Regnbuen i os

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 mar. 2015
  • Opdateret: 17 okt. 2015
  • Status: Igang
Der er mange sider af et menneske. For mange. De fleste af dem kender vi ikke en gang selv, og når de viser sig, bryder fanden som regel løs.

1Likes
0Kommentarer
537Visninger
AA

3. Gul

Kærlighed er når man inderst inder kan mærke en varme det breder sig ud i hele kroppen. Når det kilder i maven hver gang at man ser på ham. Når hele ens verden kun drejer sig om en person.

Men hvem gider også høre om kærlighed. 1 ud af 100.000 gange ender det måske lykkeligt. Så hvorfor overhoved tage chancen. Prøv i stedet den syge kærlighed. Den sindsoprivende, magtbegærende, kærlighed. Der er du sikret et 100% sorgfrit liv. Uden følelser. Med masser af magt.

Anders, Mads, Lucas. De var alle i min favn. Jeg havde dem og de var mine. Og det vidste folk selvfølgelig også. Og hvis de ikke gjorde ville de hurtigt finde ud af det. Jeg elskede når jeg tog dem i at stirre på mig. Så følte jeg mig smuk.

Jeg havde mit mit eget rige. Havde. Det skulle da selvfølgelig ende da den Bitch til Matilda kom ind og ødelagde det hele for mig. Men som sagt: dem der ikke vidste hvad der tilhørte mig, ville hurtigt finde ud af det.

Det hele startede den dag da Mathilda kom ind i klassen. Hun ragede mig egentlig ikke en skid, så jeg, i mit uendelige ego, så ikke da hun sendte denne lyserøde seddel hen til Anders. Eller var det omvendt... Ligemeget. Senere samme dag, da mine trofæer skulle luftes lidt. Var Anders der ikke. Hvad bildte han sig ind?! Ikke at møde op på det aftalte tidspunkt! Det næste blev vel at han glemte tøjet.

Næste dag var både Lucas OG Anders væk.

Tilbage var nu kun Mads. Han var næsten mere en skam end en guldklump. Gad vide hvor de andre dog var? Det fandt jeg dog ret hurtigt ud af.

Om mandagen efter weekenden så jeg nemlig Mathilde kom grine ind ad med (hold nu fast!) Anders på den ene side OG Lucas på den anden. Jeg følte mig dårlig. Hvordan kunne en pige som mig. En pige der var født til at flyve så højt som ingen andre havde fløjet, nu synke så dybt?

Dette vill Mathilda fortryde.

Allerede samme dag fik jeg stimlet pigerne sammen. Jeg fortalte om hvor stor en idiot Mathilda var, og begyndte at prædike om hvor forkert hun var. Tænk at hun bilde sig ind at hun hørte til på denne skole.

Og fra den dag gik det kun opad. Jeg blev igen placeret på min retmæssige pedestal, der for hverdag med højere og højere, mens Mathilda sank dybere og dybere. Ned til hvor hun hørte til. Den ene dag var hendes Cykel gået i stykker, den anden dag var hendes makeup væk (hun ejede en fantastisk eyeliner i øvrigt) og sådan fortsatte livet. Lige ind til den dag hvor det stoppede (Bogstaveligtalt.) Mathilda havde være syg i en periode, men det var der nu ikke noget nyt i. Denne gang kom vores klasselærer ind i vores klasse. Ret bedrøvet. Og fortalte at Mathilda havde begået selvmord. Hun havde hængt sig selv på sit værelse. Suk. Jeg kiggede over mod Anders, og derefter Lucas, og smilede for mig selv. Jeg havde genvundet mine trofæer. Og denne gang var de kommet for at blive. Det var jeg sikker på.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...