Luke Hemmings | 01:38

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2014
  • Opdateret: 7 dec. 2014
  • Status: Igang
Gammel kærlighed ruster aldrig; alligevel er dette tilfældet for Audrey Smith, hvis forhold til Luke Hemmings løb ud i sandet uden så meget som et opkald for at afslutte det. Livet går videre for Audrey med skolegang, venner og en ny kæreste i tilværelsen. I sommerferien op til sit sidste år som skoleelev sker der en markant ændring i hendes ellers rolige miljø: Luke Hemmings vender tilbage, selv på sommerferie og stadig fanget i fortiden, hvor han blev sat på pause fra sit gennemsnitlige liv. Komplikationer og forvirring skaber Audreys hverdag, da hendes første og største kærlighed vender hjem. Hendes morale bliver sat på prøve, og hun er tvunget til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt hun kan lægge fortiden bag sig eller ej.

212Likes
294Kommentarer
99388Visninger
AA

27. Kapitel 26.

”Kunne du lide maden? Jeg håber, den var okay,” sagde jeg til Jack, der sad henne ved bordet. Han var en let lille fyr at komme ind på, og det lod til at fungere fint med pasningen. Luke sad ved siden af ham.

”Hvem af os spørger du?” spurgte Luke med et grin. Jeg himlede med øjnene, men kunne ikke holde et smil tilbage. ”Jeg spørger den dreng, jeg passer sammen med dig. Men ind i mellem kan man sku godt blive i tvivl, når I sidder der side om side,” drillede jeg.

Luke trak på skuldrene.

”Jeg vil i hvert fald sige, at maden smagte godt, og det er jeg sikker på, Jack også synes, for han har da i hvert fald spist op, ikke buddy?” han puffede til Jack, der smilede stort og nikkede.

”Kan vi se en film?” spurgte han så om. Jeg rettede mig mod Luke, der bare nikkede.

”Lad os finde en film, imens Audrey rydder op i køkkenet. Så kan vi vælge lige den, vi vil se,” det sidste hviskede han ind i Jacks øre, men ikke lavt nok til, jeg ikke kunne høre det.

”Du er utrolig,” mumlede jeg. Dog var det svært for mig at forhindre mit smil i at poppe frem på mine læber. Luke smilede uskyldigt tilbage, før han gjorde tegn til Jack om at gå med ham ind i stuen.

Så var det ligesom på plads, og jeg begyndte at rydde op efter aftensmaden.

Jeg havde egentlig heller ikke noget i mod det – det var fint nok. Desuden var det tydeligt, at det gav Jack en god følelse, når Luke var på hans ’side’ – det var jo meget normalt, at man så op til de store, seje drenge.

Det tog mig ikke meget mere end 10 minutter, før jeg var færdig med at rydde op. Med min mobil i hånden begav jeg mig ind i stuen.

Luke kiggede op fra sin intense opmærksomhed på tv’et, da han kunne høre mig komme ind. ”Vi ser Frozen,” informerede han mig om.

”Yes! Den er god. Har du set den?” jeg satte mig hen i sofaen og gjorde tegn til, at Jack skulle sætte sig ved siden af mig. Stædigt rystede han på hovedet og insisterede på, at han ville sidde i sofaen overfor alene.

Luke rystede på hovedet. ”Jeg har ikke haft tid,” indrømmede han. Jeg nikkede forstående, for hvornår skulle han have haft tid til at sætte sig ned og se en disneyfilm?

Jeg grinede og tog overgivende hænderne over hovedet.

”Jeg tror, jeg har fundet ud af, hvordan man gør,” prustede Luke og trådte væk fra tv’et. Et stolt smil prydede hans læber, da skærmen lyste op, og han satte sig ned ved siden af mig.

Stilheden sænkede sig over os alle tre, da filmen gik i gang.

”Kom her,” mumlede Luke en anelse usikkert efter 5 minutters tid. Han havde løftet armen som et tegn til, jeg skulle lægge mig op af ham med hovedet på hans bryst. Jeg tøvede kun få sekunder, før jeg gjorde, som han ville have og lagde mig op af ham.

Det kom bag på mig, hvor skræmmende normalt det stadig føltes. Ubevidst begyndte hans hånd at nusse min arm, hvilket gav mig kuldegysninger.

Jeg kunne ikke vurdere, om det var lidt for meget, eller om det var helt tilpas, men jeg stoppede det ikke. Jeg vidste, at det var noget, han bare var vant til at gøre uden at tænke over det, så jeg gad ikke bede ham om at lade være.

Og helt ærligt – hvem kan ikke lide at blive nusset til en film af en sød fyr?

 

***

 

Jeg kunne ikke lade være med at grine højt, da jeg læste det næste spørgsmål op for Luke. Jack var faldet i søvn på sofaen, imens vi havde set film, og så var mig og Luke gået i gang med at spille en omgang trivial pursuit – for børn.

”Hvad er det her for nogle spørgsmål?” udbrød Luke, da han hørte mit spørgsmål, der hed ”er det to, tre eller firekløvere, der bringer held?”. Jeg trak på skuldrene.

”Jeg ved det ikke. Jeg ved ikke, om jeg har lyst til at vide det, men jeg bliver meget skuffet over dig, hvis ikke du kan svare på det,” informerede jeg ham om.

Han skulede ondt til mig.

”Jeg tror, du undervurderer min viden,” surmulede han og skød fornærmet underlæben frem. Jeg rystede bare på hovedet. ”Jeg kender dig. Det er sådan nogle ting, du godt kunne finde på ikke at vide,” sagde jeg henslængt.

”Hey, nu synes jeg lige, du skal være sød,” advarede han. Jeg hævede et øjenbryn. ”Ellers hvad, Hemmings?” spurgte jeg udfordrende.

Nu var det hans tur til at ryste på hovedet af mig.

”Hvad er klokken?” spurgte han i stedet og skiftede emne. Jeg lod ham slippe med et langt blik, før jeg kastede et blik på min mobil.

”Halv otte,” svarede jeg. En del af mig var lettet over, at vi snart var færdige med at passe børn, selvom en del af mig også gerne ville blive ved. Det var utroligt hyggeligt.

”Kunne du lide filmen?” spurgte jeg, da det gik op for mig, jeg havde glemt at få hans respons. Han nikkede. ”Ja, faktisk. Men de bedste dele var helt klart, når du skrålede med på sangene, som om du har kunnet dem i flere år,” betroede han mig.

Et grin undslap mine læber.

”Er jeg virkelig så slem?” spurgte jeg og rystede en anelse flov på hovedet af mig selv. Luke trak på skuldrene. ”Jeg synes, det er sødt, men det synes jeg altid,” mumlede han uden øjenkontakt.

Selvom det var en lille ting, varmede det alligevel og fik mig til at smile ukontrolleret. Det var virkelig de små ting, der gjorde, at tingene var gode.

”Okay, lad os droppe det her, det er simpelthen for åndsvagt,” endte jeg med at sige. Luke erklærede sig hurtigt enig, og vi pakkede spillet sammen.

Vi havde kun lige akkurat lagt Jack op i seng, da Jennifer og manden kom hjem igen. De takkede os mange gange og gav Luke 100 kr. For det. Han smilede og takkede, selvom han nok i princippet slet ikke havde brug for de penge – han tjente jo mange penge selv nu med sin voldsomme karriere.

Det var blevet en del mørkere, da vi kom udenfor. Jeg kiggede lidt på Luke, der gik med hænderne i lommen.

”Skulle vi tage hjem til dig?” spurgte han om efter lidt stilhed i mørket. Jeg nikkede en anelse for ivrigt. ”Ja, det synes jeg – hvis du har lyst altså,” tilføjede jeg hurtigt. Han sendte mig et dumt blik. ”Jeg kan ikke se, hvordan jeg ikke skulle have lyst,” svarede han blot.

Jeg svarede ham ikke. I stedet gik vi og small talkede omkring andre ting, indtil vi kom hjem til mig. Hurtigt låste jeg os ind i det mørke hus og tændte for lyset i alle rummene.

Luke grinede bag mig, hver gang jeg gjorde det.

”Hvorfor er det, du altid tænder lyset over alt, selvom du ikke skal bruge det?” han lød forvirret og opgivende. Jeg rystede på hovedet af mig, som om han altså bare heller ikke vidste noget som helst.

”Det er ubehageligt, når der er helt mørkt, og man er alene. Eller, nu er du her, men du ved – normalt er det bare meget mere trygt sådan her,” jeg tændte den sidste lampe, der var oppe på mit værelse.

”Du er en tryghedsnarkoman,” jokede han. Jeg trak på skuldrene, for selvom han jokede, var det ikke engang løgn.

”Hvad skal vi lave?” spurgte jeg i stedet, imens jeg satte mig min seng. Luke kiggede lidt rundt i rummet, indtil hans blik fæstnede sig på min computer. ”Jeg synes, vi skal se en serie,” betroede han mig så.

Jeg nikkede ivrigt.

”Dips for ikke at hente computeren,” udbrød jeg voldsomt, og han hævede et øjenbryn med et grin. ”Wow, det kom lidt for hurtigt ud,” drillede han, og jeg kiggede surmulende på ham.

 

***

 

”Luke?” spurgte jeg, da dagens sjette eller syvende afsnit af Pretty Little Liars sluttede. Klokken var blevet omkring midnat nu.

”Mhmm?” mumlede han som svar uden at fjerne blikket fra skærmen, som om han ventede mere. ”Vil du gerne sove her?” jeg vidste ikke, hvorfor jeg pludselig spurgte ham om det, men jeg ville rigtig gerne have, han sov her.

Det ville være så hyggeligt, og så skulle jeg ikke være alene om natten.

Der var stilhed lidt, før han svarede: ”Ja, det vil jeg gerne. Hvis det er okay med dine forældre, selvfølgelig,” skyndte han sig at tilføje. Jeg fnes. ”Jeg tror, mine forældre er ret lige glade, når man tænker på, hvordan der engang ikke gik en dag, hvor du ikke var her,” betroede jeg ham.

Det fik ham til at kigge mig i øjnene og smile et smil, der seriøst kunne smelte alle indefra og ud.

”Du har en pointe. Tænk, hvis det kunne blive sådan igen,” endnu engang kiggede han væk fra mig. Denne gang var det ikke, fordi han var optaget af skærmen, men fordi han var bange for at se min reaktion på hans ord.

Jeg trak på skuldrene. ”Det ved jeg ikke, om det kan – det er svært, når du ikke er så meget hjemme,” jeg var godt klar over, min kommentar kunne opfattes en anelse spydigt, men jeg vidste ikke, hvordan jeg ellers skulle formulere det.

”Addyyyyy,” han lød træt, og jeg bed mig i læben. .

”Det er ikke for at være nederen, det er bare sandheden,” forsvarede jeg mig stille. Luke var stille lidt tid, inden han rømmede sig: ”Det behøver jo ikke være så slemt. Vi kan gøre det anderledes den her gang – gøre alt det, vi ikke gjorde sidst og få det til at fungere, for det fungerer jo helt fint nu,” han lød næsten desperat i stemmen.

Jeg ville gerne komme med et argument om, at det også havde fungeret fint før, han tog af sted men det var en løgn; intet havde fungeret i et godt stykke tid op til, fordi karrieren havde taget alt hans tid.

”Det er gået galt en gang – hvem siger, det ikke går galt igen? Hvorfor skulle det gå godt den her gang?” jeg fik øjenkontakt med ham og prøvede på at låse hans blik fast til mit.

”Fordi det er gået op for, i hvert fald mig, hvor meget du betyder for mig, og at jeg ikke er klar til at sige farvel til det, og så har jeg prøvet, hvordan det er, og – jeg ved bare, at det ville fungere!” insisterede han.

”Luke,” min stemme var en anelse bebrejdende, fordi han gav mig dårlig samvittighed, ”du tager snart af sted igen, og vi ved ikke engang, hvad vi selv vil.”

”Jeg ved godt, hvad jeg vil, og det er at være sammen med dig, og det er det eneste, jeg har lyst til lige nu. Og du går ind i dit sidste år i skole, og efter det kan du let tage med mig rundt – du kan bare tage et sabbatår og tage med rundt og opleve verden, og det kunne være godt. Bare et år, dig og mig,”

”Og bandet,” tilføjede jeg, ”og jeg elsker dem, men det var det, der kom i mellem os sidst,” sukkede jeg. En trang til at græde kom op i mig, og jeg sank en gang.

”Ja, sidste gang, men nu vil jeg jo have dig med, og jeg vil dele det hele med dig i stedet for at blive slugt op af det hele og kun have fokus på drengene. Dem ved jeg, altid er der, men du er noget andet, og sådan er det bare,” sagde han beslutsomt.

Jeg kneb øjnene lidt sammen.

”Kan vi ikke snakke om det på et andet tidspunkt? Det er sent, og vi har stadig tid til at finde ud af, hvad det er, vi vil, okay?” jeg tog fat i hans hånd og flettede hans fingre sammen med mine. For ja, der var helt bestemt noget her, men jeg var ikke sikker på, hvad jeg ville have det til at være.

Og dog: hvis jeg fulgte mit hjerte, var jeg godt klar over, jeg godt ville have det til at være et forhold så stærkt og solidt som før. Men når jeg begyndte at tænke mere over tingene, tænkte jeg på negative ting og kom op med alle de relevante argumenter, og det var nok det, der holdt mig tilbage.

”Du er svær,” informerede han mig om, før han lidt tøvende lagde sig op af mig. Jeg kunne ikke lade være med at grine og rodede lidt op i hans hår. ”Jeg ved det godt,” sukkede jeg. Det var hyggeligt, vi lå sammen.

Det var problemet. Det var så hyggeligt, og jeg lod mig selv glide med til at gøre alle tingene som at holde i hånden og ligge sammen, men alligevel stod jeg tit af – det var ikke fair.

Vi så et afsnit til, og Luke faldt i søvn, imens vi lå. Jeg vristede mig lidt væk fra ham, stillede computeren op i vindueskammen og lagde mig ned på siden med front mod ham.

Mine øjne vandrede over hans ansigt, og jeg bed mig i læben. Der var bare så mange spørgsmålstegn ved alting, men da jeg kiggede på ham gik det op for mig, at jeg aldrig var holdt op med at være forelsket i ham – muligheden for at være det var bare blevet taget fra mig.

x x x

ÅH HVAD inddirekte siger hun, at hun stadig er vild med ham fordi "muligheden for at være det var blevet taget fra hende" nurh how cute is that
håber, i kan lide det jahuuuuu <3 

og halloooo hvis nogen af jer bor i kbh, så tag lige ind og se vores teaterstykke vi har lavet ehheheh jeg er scenograf 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...