Luke Hemmings | 01:38

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2014
  • Opdateret: 7 dec. 2014
  • Status: Igang
Gammel kærlighed ruster aldrig; alligevel er dette tilfældet for Audrey Smith, hvis forhold til Luke Hemmings løb ud i sandet uden så meget som et opkald for at afslutte det. Livet går videre for Audrey med skolegang, venner og en ny kæreste i tilværelsen. I sommerferien op til sit sidste år som skoleelev sker der en markant ændring i hendes ellers rolige miljø: Luke Hemmings vender tilbage, selv på sommerferie og stadig fanget i fortiden, hvor han blev sat på pause fra sit gennemsnitlige liv. Komplikationer og forvirring skaber Audreys hverdag, da hendes første og største kærlighed vender hjem. Hendes morale bliver sat på prøve, og hun er tvunget til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt hun kan lægge fortiden bag sig eller ej.

212Likes
294Kommentarer
99084Visninger
AA

30. Kapitel 29.

”Stop,” udbrød jeg til Luke, da vi var på vej hen til Dakotas hus. Luke havde fået en ny hobby, der gik ud på at tage billeder af mig, og den havde været der gennem hele dagen. Jeg havde ikke tal på, hvor mange grimme billeder han måtte have af mig bare fra den her ene dag.

”Hvorfor? Jeg skal bare have noget at kigge på,” sagde han, som om det gjorde det hele meget bedre. ”Så tag et sødt billede i stedet for billeder, hvor jeg sidder og er opmærksom på alt muligt andet,” jeg skar ansigt.

Han rystede på hovedet over mine ord.

”Du er så fjollet med sådan noget her. Så kom,” han lænede sig hen mod mig, så godt som han kunne i bussen. Jeg himlede med øjnene, da jeg så, han havde vendt kameraet til frontkamera.

Alligevel gik jeg med på det og lavede en overdrevet kyssemund mod kameraet, imens Luke rakte tunge.

”Det er det sidste for i dag, lov mig det! Nu har jeg taget et med dig,” jeg var næsten klar på at bønfalde ham. Han grinede af mig og nikkede. ”Okay så. Det er faktisk ret sødt – se,” han holdt mobilen frem mod mig, og jeg kiggede på det.

Langsomt nikkede jeg. ”Okay, den her gang har du ret. Det er ret sødt – vil du ikke sende det til mig?” spurgte jeg og lod min hånd hvile lige over hans knæ. Han nikkede og tog mobilen over i venstre hånd for at lægge højre arm over skuldrene på mig.

Kort efter vibrerede min mobil i lommen, fordi han sendte billedet.

”Kom, vi skal af,” skyndte jeg mig at sige, da det gik op for mig, at vi var her. Det gik meget hurtigere, end jeg lige havde troet. Normalt blev jeg kørt herhen.

”Det er da hyggeligt, hun vil lave farvel-aftensmad til os – så godt kender jeg hende heller ikke,” sagde han, imens vi fik kæmpet os ud af bussen. Jeg trak på skuldrene. ”Det er typisk hende, hun kan godt lide at gøre sådan noget for andre,” svarede jeg ham.

Han nikkede. ”Det er også hyggeligt.”

Vi gik i en behagelig stilhed hen til hendes hus, og jeg ringede på døren. Der gik ikke lang tid, før der blev åbnet, og Dakota kom til syne. Jeg kunne ikke lade være med at undre mig lidt over, at hun så en smule overdressed ud, men jeg kommenterede ikke på det.

”Hej med jer,” hilste hun og gav os begge to et kram. Der duftede godt af mad i hele huset, og jeg tog mig selv i at undre mig over, hvor meget mad hun mon havde lavet.

”Må jeg gerne låne toilettet?” spurgte Luke, da han havde taget sine sko af. Jeg kiggede på ham med store øjne. ”Lu-uuke,” mumlede jeg. Han kiggede bare på mig.

”Nej, eller jo, men vent lige lidt med det,” Dakota lød helt febrilsk – noget, som hun ikke gjorde særlig tit, og jeg rynkede på panden. Hun opførte sig underligt her til aften. Hun gjorde tegn til, at vi skulle følge med hende ud i stuen, hvilket vi gjorde.

”Øh-” ”Surprise!” et væld af stemmer overvældede køkkenet ellers stilhed, og jeg sprang et skridt tilbage. Luke lagde en hånd på min ryg for nærmest at gribe mig, selvom det ikke var nødvendigt.

Dakota stort med et stort grin smurt på og et stolt blik.

”Er jeg god til at arrangere noget hemmeligt, eller hvad skal der ske!” grinede hun, da både Luke og jeg bare stod og så underlige ud i ansigtet, ”det er surprise med alle vores fællesvenner, fordi vi 1. Har brug for en fest her, når sommerferien snart er slut og 2. En farvelfest for Luke og de andre drenge!” fortsatte hun begejstret.

Luke grinede. ”Wow, det her er lidt vildt – jeg vidste ikke, det var så stor en ting, at vi tager af sted igen,” han fik øjenkontakt med Ashton, der stod nede bagerst i rummet og smilede, imens han sippede til et glas vin.

”Det er nok også lidt for Addys skyld. Og festen skyld. For alles skyld – en fest er altid god!” fastslog Dakota som svar.

Jeg rystede på hovedet af hende. Egentlig burde jeg have set det komme, men alligevel plejede hun at ende med at røbe sådan nogle ting for mig. Ikke denne gang.

”Vil du have et glas?” spurgte jeg henvendt til Luke, da jeg stod henne ved velkomstdrinksne. Han nikkede og tog i mod det iskolde glas, jeg rakte hen mod ham.

 

***

 

”Er det okay? Jeg ved godt, jeg sagde, at det ikke ville blive for sent, og at I ville få jeres sidste aften og sådan, og det er måske også lidt dårligt timet, men altså,” Dakota stod med hendes noget nær femte drink i hånden.

Jeg fejede den indirekte undskyldning væk med en håndbevægelse.

”Pyt, det her er lige så godt. Det er hyggeligt og god afsked og søde mennesker og masser med alkohol – hvordan har I fået råd til alt det?” spurgte jeg.

”Vi gav lidt alle sammen, og så blev det til masser af sprut. Maden gav mine forældre,” svarede hun med et skuldertræk. Jeg var helt fascineret over, at hun havde fået samlet så mange mennesker om det. Jeg følte næsten, det var en gave til mig, selvom det var for Luke, Ashton, Calum og Michael.

Jeg var i gang med at sige noget til hende, da en lidt halvfuld Luke kom dansende hen mod mig. Jeg sendte et undskyldende blik til Dakota, som bare grinede og gjorde tegn til, at det var okay.

”Hvad er der med dig?” grinede jeg, da han snurrede mig rundt på gulvet i takt til musikken. Han trak på skuldrene med et underligt smørret grin. ”Det ved jeg ikke. Jeg er bare fuld, og det her er hyggeligt, og sidst vi var til fest, var alting så underligt, men nu er det godt, og du har ikke en kæreste,” svarede han.

Han snublede næsten over hans ord, der fik mig til at rødme.

”Du er sød,” svarede jeg ham bare og lod ham dreje mig rundt endnu engang. Efter lidt tid stoppede han. ”Det er du også,” forsikrede han mig om og lagde armen om mig, ”vil du med ud?” spurgte han så.

Jeg nikkede, for jeg kunne egentlig godt bruge noget luft, når nu jeg tænkte over det. Jeg var overhovedet ikke fuld, så det føltes endnu mere trængt og ulækkert herinde.

”Har du det varmt?” spurgte jeg ham om, da vi satte os ned ved bordet ude i haven. Han nikkede. ”Her er ret varmt, synes jeg,” svarede han. Jeg nikkede bare som svar og tog min mobil frem.

Et støn undslap mig, da jeg så, at Dakota havde tagget mig i et opslag på Twitter. Jeg vidste godt på forhånd, da jeg så, at der var et vedhæftet billede, at det var af mig og Luke.

”Hvilket skønt par :))” havde hun skrevet til billedet. Det var et, hun havde taget, imens vi alle havde siddet og spist aftensmad. Det var tydeligt, at han sad med hånden på mit lår, imens vi begge to smilede – faktisk et meget sødt billede. Det eneste kiksede var dog, at jeg sad og poserede med et vinglas i den ene hånd.

Jeg nåede næsten at gå lidt i panik ved tanken om, at alle fans kunne se det, og at jeg ikke vidste, om Luke ville have det, når nu vi ikke direkte var i et forhold igen.

”Se,” jeg holdt mobilen hen foran Lukes ansigt, så han kunne se det. En anelse forskrækket rykkede han hovedet lidt, imens han kom med en kommentar om, at han ikke kunne se noget, når den var så tæt på.

Der var ingen grund til at bekymre sig over ovenstående problemstilling, for Luke smilede bare kærligt til mig.

”Skønt par. Apropos par, har du så tænkt mere over os to? Som et par? Nu når jeg tager af sted i morgen,” det lød som om, han havde svært ved at få det ud. Det føltes, som om jeg ikke kunne synke – jeg havde håbet, jeg kunne slippe lidt uden om det.

”Jeg ved ikke, Luke. Kan vi ikke diskutere det på et andet tidspunkt end nu? Nu er vi til fest,” påpegede jeg og tog fat i hans hånd. Til min overraskelse rykkede han den væk, og da jeg kiggede på ham, så han irriteret ud.

”Det siger du hver gang. Det sagde du også sidst og gangen før det, og det kan ikke udskydes mere, fordi jeg tager af sted i morgen, og så ved jeg, at vi ikke får snakket om det,” sagde han med en stemme, der matchede hans irriterede udtryk.

”Lad være med at blive sur, Luke…” mumlede jeg. Han rystede på hovedet. ”Jeg er ikke sur, jeg er bare frustreret over, hvad du overhovedet vil, og hvad der skal ske, fordi jeg tager af sted om under 24 timer, og du ved stadig ikke, om du vil være i et forhold med mig, og du kan ikke bestemme dig, og hvordan kan det være så svært?” udbrød han.

Jeg tog mig kort til hovedet.

”Det kan være svært, fordi vi havde et forhold engang, og det gik jo ikke, og det var der en grund til – og den grund var din karriere, dit band og din berømthed, og den er jo ikke gået væk, bare fordi du har været hjemme i en ferie – det er der stadig, og nu tager du af sted, og det er netop derfor, jeg er bange, det er da ikke så underligt!” argumenterede jeg.

Han rystede på hovedet, som om jeg slet ikke havde ret i det, jeg sagde.

”Sidste gang havde det ikke været godt i mellem os i længere tid, men det er det nu, og det fungerer, og du kan ikke sige til mig, at du ikke føler noget, for så ville du ikke have brugt hele din ferie sammen med mig…” sukkede han.

Jeg skulle til at svare, men han afbrød mig: ”Du bliver nødt til at være sikker, Audrey,” jeg spændte i kæberne, da han brugte hele mit navn, ”du bliver nødt til at beslutte dig. Hvad skal jeg sige til interviews? At jeg har en kæreste, eller at jeg ikke har? Det er fuldstændig op til dig, men du kan ikke blive ved med at skyde det hen med et ’jeg er ikke sikker’ mere. Du kan ikke bare gå rundt og kysse med mig og opføre dig, som om alt er normalt i mellem os igen og spille med på, vi næsten er et par og give mig falske forhåbninger, hvis du ikke vil noget med det! De ting betyder altså noget for mig, selvom det måske ikke gør for dig.” hans stemme var hævet.

For at være ærlig ramte hans ord mig hårdere, end jeg lige troede, de ville. Hvordan kunne han sige, at det måske ikke betød noget for mig?

”Er det det, du tror? At det ikke betyder noget for mig, og at jeg ikke vil nogen steder hen med det? Hvordan kan du overhovedet tro det?” jeg følte en skuffelse løbe igennem mig, uden jeg helt vidste hvorfor.

”Jeg nægter at have den her diskussion her,” fastslog jeg, og med det rejste jeg mig og gik indenfor igen for at sige til Dakota, at jeg tog hjem. Ingen grund til at være til Lukes farvelfest, når det var sådan her.

 

***

 

Jeg kunne ikke trække vejret. Det var sådan, det føltes. Jeg kunne ikke vurder mit humør; jeg var sur, glad, vred, kærlig. Det værste var nok, at jeg ikke vidste hvorfor. Måske var det tankerne, der havde fået det bedste af mig.

Han rejste i morgen. I morgen. Og jeg lå her i min seng, og han var hjemme i sit hus – nok i gang med at pakke færdigt, og alt virkede så forket.

Det var ikke sådan her, det skulle være; det skulle ikke være ligesom sidst, og tanken om det gjorde mig ubehageligt tilpas. Det her var ikke meningen.

Jeg lå med min mobil i hånden og kiggede på billedet, Dakota havde lagt op af mig og Luke. Vi lignede det par, som vi altid havde været. Et par. Det gav næsten genlyd i mine ører, imens jeg læste igennem diverse kommentarer til billedet. Næsten alle var begejstrede.

Billedet sagde bare så meget på en eller anden måde. Det viste os som et par, og det var jeg ikke sikker på, jeg ville sige farvel til for anden gang i mit liv. En gang havde været hård nok.

En form for beslutsomhed rullede over mig som en kæmpe stor bølge, og jeg rejste mig fra sengen næsten uden at tænke over det. Klokken var mange, og jeg tog det ikke engang ind i min overvejelse.

Lige nu tænkte jeg egentlig bare på, at jeg skulle hen til Luke og få rodet tingene ud, før han tog af sted.

Jeg hev en hættetrøje udover min sove t-shirt og priste mig lykkelig for, jeg havde joggingbukser på; så slap jeg for at skifte bukser.

”Hvad laver du?” spurgte Jackson mig med et forvirret blik, da jeg kom hjem. Han var i gang med at stege noget toastbrød på en pande, så jeg kunne i realiteten spørge ham om det samme. Det gjorde jeg ikke.

”Jeg tror bare, jeg har gjort noget dumt, så jeg tager hen til-” ”Luke, huh? Det tænkte jeg nok; det var ikke meningen, du skulle have været hjemme, vel? Held og lykke,” sagde han bare. Han kunne vidst godt fornemme, jeg ikke havde så meget lyst til at snakke.

Hurtigt tog jeg en jakke på og skyndte mig ud af døren. Det var køligere udenfor, end jeg havde forventet, og jeg skuttede mig i min lidt for tynde jakke.

Du kan ikke bare gå rundt og kysse med mig og opføre dig, som om alt er normalt i mellem os igen og spille med på, vi næsten er et par og give mig falske forhåbninger, hvis du ikke vil noget med det! De ting betyder altså noget for mig, selvom det måske ikke gør for dig.

Det kørte rundt i mit hoved om og om igen. Jeg var stadig forundret over, at han overhovedet kunne sige sådan noget, når han godt vidste, det ikke passede. Det var lige modsat – det betød så meget for mig.

Jeg gik utroligt hurtigt derhen, og nervøsiteten lagde sig først over mig, da jeg stod foran hans dør. Jeg kunne ikke huske, hvornår jeg sidst havde været nervøs, når jeg skulle ringe på Lukes dør.

Alligevel fik jeg det gjort, og der gik, som ventet, ikke så lang tid, før døren blev åbnet. Det var Liz, der så meget træt ud. Den dårlige samvittighed bredte sig i mig.

”Jeg var lige ved at tro, du ikke ville komme – han er inde på sit værelse,” sagde hun bare, som om hun havde ventet mig. Det havde hun nok også; hun vidste nok, hvad der var sket i aftes.

”Undskyld, jeg ved godt, det er sent,” mumlede jeg, imens jeg trådte indenfor og skubbede skoene af på måtten. Hun fejede min undskyldning væk med en håndbevægelse, og jeg smilede taknemmeligt.

Hurtigt gik jeg igennem huset og bankede forsigtigt på hans dør, selvom den var åben; jeg ville bare gøre ham opmærksom på mig.

Luke kiggede op, og da han fik øje på mig, lagde han trøjen, han var i gang med at folde sammen i hans kuffert, fra sig.

”Addy, jeg er virkelig ked af tidligere,” sagde han hurtigt. Jeg rystede på hovedet for at signalere, at han ikke skulle sige noget. Med en dyb indånding begyndte jeg at snakke.

”Jeg lå og kiggede på det billede, Dakota har lagt op, og så lå jeg og tænkte over ordet ’par’, som hun beskrev os med, og så lå jeg og læste kommentarerne, og så tænkte jeg på, om jeg er klar til at miste dig for anden gang, og så gik det op for mig, at jeg mister dig på den ene eller den anden måde; enten fordi det giver mest mening bare at droppe forholdet, eller også fordi du tager af sted, og så er du alligevel så langt væk. Og så tænkte jeg på, om jeg helst ville miste dig med mellemrum, eller om jeg helst vil miste dig fuldstændig, og så blev jeg enig med mig selv om, at det vil jeg ikke. Jeg ville nok godt kunne klare det, men jeg ville ikke have lyst til det. En gang var slem nok, og det har jeg ikke lyst til igen,” jeg kunne næsten ikke trække vejret.

Et lille smil trak op i Lukes mundviger, men jeg snakkede igen, før han kunne nå at sige noget som helst – jeg havde en masse, jeg skulle ud med:

”Men jeg kan ikke, hvis det bliver på samme måde som sidst, hvor vi ikke snakker, og bandet bliver prioriteret højest, og jeg aldrig er i dit hoved eller ikke ved noget som helst om, hvad du laver og tænker, og du ikke informerer mig om din dag og dit liv. Du skal ikke gøre det samme igen, for det er det værste, jeg nogensinde har oplevet – at se dig glide væk på den måde, når det ikke engang var, fordi selve vores forhold var dårligt. Og hvis der sker det samme igen, så dropper vi det bare, og så er der ikke nogen tredje chance, for det gider jeg ikke, for jeg var så ked af det i så lang tid, og jeg vidste ikke, hvordan jeg overhovedet skulle leve uden dig, for det havde jeg ikke prøvet før, og du forsvandt bare lige pludselig-” min stemme knækkede, da en klump tog plads i min hals og tårerne pressede på.

”Og du må aldrig tro, at vi betyder mindre for mig end for dig, for det gør vi ikke; jeg har været sammen med dig altid, og jeg kan ikke huske ikke at have kendt dig, så du må ikke tro sådan noget. Det betyder alt, og det er derfor, jeg har det så svært med det. Jeg har altid været forelsket i dig, og det er jeg aldrig stoppet med, og jeg har altid elsket dig, og det tror jeg aldrig nogensinde, jeg ikke vil, og vil du ikke nok love mig, at du aldrig vil tænke sådan noget igen? For du betyder alt.” min vejtrækning var hektisk, og en tåre trillede ned af min kind.

Jeg havde nok fået revet mig selv lidt for meget med, men jeg havde bare virkelig brug for at komme ud med det til ham.

Luke sagde ikke noget, men trådte bare tre skridt tættere på mig og tog fat i mine hænder. Vi fik øjenkontakt, og jeg kunne ikke lade være med at smile lidt gennem mine tårer, fordi jeg følte mig så åndsvag.

”Jeg elsker dig,” sagde han så. Det var det. Det var det eneste, han sagde, og det var det eneste, han behøvede at sige, og det eneste jeg havde behov for at høre.

På væggen hang et ur, og af en eller anden grund kunne jeg ikke lade være med at bide mærke i tiden – det tidspunkt, hvor jeg fik min kæreste tilbage: 01:38. Jeg smilede.

”Jeg elsker også dig, Luke.”

x x x 

HALLOOOO nu er den slut oh my god, jeg græder

det er min babyhistorie og jeg elsker addy og luke og nu er det officielt slut, fordi nu skal jeg ikke publicere den for nogen :-( 

Jeg håber, I kan lide slutningen og ikke er skuffede eller noget, for de ender sammen jaaaa! Og jeg kan sige, at der nok ikke kommer en toer; dels, fordi jeg er virkelig dårlig til at skrive to'ere og dels, fordi jeg ikke har tid og gerne vil skrive en Michael fic, som jeg har skrevet et kapitel på. 
Ville I have lyst til at læse en Michael fic, når den er færdig engang?

Tak, fordi I læse med, det er jeg rigtig glad for.x t


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...