Luke Hemmings | 01:38

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2014
  • Opdateret: 7 dec. 2014
  • Status: Igang
Gammel kærlighed ruster aldrig; alligevel er dette tilfældet for Audrey Smith, hvis forhold til Luke Hemmings løb ud i sandet uden så meget som et opkald for at afslutte det. Livet går videre for Audrey med skolegang, venner og en ny kæreste i tilværelsen. I sommerferien op til sit sidste år som skoleelev sker der en markant ændring i hendes ellers rolige miljø: Luke Hemmings vender tilbage, selv på sommerferie og stadig fanget i fortiden, hvor han blev sat på pause fra sit gennemsnitlige liv. Komplikationer og forvirring skaber Audreys hverdag, da hendes første og største kærlighed vender hjem. Hendes morale bliver sat på prøve, og hun er tvunget til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt hun kan lægge fortiden bag sig eller ej.

212Likes
294Kommentarer
99254Visninger
AA

29. Kapitel 28.

”Vil du med i aften?” Luke sad med armen om mig, og jeg lå med hovedet op mod hans bryst. Jeg kiggede halvt op på ham. ”Jeg har været med til alt, du har lavet de sidste par uger – tror du ikke, at drengene og deres familier gerne bare vil holde det her bare jer?” spurgte jeg.

Luke rynkede på panden, som om det var en åndsvag tankegang. Så rystede han på hovedet. ”Nej, overhovedet ikke – du er jo en del af det hele, og det ved det godt, og desuden er det en middag for mig og drengene, fordi vi tager væk igen, og så bestemmer jeg selv, hvem jeg vil have med,” insisterede han.

Jeg trak på skuldrene. ”Jeg ved ikke helt, Luke. Vi laver jo bare noget i morgen, husker du nok?”

Luke rykkede sig væk fra mig, så han kunne kigge ordentligt på mig. Jeg var lige ved at glide ned på siden, da han ikke længere var der til at ligge op af.

”Hold nu op med det der, Addy. Vil du ikke nok tage med? Der er kun to dage tilbage, og dem vil jeg gerne nyde sammen med dig. Om ikke andet så gør det for min skyld og ikke din,” han skød bedende underlæben frem.

Jeg grinede og lagde en hånd over hans ansigt.

”Du er forfærdelig,” konstaterede jeg, ”okay så. Jeg skal nok tage med,” endte jeg med at sige. Han smilede stort, da jeg endelig gav efter.

De fire drenge og deres forældre holdte en fælles ’farvel-middag’ hjemme hos Michael, og Luke havde de sidste to dage bønfaldt mig om, om jeg ikke nok ville tage med. Jeg ville bare ikke trænge mig på.

”Hvad tid er det? Jeg skal mødes med Dakota inden jo, og så skal jeg også i bad,” jeg skar ansigt ved tanken om det. Luke grinede. ”Hvad mener du? Jeg synes, du skal tage af sted med den der knold,” han lavede et nik til mit hår, der var resulteret af ikke at have været ordentligt i bad i tre dage.

Surmulende skubbede jeg til ham. ”Den er god med dig. Jeg må nok hellere lige komme hjem af og komme i bad så. Så kan jeg skrive til dig, når jeg er hos Dakota og er ved at være færdig?” foreslog jeg.

Han nikkede. ”Det lyder meget fint. Mig og min mor tager bare bilen derud, selvfølgelig, så vi kan hente dig hos Dakota, hvis det er lettere for dig end at tage frem og tilbage?”

”Det lyder fedt. Hvad skal jeg have på? Er det meget fancy?” jeg skulle lige være på den sikre side. Han rystede på hovedet. ”Det er bare vores familier, Addy,” forsikrede han mig om, ”jeg tager bare det tøj på, som jeg altid har på.”

Jeg rejste mig op fra sofaen, imens han snakkede og klappede på lommerne i mine joggingbukser. Jeg havde ikke haft noget andet med herhen end det, jeg havde på og havde i lommerne, hvilket gjorde det nemt for mig at få samlet mig.

”Vi ses senere, så?” sagde jeg til Luke, da vi var gået ud i entréen. Han nikkede med et sødt lille smil, der efterhånden var klistret til ham permanent. Jeg stod lidt og kiggede på ham, og da jeg så hans blik, kunne jeg ikke lade være med at grine.

”Du er forfærdelig,” mumlede jeg til ham, før jeg forsigtigt trykkede mine læber mod hans, som hans blik havde hentydet til, jeg skulle.

Her den sidste uge var jeg blevet mere og mere løs omkring det, og vi havde nok endt med lidt for mange kyssesessioner igennem dagene. Dog var emnet omkring, hvad vi egentlig var, ikke kommet op igen.

”Bevares,” vi blev afbrudt af Liz, der kom gående op ad stien op til huset med indkøbsposer i hånden. Jeg trådte væk fra Luke og kunne ikke lade være med at grine. Han havde fat i min hånd igen.

”Hej, Liz,” hilste jeg, selvom jeg praktisk talt lige havde set hende, før hun kørte ned og købte ind, ”vi ses snart, Lukey,” sagde jeg så til ham, og han gav endelig slip. Han mindede mig om en hundehvalp, når han gjorde sådan noget.

Da jeg kom ud på vejen og gik hjem af, besluttede jeg mig for at til Dakota.

”Hallooo?” sagde hun, da hun tog den.

”Hey du. Jeg tager fra Luke af nu og skal lige i bad, og så kommer jeg hen til dig, er det okay? Bare hvis vi lige skulle planlægge alle tingene og så videre. Og så skal jeg med Luke til sådan en farvelmiddag, så han henter mig fra dig af – så kan jeg godt gøre mig klar hos dig? Så slipper jeg for at tage makeup på hjemme og sådan,” jeg snakkede hurtigere, end hvad godt var.

Dakota udstødte et underligt grin.

”Ja, selvfølgelig,” sagde hun så, ”du kommer bare, jeg skal først se Marie i aften.” tilføjede hun så. Marie. Hende havde jeg faktisk ikke snakket med, siden hun havde prøvet at score Luke. Faktisk havde jeg slet ikke snakket med særlig mange mennesker i den her sommerferie, fordi det meste af tiden var gået med Luke – og Dakota. Selv min familie havde kommenteret på, de ikke så meget til mig.

Jeg havde dog bidt mærke i, at det ikke var negativt ment; da jeg var sammen med William og stort set boede hos ham, havde de tit sagt, at de ikke brød sig om, at jeg var så meget ude, men når det var med Luke var det slet ikke på den samme måde. Der var det nærmere bare en glad konstatering.

”Hyggeligt. Hvad skal I?” spurgte jeg nysgerrigt og drejede ned af min vej. Enten var jeg gået meget hurtigt, eller også var det først lige gået op for mig, hvor tæt på hinanden Luke og jeg boede.

”Ud og spise. Jeg ville invitere dig med, men jeg venter med at lave rigtige aftaler med dig, indtil Luke er taget af sted,” forklarede hun mig. Jeg tav kort. ”Undskyld, jeg har været så fraværende – det er bare let ikke at tænke over det,” sagde jeg så.

”Nej, nej – det var slet ikke sådan ment. Det var egentlig mere, fordi jeg ved, jeg selv ville vælge at være sammen med ham det sidste stykke tid, hvis jeg var i dit sted, og der er kun to dage til, så selvfølgelig tilbringer du tid med ham. Er han begyndt at pakke?”

Jeg nikkede, selvom hun ikke kunne se mig. ”Ja, desværre. Det er rigtig underligt at gå rundt og se på, at han pakker, imens jeg er der, for det er næsten hele hans skab han pakker ned,” sukkede jeg.

”Det er også et godt stykke tid, han skal være væk, er det ikke?”

”Jo. Men jeg er hjemme nu, så jeg tager mig lige et bad og pakker nogle ting, så tager jeg hen til dig. Jeg får nok min far eller Jackson til at køre mig,” sagde jeg. Hun sagde et farvel, og vi lagde på.

Da jeg lukkede mig ind, kiggede Jackson op.

”Hej, stranger,” hilste han. Jeg rakte barnligt tunge af ham, og han himlede med øjnene, før han igen kiggede ned i sin computer.

”Hey,” sagde jeg så, da det gik op for mig, jeg skulle have noget ud af ham. Med et sødt smil satte jeg mig hen ved siden af ham. ”Søde, søde, bror…” startede jeg.

Han drejede hovedet og kiggede på mig.

”Hvad er det, du vil have, jeg skal gøre for dig?” damn. Gennemskuet – han kendte mig for godt efterhånden. ”Kan du køre mig hen til Dakota? Så lover jeg, at jeg giver den der sandwich, du så godt kan lide,” jeg blinkede uskyldigt med øjnene.

Han grinede. ”Jeg skal nok gøre det uden sandwichen, mus,” forsikrede han mig om, ”skal du også hentes igen?” spurgte han så.

Jeg rystede på hovedet. ”Jeg tror faktisk, jeg sover hos Luke. Vi skal til noget farvelmiddag sammenkomst noget, så de henter mig bare fra Dakota af,” forklarede jeg ham. Han nikkede. ”Du er godt nok en travl dame, hva?” han prikkede mig i siden, og jeg hvinede.

”Ja, det kommer ikke til at vare særlig meget længere. Kan vi tage af sted om 15 minutter? Så tager jeg lige et bad.”

 

***

 

”Drop eyelineren,” sagde Dakota til mig, da jeg bredte min makeup ud på fodenden af hendes seng. Jeg erklærede mig enig ved at nikke. ”Den tænkte jeg nok også ville blive lidt for meget,” mumlede jeg.

Så tog jeg fat i min foundation og gik i krig med at ligge et let lag over huden.

”Okay, så hvad var det, du tænkte?” spurgte jeg hende om. Hun havde ringet i morges og sagt, at det ville være rart, hvis jeg kunne komme over til hende senere på dagen, hvilket jeg selvfølgelig havde sagt ja til.

”Du må gerne sige nej, men helst ikke, men det er, fordi jeg tænkte på, om dig og Luke ikke ville spise sammen med mig her i morgen? Jeg er alene hjemme, og jeg kender også Luke lidt, og han tager af sted og det, så det kunne bare være hyggeligt. Det behøver ikke at blive sent – så kan I sagtens nå hjem igen og få en aften sammen,” hun snakkede hurtigt, som om ordene ikke kunne komme hurtigt nok ud.

Jeg smilede beroligende til hende via spejlet.

”Det tor jeg sagtens, vi kan. Altså jeg kan godt, jeg kan selvfølgelig ikke snakke på hans vegne,” skyndte jeg mig at tilføje. Jeg tog fat i min pudder og lagde et let lag ovenpå foundationen.

Dakota hævede et øjenbryn.

”Selvfølgelig kan han det, hvis du kan. Man ser ikke ham uden dig og omvendt, og jeg er sikker på, han tager med baseret på viden om, at du også kommer til at være der,” sagde hun til og fik det til at lyde, som om det var en selvfølgelig.

”Det lyder, som om jeg er hans mor,” brokkede jeg mig. Hun rystede på hovedet og grinede. ”Nej, overhovedet ikke, det lyder bare mere som om, I er et par. Og nu vi er ved det; er I det? Sådan officielt?”

”Officielt?” gentog jeg. Hun nikkede.

”Det er ret tydeligt, at I er det uofficielt, selvom du måske ikke selv tænker over det. I opfører jer jo næsten som før. Har I haft sex igen?” hun lagde hovedet på skrå.

”Dakota! Dine forældre er hjemme,” gispede jeg, ”men nej, ikke helt…” jeg kunne ikke kontrollere mit smil, imens jeg sagde det.

Dakota grinede. ”Så det har været tæt på,” konstaterede hun, ”du skulle bare have gjort det!”

”Det er jo netop det, jeg ikke skal, fordi jeg ikke ved, hvad vi er – hverken uofficielt eller officielt. Han vil gerne have det som før, hvor vi er i et forhold, men hver gang han har sagt det, har jeg skudt det lidt ned. Og det er ikke, fordi jeg ikke kan lide ham, for selvfølgelig kan jeg det, men det er bare… det er bare så svært at forholde sig til tanken om at have en kæreste, der flyver hele verden rundt og stort set ikke er hjemme,” indrømmede jeg.

”Det forstår jeg godt, men overvej, hvor meget I har været igennem, og selvom I havde en periode, hvor I ikke snakkede, var det tydeligvis ikke, fordi I ikke kunne lide hinanden – I har været sammen i al evighed, og det fungerer stadig, og hvorfor ikke bare give det en chance?” Dakota lød nærmest som en talsmand for Luke.

Jeg trak på skuldrene, imens jeg lagde min mascara på.

”Jeg ved det ikke, og jeg prøver bare ikke at tænke på det. Selvom det nok er snart, jeg skal finde ud af det,” jeg skar ansigt ved tanken – det gjorde mig træt i hovedet.

Tyve minutter senere skrev Luke, at de kørte hjemmefra nu, og at de ville være her om 10-12 minutter.

”Er det her tøj okay?” spurgte jeg Dakota om. Hun nikkede hurtig, da hun tjekkede mit outfit ud. Det bestod af nylonstrømper, en sort, højtaljet nederdel og en lidt kortere stribet trøje udeover – dog blev intet hud afsløret.

”Sæt dit hår op i en hestehale,” sagde hun og kastede en elastik hen til mig, imens jeg redte mit hår igennem. Jeg kiggede hen på hende. ”Virkelig? Jeg har aldrig hestehale,” svarede jeg hende.

Hun løftede begge øjenbryn lidt, så rynkerne på hendes pande kom frem. ”Det er lige præcis derfor, du skal gøre det. Det klæder dig, og så passer det godt til dit outfit – smykkerne giver dig et feminint look,” komplimenterede hun mig.

Jeg lod blikket glide ned over min højre arm, hvor der sad to sølvarmbånd, samt et læderarmbånd på venstre arm. På både venstre og højre hånd pyntede et par ringe mine fingrd og fik dem til at se længere ud.

Så fulgte jeg Dakotas råd og satte mit hår op i en høj hestehale. I processen kunne jeg ikke lade være med at bemærke, hvor rart det var, at mit hår endelig var glat og let at glide igennem i stedet for fedtet og ulækkert.

”Jeg tror, han er her nu,” Dakota stod og kiggede ud af vinduet fem minutter senere og så egentlig ret åndsvag ud. Jeg kunne ikke lade være med at grine af hende og nev hende i numsen på vej forbi hende.

”Jeg får hævn en dag, bare vent,” mumlede hun grumt og fulgte mig ud i entréen, hvor jeg tog mine elskede converse på. Jeg smilede bare udfordrende til hende, før jeg gav hende et kram.

”Vi ses i morgen aften,” mumlede jeg, og hun svarede et ’vi ses’.

Så gik jeg ud af døren og hen til den sorte bil. Som altid sad Luke på bagsædet, så vi kunne sidde ved siden af hinanden i bilen.

”Hejjj,” jeg trak hej’et ud, imens jeg satte mig ind. Så snart jeg havde stillet tasken fra mig, tog Luke diskret fat i min hånd, og jeg smilede til ham. Det var sødt; han gjorde det altid på en måde, som om han var lidt bange for, om det nu var okay.

”Her dufter godt,” konstaterede jeg og fik øjenkontakt med Liz gennem bakspejlet. Hun smilede. ”Det er min mad – jeg håber, den smager lige så godt, som den dufter,” svarede hun mig.

Hvis jeg kendte Liz og hendes madlavning ret, smagte den mindst lige så godt, som den duftede – hvis ikke bedre.

Lukes tommelfinger bevægede sig rundt i cirkler over min håndryg og beroligede mig helt vildt. Det virkede så langt væk, at jeg ikke havde været sammen med ham på den her måde i så lang tid.

Da vi kom ind i Michaels hus, ramte duften af endnu mere mad mig med det samme, og jeg blev næsten helt overvældet. Først der lagde jeg mærke til Lukes tøj. Selvfølgelig var det sorte, stramme bukser og denne gang en NIRVANA tank top.

Han havde virkelig ændret sig stilmæssigt, siden jeg lærte ham at kende. Dengang havde hans stil ikke været den bedste, men det havde ændret sig. Han så utroligt voksen, rå og sexet ud i det tøj, han klædte sig i nu.

”Du ser godt ud,” hviskede jeg til ham, imens vi gik ind i stuen hånd i hånd. Det gav et ryk i ham, da han hørte, hvad jeg sagde, og han kiggede på mig med halvstore øjne. Måske havde min stemme været mere sensuel, end jeg havde ment det.

”Det gør du også,” svarede han så. Jeg smilede lidt, før min opmærksomhed gled hen på Michael, der var i gang med at hælde et glas vin op til sin mor. Af en eller anden grund var det et syn, der fik mig til at grine.

Han vendte sig om, da han hørte mit grin.

”Dav med dig, Miss Hemmings,” han tilføjede det sidste med et blink, da han så vores sammenflettede hænder. Jeg rystede på hovedet af ham, før jeg gav slip på Luke for at give ham et kram.

Vi fik hurtigt hilst på alle de andre og satte os hen til bordet. Mine øjne var ved at falde ud af øjnene på mig, da jeg fik øje på alt maden, der stod på bordet. Godt nok var vi fire familier plus mig, men det var helt sindssygt.

”Gør I det her, hver gang I er hjemme?” spurgte jeg lavt Luke om. Han smilede og trak på skuldrene. ”Mere eller mindre. Vil du have noget vin?” han rakte ud efter hvidvinen, før jeg svarede, fordi han godt vidste, hvad mit svar ville være.

”Tak,” sagde jeg, da han stillede flasken væk igen. Han smilede som svar og gav mit lår, hvor hans hånd lå nu, et blidt klem.

Jeg vidste godt, jeg egentlig bare burde nyde det her, for det var hyggeligt, og det var med nogle af mine gode venner, der havde søde familier, og det var med Luke og alt, men jeg kunne bare næsten ikke.

Tankerne blev lidt ved med at glide rundt på de mest upraktiske tidspunkter. Tanker om,  at det her kun skete, fordi de snart skulle af sted, og at jeg skulle tage stilling til mig og Luke gled rundt i hovedet på mig.

Hvad skulle jeg gøre? Det her var forholdsagtigt. Jeg vidste det godt, og jeg tænkte endnu mere over det, da Dakota havde sagt det. Det her var jo som at være i et forhold, og jeg vidste det godt.

Jeg studerede Luke, imens han havde gang i en samtale med Ashton, som han vidst ikke havde set den sidste uge. Jeg var godt klar over, at det var lang tid. De to andre havde han set for tre dage siden, da jeg havde været på stranden med Dakota og mine forældre.

Han så sød ud. Det hele var bare sødt og forvirrende og dejligt og dumt. Og hans hånd, der så selvfølgeligt roligt og henkastet, lå på mit lår, gjorde mig godt tilpas og bange på samme tid.

x x x

What up, næstesidste kapitel?? how did that happen so fast, føler lige jeg har publiceret den :( 

Men alt kommer jo til en ende hehe. 

jeg håber, I kan lide det
når det er sagt, så er jeg ikke helt sikker på, om jeg kan nå at få publiceret i morgen, for jeg skal til fest i aften, så jeg er nok utroligt træt i morgen, og der skal jeg nå at sove, inden jeg skal til gymfest i morgen, så ved simpelthen ikke, om jeg får muligheden for det, desværre. men jeg prøver på at nå det! 

det ville betyde meget, hvis I ville like den og woah næsten 200 favoritlister - det er mere, end jeg havde forventet, considering at det er en luke fic og ikke en one d fic heheh 

xxxxxxxx møs

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...