Luke Hemmings | 01:38

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2014
  • Opdateret: 7 dec. 2014
  • Status: Igang
Gammel kærlighed ruster aldrig; alligevel er dette tilfældet for Audrey Smith, hvis forhold til Luke Hemmings løb ud i sandet uden så meget som et opkald for at afslutte det. Livet går videre for Audrey med skolegang, venner og en ny kæreste i tilværelsen. I sommerferien op til sit sidste år som skoleelev sker der en markant ændring i hendes ellers rolige miljø: Luke Hemmings vender tilbage, selv på sommerferie og stadig fanget i fortiden, hvor han blev sat på pause fra sit gennemsnitlige liv. Komplikationer og forvirring skaber Audreys hverdag, da hendes første og største kærlighed vender hjem. Hendes morale bliver sat på prøve, og hun er tvunget til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt hun kan lægge fortiden bag sig eller ej.

212Likes
294Kommentarer
99259Visninger
AA

8. Kapitel 7.

Jeg havde ikke nogen anelse om,  hvorfor jeg havde sagt ja til at overnatte her sammen med Dakota, men jeg fortrød det næsten ikke, da jeg vågnede. En del af mig gjorde, men en anden del sagde, at det var fint.

Dakota og jeg havde sovet på madrasser inde i stuen sammen med Michael og Luke i de to sofaer, der var, så det var helt fint, og der var ikke nogen, der kom for tæt på.

Klokken var blevet fem, da alle gæsterne var gået, og Dakota var gået død i sofaen, og så lå det i sig selv, at vi ikke kunne overskue at skulle hjem og ringe efter folk. Luke og Michael havde dårligt nok opdaget det, fordi de selv var trætte og fulde.

”Er du vågen?” spurgte en stemme fra sofaen. Han måtte have set, at jeg drejede mig rundt og strakte mig. Nu drejede jeg mig til den anden side og kiggede på Luke, der lå med sin telefon i den ene hånd og hovedet op med et af sofaens armlæn.

”Hey,” mumlede jeg, ”jep. Hvad er klokken?” spurgte jeg så bagefter. Han kiggede på sin mobil, før han svarede: ”syv minutter over ti. Hvorfor? Skal du hjem?” 

”Nej,” jeg rystede på hovedet, ”jeg har bare ingen tidsfornemmelse,” informerede jeg ham om og satte mig op. Jeg kunne mærke alkoholen skvulpe i mig fra nattens løb, og et kort øjeblik løb kvalmen igennem mig.

Til mit held forsvandt det hurtigt, og jeg rejste mig for at gå ud på badeværelset. På vejen noterede jeg, at jeg havde lånt en trøje at sove i i går, hvilket jeg egentlig bare var glad for; det var ikke behageligt for nogen at sove i fest tøj.

Jeg var ved at sukke højt, da jeg så mit eget spejlbillede.

Mit hår sad rodet, hvilket gjorde det utroligt stort at se på, og min makeup hang under øjnene. Med en vatpind, som jeg tog fra et af skabene (de stod stadig der, hvor de stod, da jeg var sammen med ham) fjernede jeg det værste af det.  

Et kort øjeblik kiggede jeg bare på mig selv i spejlblikket og lod ind imellem mit blik flakke rundt på rummet via spejlbilledet.

Det var utroligt så tilpas, jeg følte mig her; det var helt, som jeg huskede det, og jeg vidste stadig, hvor alting befandt sig, og hvordan tingene hang sammen. Det var næsten for uhyggeligt tæt på.

Med et strengt blik til mig selv for at tage mig sammen gik jeg ud af badeværelset og ind i stuen igen.

Luke lå stadig i sofaen med mobilen, men han lagde den fra sig, da jeg trådte ind i rummet.

”Har du lyst til morgenmad? Intet flirt i det, men jeg er sulten, og jeg ved, du også plejer at være det, når du har drukket,” han trak på skuldrene. Jeg skulle per automatik til at takke nej, men ombestemte sig.

Det var morgenmad. ”Ja, tak, det ville være godt,” nikkede jeg. Han lyste op i et af sine velkendte smil og rejste sig fra sofaen. Jeg fulgte efter ham ud i køkkenet. Også det lignede sig selv, bortset fra at der stod en lilla buket blomster på køkkenbordet.

Af vane gik jeg hen til køleskabet og kiggede lidt rundt.

”Skal vi lave noget til de andre også?” spurgte jeg Luke, som stod og var i gang med at fylde et glas vand op. Han trak på skuldrene, men endte med at nikke. ”Det må vi nok hellere, ellers tror jeg ikke, vi er så populære,” han grinede, og det smittede af på mig.

Så tog jeg æg og bacon ud fra køleskabet og stillede det på bordet ved siden af komfuret. Luke havde fundet to pander frem, proppet lidt olie på hver af dem og tændt for komfuret.

Det mindede stort set om, hvordan det plejede at være, for der sov jeg her også altid efter fester, og der var vi også altid de første vågne og lavede mad til de andre, der var her. Jeg slog tankerne ud af hovedet og klækkede som en start fire æg ud på panden; der kunne ikke være otte æg på en enkelt pande. Baconen lagde vi på den anden pande.

”Hyggede du dig i går?” spurgte Luke efter stilheden næsten gik hen og blev akavet. Jeg rørte lidt rundt i æggene, før jeg drejede hovedet mod ham.

Han sad med hovedet lagt let på skrå og et håbefuldt/nysgerrigt blik i øjnene. Jeg nikkede ærligt: ”Meget. Det var godt at se nogle folk igen og sådan. Specielt Michael, ham har jeg savnet,” indrømmede jeg. Luke hævede et øjenbryn, ”ja, altså, nu  har jeg jo set dig et par gange, siden du kom tilbage…” tilføjede jeg usikkert.

Han grinede af mig.

”Bare rolig, jeg joker bare. Jeg tror også, Michael har savnet dig dog. I var ret tætte engang. Hvad synes du om hans tatoveringer og piercing?” han skiftede pludselig emne. Jeg behøvede ikke engang overveje det, før jeg svarede.

”Det er vildt flot. Det giver ham et helt andet look, og jeg er ret sikker på, at det er noget, der er populært hos pigerne. Han ser rå ud,” besluttede jeg bestemt. Luke grinede.

”Det forventede jeg at høre. Inde på Tumblr har jeg set så mange posts omkring det, og at han er en ’little shit’, og du ved… det, som fans skriver og laver posts om,” han trak på skuldrene.

Jeg havde lyst til at sige til ham, at hans piercing også var pæn, og at den klædte ham og fik ham til at se godt ud, men jeg holdt min mund lukket og nøjedes med at studere den i stilhed. Jeg havde aldrig troet, at Luke ville være en, der fik en piercing.

”Skal jeg tage over?” Luke gav mig ikke engang tid til at svare, før han forsigtigt puffede til min arm for at få mig til at give slip på den ene pande, jeg åbenbart havde holdt krampagtigt hårdt om.

Jeg sendte ham et taknemmeligt smil og satte mig ned ved bordet. I starten lavede jeg ikke andet end at kigge på ham, imens han lavede morgenmad, men det gik hurtigt op for mig, at det simpelthen var for intenst, og jeg gav mig til at kigge rundt.

Mit blik gled over den brune bordoverflade, og da det det kom til en sølv billederamme, rynkede jeg på panden for mig selv. Det var et billede af Luke og hans mor, der så ud til at være omkring to år gammelt; han så stadig lille og småakavet ud på det, og han havde under ingen omstændigheder en piercing.

”Hey, babe,” han lænede sig ned og kyssede mig. Det forekom mig stadig sjovt, at han var så høj i forhold til mig, at han skulle bøje sig så meget ned, og jeg smilede mod hans læber. Han rystede på hovedet af det.

Som den gentleman han var, tog han min jakke ud af hænderne på mig, da jeg havde taget den af, og hang den op på knagen for mig. Imens tog jeg mine sko af.

Det var en lørdag morgen klokken 10, og jeg var helt ærligt meget træt, men jeg havde lovet Luke at være med til hans familiesammenkomst, der startede klokken tolv – måske var det tidligt at være her klokken 10, men jeg havde ikke noget i mod det. Måske kunne jeg nå at tage en lille lur, og for at være ærlig sov jeg bedre i nærheden af ham.

”Du ser godt ud,” komplimenterede han mig og lod blikket glide op og ned af mig. Jeg puffede lidt til ham, men blev alligevel smigret. Specielt, fordi jeg ikke havde andet end et par sorte bukser, der var smørret lidt op, og en sort, halvløs t-shirt på.

”Jeg tager lige noget vand,” informerede jeg ham om. Han nikkede bare og blev ved med at kigge på mig. Med et rul med øjnene vendte jeg mig om og gik ud i køkkenet. Der gik lidt tid, før jeg kunne høre, han gik efter mig.

”Og du ser også godt ud bag fra…” mumlede han, og det fik mig til at grine. Da jeg vendte mig mod ham, kiggede han mig uskyldigt i øjnene, som om han for alt i verden ikke lige havde tjekket min numse ud.

”Din satan,” grinede jeg bare. Jeg drak mit vand færdig og gik to skridt hen for endnu engang at kysse ham. Han gengældte det hurtigt, og jeg blev nødt til at tvinge mig selv væk fra ham; ellers ville jeg have endt med bare stå mod ham og aldrig give slip igen.

Luke gjorde tegn til, at vi skulle gå op på værelset, og jeg nikkede bare som et svar og fulgte efter ham, da han begyndte at gå.

Dog fik en billedramme på det brune bord mig til at stoppe op. Det var en sølvramme, som var meget smuk, men det var ikke den, der fangede min opmærksomhed. Nej, det var billedet indeni: et billede af mig og Luke.

Henne ved trappen op til Lukes værelse, var Luke stoppet op og kiggede undrende tilbage for at finde ud af, hvor jeg blev af. Da det gik op for ham, hvad der havde fanget min opmærksomhed, fløj han nærmest tilbage til mig.

”Det skal du ikke tage dig af,” sagde han, men hans stemme blev mere til en mumlen, da hans stemme svigtede ham. Jeg kiggede op på ham og kunne konstatere, at han rødmede en anelse.

”Der er et billede af dig og mig i dit køkken?” spurgte jeg med en drillende undertone. Han rødmede endnu mere og undlod at kigge mig i øjnene. ”Jeg- det- ja. Det er der vel, som du kan se,” endte han til sidst med at sige.

Jeg grinede. Jeg kunne ikke lade være med at drille, selvom jeg indeni var helt vildt smigret, og det varmede mit hjerte.

”Og hvorfor står det her, skat?” spurgte jeg for at få ham til at fortsætte. Imens jeg spurgte ham om det, tog jeg det op og studerede det lidt nærmere. Det var et godt billede, han havde valgt.

Vi lavede ikke noget specielt på det; faktisk var det et billede fra min sidste fødselsdag, hvor hans familie havde inviteret mig ud på middag sammen med dem, og så havde de taget et billede. Vi sad med hovederne tæt på hinanden og smilede til kameraet, og det var ikke svært at se, at hans hånd lå på mit lår.

”Fordi jeg godt vil kunne se på det, og min familie er din familie, og de synes, det er sødt, og det gør mig glad, at det står her. Og så når jeg laver mad, så har jeg to af de bedste ting tæt på mig; mad og dig.” svarede han. Jeg blev helt forlegen og vidste ikke, hvad jeg skulle svare.

”Så mangler du bare et billede af drengene,” endte jeg med at sige og hentydede til Michael, Ashton og Calum. Han himlede med øjnene. ”Dem ser jeg nok af alle andre steder,” lovede han mig.

Endnu engang kyssede jeg ham, men rykkede mig hurtigt væk, da Liz trådte ind. Hun havde ingen problemer med det, men jeg brød mig stadig ikke om at kysse foran hans forældre, lige så lidt som jeg brød mig om at kysse foran mine egne forældre.

”Dav søde,” sagde hun bare fornøjet og åbnede et af skabene i en søgen efter noget til den brunch, hun skulle holde. Jeg svarede et hej, før Luke informerede hans mor om, at vi ville gå op på hans værelse.

Da vi kom der op, puttede jeg mig tæt ind til hans varme krop og nød den ro, han gav mig. Måske nåede jeg også at falde i søvn, før gæsterne kom…

”Hey, er du okay?” Luke knipsede foran mig, men kiggede alligevel for at se, hvad jeg var faldet i staver over. Hans knips fik mig væk fra det flashback, der lige var kommet tilbage til mig, og jeg rystede diskret på hovedet i håb om, at det ville gå væk.

”Åh,” mumlede Luke sagte, da det gik op for ham, hvad det var, ”billedet.”

”Ja, jeg fik bare lige den der ’vent-det-var-der-ikke-sidst’ oplevelse,” svarede jeg og slog ligegyldigt ud med armen for at vise, hvor lige gyldigt det var. Han kiggede lidt på mig, som om han ikke ville godtage det, jeg sagde.

”Du ved – jeg tænkte, det ville være lidt freaky ikke at erstatte det med et andet,” han grinede lidt, ”så ville jeg være den skøre ekskæreste, der ikke kunne give slip.” tilføjede han.

Jeg smilede og skyndte mig at skifte emne for at undgå den ukomfortable stemning.

Vi fik lavet maden færdig i ro og mag og bar den ind til de andre. Da vi trådte ind, sad de alle sammen vågne og snakkede og kiggede sultent op.

”Endelig! Det er helt ligesom, det plejer, for jeg kan huske, jeg altid elskede, at I to lavede mad. Rigtig forældre, der passer børn,” udbrød Dakota. Jeg fik øjenkontakt med hende og sendte hende et strengt blik.

”Altså, I ved. Du ved. Sådan ville det være med alle, der laver mad til mig. Sådan, ja…” hun prøvede at redde den, men gjorde det om muligt endnu værre.

I stedet tog jeg æg og bacon op på folks tallerkner og delte dem ud til først Dakota, så Calum, så Michael, Ashton, Luke og til sidst mig. Dakota havde måske ret i, at jeg kunne opføre mig lidt mor agtig til tider (selvfølgelig ikke helt). Men det var hyggeligt.

Vi sad alle sammen i en afslappet samtale, da døren pludselig gik op. Egentlig ville jeg gætte på, at det bare var Lukes mor eller far, men da et velkendt udseendet fyr kom til syne, blev jeg forvirret.

”Øhm, to sekunder, jeg finder lige ud af, hvad der er sker,” undskyldte jeg til de andre og rejste mig fra sofaen, hvilket lod Luke alene tilbage i den.

Forvirret kiggede jeg på William, der bare stod i døren og kiggede. I entréen tog jeg de nærmeste sko på, der endte med at være nogle sneakers, og jeg ville gætte på, de var Calums. Jeg lukkede døren efter mig, da jeg havde skubbet William lidt ud.

”Hvad sker der?” spurgte jeg og kiggede forvirret på ham. De første 5 sekunder gjorde han ikke mine til at åbne munden, men kiggede i stedet for op og ned af mig, og lod blikket hvilke ekstra længe på mine blottede ben.

”Det er da godt nok ikke særlig meget tøj, du har på,” sagde han iskoldt og ignorerede mit spørgsmål. Jeg sukkede højt, da det gik op for mig, hvad det her var omkring.

”Mener du seriøst, at du er her for at tjekke op på mig?” inderst inde håbede jeg på, at han ville sige nej, og at han egentlig bare ville hente mig, og først havde været forbi hos Dakota og var kørt herhen bagefter. Men det var ikke sandheden, og det vidste jeg godt.

”Siden min pige render rundt til højre og venstre og gør, hvad der passer hende, bliver jeg jo nødt til at holde dig i kort snor. Er det hans trøje, du har på?” endnu engang vendte han emnet tilbage til trøjen.

Et kort øjeblik overvejede jeg at lyve og sige, at det var en af min Jacksons gamle, men trodsigheden steg op i mig. Han kunne ikke bare behandle mig som om, jeg var hans ejendom.

”Jep, det er det. Han lånte mig den, fordi han ved, at det ikke er særlig komfortabelt at sove i det tøj, man har festet i; specielt ikke som pige. Og bare fordi jeg har lånt hans trøje, betyder det ikke, at jeg render rundt og laver alt muligt,” svarede jeg med armene over kors.

Nu vidste jeg i hvert fald, at jeg ikke skulle fortælle ham om det, Luke havde sagt i går, selvom det var det, en normal kæreste ville gøre. Jeg var en normal kæreste, jeg var helt ærligt bare bange for Wills reaktion mod Luke, og det ville jeg ikke udsætte Luke for – lige meget hvor meget han så også havde såret mig.

”Gå ind og skift tøj, så tager vi hjem,” beordrede han nærmest. Jeg skulle til at protestere i mod ham, da døren gik op bag os. Michael kom ud og kiggede med et hævet øjenbryn.

William så i et kort øjeblik ud som om, han havde set et spøgelse og kiggede med væmmelse på Michaels hår.

”Hvad sker der?” spurgte Michael med en høflig tone, selvom man godt kunne høre, at den var kølig. William lignede en, der overvejede, om Michael overhovedet var værd nok til at få hans svar.

”Det ser ud til, at du virkelig har hygget dig i nat, hva? Skift tøj, sagde jeg. Vi tager hjem nu,” hans stemme blev hård, og det samme gjorde hans øjne.

Michael skulle til at sige noget, men jeg lagde min hånd på hans arm for at få ham til at træde et par skridt til bage.

”Det er lige meget,” mimede jeg til ham og trådte indenfor igen. Michael fulgte efter og lukkede døren op i hovedet på William, der nu stod og ventede på, at jeg fik skiftet tøj. Jeg kunne mærke, hvordan de andres øjne borede sig ind i mig, da jeg begyndte at finde mit tøj frem.

”Jeg tager hjem nu, Kota. Skal du med?” spurgte jeg Dakota og brugte for første gang i lang tid hendes kælenavn. Hun sad lidt, før hun undskyldende rystede på hovedet. ”Jeg vil gerne blive her lidt… er det okay? Også for jer drenge?” hun kiggede rundt på os alle sammen. Jeg skyndte mig at nikke og kunne ikke lade være med at være lidt jaloux over det. Jeg ville også gerne blive her, for vi havde det hyggeligt. De andre drenge nikkede også beroligende til hende.

Jeg gik ud på badeværelset og skiftede tøj, og da jeg kom ind igen, mumlede jeg et lille farvel. Den eneste, der fik et kram, var Michael, men det var mest, fordi han stod klar som en bamse til at sige farvel.

Det gjorde mig lidt glad.

De andre smilede jeg til, og de smilede stort tilbage. Luke sagde tak for i går, og et vi ses snart. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, om vi rent faktisk ville se hinanden snart.

x x x

AH! Jeg fik et chok, da jeg gik ind på movellas i dag og så hvor mange likes og favoritter, der pludselig var, haha - men hey, det er fedt, tak for det!

Men nurh de laver morgenmad sammen, og der er et flashback til, hvordan deres forhold engang var :( Er de bare for søde eller hvad?!!?!! and what's up with william er han bare nederen eller hvad skal der ske haha øv 

Håber, I har en god mandag, selvom det har betydet skole og nu står på lektier for de flestes vedkommende (vil jeg gætte på!) 

Møsser. x 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...