Regnbuen i os

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2015
  • Opdateret: 17 okt. 2015
  • Status: Igang
Der er mange sider af et menneske. For mange. De fleste af dem kender vi ikke en gang selv, og når de viser sig, bryder fanden som regel løs.

1Likes
0Kommentarer
535Visninger
AA

4. Pink

Hvorfor tager alle livet så seriøst. Jeg mener, vi skal jo alle dø på et tidspunkt så hvorfor ikke bare grine og nyde livet hele tiden?

"Sleep over hos Lulu, party til den lyse morgen!" Jeg delte flyersne ud til alle pigerne i min klasse: en til Nana, Sophie, Sille og... Bodil. Det var ikke sådan at jeg havde noget direkte imod Bodil. Hun var bare. Bodil. Bonderøvs Bodil. Med en konstant lugt af gris, sin højde på 1,57 og briller bøjle og bumser udgjorde hun klassens markante bund. Hun stod og smilede med sit Bodil-smil og jeg kunne se på blikket i hendes øjne at hun forventede at jeg gav hende en af de forbandede invitationer. Skulle jeg virkelig? Kunne jeg ikke bare lade som om jeg ikke havde set hende og bare gå videre til den næste? Jeg så over mod Nana der rystede på hovedet. Det var nok bedst at lade være. Jeg var ikke den svage type. Aldrig i livet jeg ville bukke under for Bodil-blikket. Alligevel endte jeg med at række hende en invitation mens mit blik, skamfuldt stirrede ned på gulvet. Så skidt da, hun skulle vel også have det sjovt en gang imellem.

Den samme aften sidder vi der så. 8 piger, 4 dobbeltsenge, 2 kæmpe slikskåle, 1 Bodil. Jeg bliver ved med at skæve til hende. Mon hun hygger sig? Med et føler jeg et prik på skulderen og vender mig om. Bag mig sidder Nana og Sophie. De gør tegn til mig at jeg skal gå med dem ud på badeværelset, og selvfølgelig går jeg med. Har jeg noget valg?

Døren bliver lukket og låst og de to pigers bebrejdende blikke møder mig. "Du bliver nødt til at gøre noget" starter Nana. Jeg begynder at fornemme hvor de vil hen. "Ser du det ikke?! Din fest er en total fiasko når hun sidder der og spiller vigtig" "Vi må finde på noget i en fart" supplere Sophie. Et lille suk slipper mine læber. "Det er jeg vel..." Siger jeg let fraværende. Jeg havde håbet at festen i aften for en gang skyld kunne handle om andet end magt. Men det kunne den måske stadig. Jeg får en idé. "Vi kan da bare lave noget sjovt med hende, lære hende bedre at kende?" Til mit held ser pigerne faktisk ud til at kunne lide min idé. De nikker indforstået til hinanden, hvorefter Sophie spørg: "Har dine forældre ikke noget vodka?"

Selvom pigerne bliver ved med at love mig at det nok skal blive sjovt, kan jeg ikke lade være med at tvivle. Hvad hvis mine forældre finder ud af at jeg har taget deres alkohol? Det er blevet sent på aftnen og de fleste piger, inklusiv Bodil, er gået ti seng. Jeg finder vodkaflaske og trakt frem. Jeg har set folk på tv lave det her før. De plejer at grine når de hælder væsken gennem trakten ned i munden på en af deres venner. Forhåbenligt kommer jeg også til at grine. Vi indtager de aftalte pladser. Jeg holder hendes arme og Sophie holder hendes ben mens Nana gør hvad der skal gøres.

Først er der helt stille. Så begynder Bodil at hoste og spjætte. Kraftigt. Så jeg må lægge alt min vægt på hendes arme, helt til hendes fingre bliver rødlige med at strejf af lilla. Nana holder hårdt om Bodils kæber så hun ikke kan lukke munden, og får hende til at strække halsen. Det må få hende til at drikke mere. Pludselig skære en hvidglødende smerte igennem min hånd, så jeg er nødt til at kigge væk fra Nanas kamp og fokusere på min egen. Bodil har boret sine negle så hårdt ned i min håndflade at en lille pøl af blod har samlet sig i hånden. Jeg giver et hvin fra mig og ned et spjæt rejser jeg mig op. Pølen skvulper over og en lille dråbe blod lander på min pink natkjole. Først her går det op for mig at helvede er brudt løs omkring mig.

Bodil har revet sig fri og står nu i midten af en mindre cirkel bestående af os tre piger og så et par stykker der er vågnet på grund af larmen. Hun er omringet. Aldrig i livet jeg vil lade hende gå nu. Først går hun løs på Nana. Knytnæver bliver fyret mod hende og et spark i maven får hende til at tabe den tomme vodkaflaske og falde om på en af dobbeltsengene. Derefter vender hun sig mod Sophie. Jeg må gøre en ende på dette spektakel. Den tomme vodkaflaske triller sigende hen imod mig. Jeg samler flasken op, og før jeg end selv når at registrere det har jeg smadret flasken mod Bodils baghoved. Glasskår flyver omkring mig. På gulvet ligger Bodil. Stille. Hvor der før var en lille dråbe blod på natkjolen er der nu en stor plamage Bodil-blod. De havde lovet at det skulle være sjovt. Jeg burde grine. Hvorfor griner jeg ikke.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...