her? Hvor er Madison? Okay.. Tænk, tænk, tænk! Vi var til fest, og så gad vi ikke mere, så vi skred, og så... Gyden, vi gik ind i gyden, og snakkede om at vi snart var hjemme. Jeg kan huske Madisons skrig som det sidste. For helevde, hvad laver jeg her!?

Jeg begyndte at vride mig, og skrige hysterisk men da intet skete, begyndte jeg at græde. Hvad fanden sker der?!

Med tårerne løbende ned af kinderne, vred jeg med alt kræft hele min krop, for at se om jeg enten kunne få løsnet rebet om mine håndled, eller fødder. Jeg lå som en eller anden latterlig søstjerne, i undertøj fastspændt til en klam seng, som stank af kolort, eller et eller andet shit!

"Hallo!" skreg jeg da jeg kunne høre nogle fodtrin ude på gangen, og kort efter stoppede de, og der gik ikke lang tid før nogle nøgler raslede, og døren gik op. Men jeg kunne intet se. Lyset var så skarpt bag døren, at det bare var en sort skygge som stod front mod mig.

Med tårerne rendene ned af kinderne, kiggede jeg helt fortvivlet på personen. "Hjælp..Hjælp.. Så hjælp mig dog! Hvad fanden sker der!?" skreg jeg hysterisk, med endnu flere tåre.

Fuck mit liv.

"Så..så.. Jeg får Susanne ind, og så kigger hun lidt på dig, og fortæller dig om din fremtidige fremtid" svarede han koldt, tændte lyset, så jeg kunne se ordentligt, og smækkede så døren i igen. "Hvem fanden er Susanne!?" skreg jeg efter ham, selvom jeg godt vidste at han var væk. Det var kun mig som var her.

***

Da jeg var faldet lidt ned. Meget lidt. Altså jeg var holdt op med at græde, okay jeg tror i har fattet det nu. Men i hvert fald, lod jeg mit blik glide rundt i rummet. Det lignede faktisk et helt normalt værelse, det her var bare mere... Klamt.

Der stod en garderobe, et fucking klamt brunt tæppe - ad.

Lys i loftet som hænger ned i nogle klamme lamper, og ellers var der vægge, en klam seng, og mig. Jeg følte mig fandme ligeså klam som det her rum, og det er klamt.

Døren gik op igen, og jeg drejde min fulde opmærksomhed mod døren. En mere feminin figur kom ind, og døren lukkede bag hende. Det var sikkert Susanna. "Hej jeg hedder Susanne, og jeg ska.." - "Tror du ikke jeg er fucking ligeglad med dit navn?" afbrød jeg hende snerpet.

Kort tid efter mærkede jeg at sengen blev mast ned i den ene side. "Vi vil jo gerne gøre det så nemt for dig som muligt, så hvis mrs. jeg-er-bedre-end-alle-andre gider at holde kæft så jeg kan forklare det, og komme videre.." svarede hun, og kiggede strengt på mig.

"Jeg har aldrig sagt eller hentydet til at jeg er bedre end alle andre, men jeg kan da godt se at du har ret. Det er jeg måske" smilede jeg skævt, og blinkede til hende. Hvis hun vil lege, er det ikke hende som skal vise mig reglerne!

"Nu starmmer du den altså Scarlet!" svarede hun, og jeg mærkede et slag mod kinden. Den sveg, og jeg ville havde taget hånden op til kinden, men det kunne jeg jo sjovt nok ikke. "Hvor har du mit navn fra?" spurgte jeg koldt, selvom jeg faktisk gerne ville vide det!

Hun begyndte at bladre i et hæfte af en slags, som hun havde haft med herinde, eller herned, eller herop, seriøs!? Det stresser mig at jeg ikke ved hvor fuck jeg er! "Okay nogle spørgsmål?" spurgte hun lidt efter, sikkert for at afbryde stilheden. Men hun kunne da godt finde på noget andet!

"Er det der ikke lidt kikset?" spurgte jeg, og lød - med vilje, helt kold. "Hvad mener du?" spurgte hun, og fortvivlelsen ændrede hendes, ellers hårde, ansigt.  

"Det var da et mærkeligt spørgsmål at stille! Selvfølgelig har jeg spørgsmål, hvad regner du med?!" råbte jeg af hende, hvilket jeg hurtigt fortrød, da jeg mærkede hendes 5 fingre, brænde mod min hud igen. Av for helevede. Tårerne samlede sig i min øjenkrog, men jeg ville sku ikke græde for hende!

"Hvor er Madison?" spurgte jeg, og kiggede hårdt på hende. "Det er noget jeg ikke kan fortælle dig" - "Hvad fanden har i tavshedspligt, eller hvad?" smågrinede jeg, men da hun nikkede, lukkede jeg, og kiggede chorkeret på hende. "Plat" sagde jeg så, og lukkede øjnene. Jeg ventede bare på at slaget ville komme men det kom aldrig, så jeg åbnede øjnene igen, og kiggede hen på hende. Hendes blik var låst fast på en side i det hæfte hun havde med ind.

Hvad var det hun ville med det?

"Jeg henter Ryan, og så skal i lave nogle øvelser, okay?" Hvem fuck er Ryan!? Øvelser!? "Jeg skal sku ikke lave nogle øvelser!" sagde jeg bestemt efter hende, og denne gang mærkede jeg 5 fingre mod min kind. Jeg blev nødt til at klemme mine øjne sammen da det sveg helt vildt!

Døren smækkede i kort efter, og jeg lod en tåre trille ned af min kind.

"Jeg henter Ryan, og så skal i lave nogle øvelser" sætningen kørte rundt inde i hovedet, og mit hoved var fyldt med 10000000000000 forskellige tanker, men den tanke som fyldte mest var hvad har jeg gjort galt..?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...