Luke Hemmings | 01:38

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2014
  • Opdateret: 7 dec. 2014
  • Status: Igang
Gammel kærlighed ruster aldrig; alligevel er dette tilfældet for Audrey Smith, hvis forhold til Luke Hemmings løb ud i sandet uden så meget som et opkald for at afslutte det. Livet går videre for Audrey med skolegang, venner og en ny kæreste i tilværelsen. I sommerferien op til sit sidste år som skoleelev sker der en markant ændring i hendes ellers rolige miljø: Luke Hemmings vender tilbage, selv på sommerferie og stadig fanget i fortiden, hvor han blev sat på pause fra sit gennemsnitlige liv. Komplikationer og forvirring skaber Audreys hverdag, da hendes første og største kærlighed vender hjem. Hendes morale bliver sat på prøve, og hun er tvunget til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt hun kan lægge fortiden bag sig eller ej.

212Likes
294Kommentarer
99093Visninger
AA

25. Kapitel 24.

Da jeg vågnede næste morgen, var det ikke helt den samme følelse, jeg havde i kroppen, som da jeg gik i seng. Da jeg gik i seng, havde jeg næsten i bogstavelig tilstand fløjet på en lyserød sky, hvor det var umuligt at vælte mig ned fra den.

Jeg var næsten faldet i søvn med et smil på læberne, men det smil var så godt som væk nu. Nu kom alt tvivlen og erstattede det i stedet for.

Nu hvor jeg havde fået lidt afstand fra Luke, gik det op for mig, at det måske ikke var så smart det, jeg havde gang i. Jeg vidste godt, at han havde såret mig – og det var ikke kun lidt ked af det, jeg havde været.

Han havde virkelig såret mig, og nu var jeg på vej lige tilbage i armene på ham. Der var bare så meget, der talte for. Han havde aldrig såret mig før – ikke før den ene gang, selvfølgelig. Udover det havde han altid behandlet mig pænt og stort set sat mig før ham i al den tid, jeg havde kendt ham.

Irriteret tog jeg fat i min mobil, efter jeg havde vredet mine egne tanker rundt i mit eget hoved i en god halv time. Mine fingre strøg let over tasterne, imens jeg skrev en sms.

Audrey: Hvad laver du?

Dakota: Jeg sidder faktisk og keder mig, hvorfor? :D

Jeg kunne ikke lade være med at grine over hendes grinesmiley. Den brugte hun udelukkende kun, fordi hun godt vidste, hvad mit næste spørgsmål ville være.

Audrey: Kom over, please! Jeg savner dig L OG vi skal snakke, for jeg tror, jeg har gang i noget dumt

Dakota: Tør jeg overhovedet komme over nu? Ej, jeg er på vej – jeg skynder mig, babe.

Skynde sig gjorde hun i hvert fald. Der lod til at gå 20 minutter, før hun var her, hvilket var ret godt klaret. Jeg hørte hende ikke ringe på og opdagede hende først, da hun stod i døren ind til mit værelse.

”Lukkede min mor dig ind?” spurgte jeg med et hævet øjenbryn. Dakota nikkede, imens hun viklede sig ud af hendes overtøj. Derefter satte hun sig ned ved siden af mig med et lille grynt.

”Er din mor den eneste, der er hjemme?” spurgte hun om. Diskret hev hun daim ud af posen, der lå i min seng. Jeg havde næsten glemt, at de lå der fra i går. Jeg turde ikke vide, hvad der lå i den her seng; en dobbeltseng var alt for stor til mig som eneperson, så normalt brugte jeg resten af pladsen til bare at rydde forskellige ting derhen, når jeg gik i seng.

”Det tror jeg,” nikkede jeg, ”jeg har ikke rigtig været ude fra værelset endnu,” indrømmede jeg med et fnis. Hun rystede på hovedet af mig. ”Klokken er halv et! Du vender rundt på din døgnrytme, din møgunge,” sagde hun belærende. Jeg nikkede.

”Jeg ved det godt. Men okay, jeg ved godt, jeg tit snakker om mig selv for tiden, men jeg har altså noget at fortælle dig. Flere ting, faktisk. Er det okay?” jeg lagde hovedet på skrå.

Hun sendte mig et dumt blik. ”Prøv bare at snak i stedet for at undskylde. Jeg er din bedste veninde, selvfølgelig er det okay! Jeg ville da blive fornærmet, hvis der var noget, du ikke fortalte mig,” hun satte sig nysgerrigt tilrette.

”Okay,” startede jeg, ”i går var jeg ude og hente mine ting fra Williams lejlighed og sådan, og Luke tog med mig, fordi han godt vidste, jeg ikke havde lyst til at gøre det selv og sådan, ikke? Og det gik fint, og William var egentlig ikke hjemme, imens jeg hentede tingene og lagde nøglen, men så da vi gik og var på vej ned af trapperne, kom han selvfølgelig hjem. Og så holdt han os hen og begyndte på noget pis om, at jeg ikke bare kunne komme ind i hans lejlighed, som det passede ham, og så kiggede han på Luke og var i det hele taget bare meget vred og ubehagelig. Og så kaldte han mig en luder og sagde, at jeg horer rundt og allerede er sammen med en ny eller noget i den stil – jeg kan ikke helt huske det, men det var noget i den retning – og så endte Luke med at blive irriteret og sagde, at jeg ikke var kommet videre til en ny, og at vi bare skulle gå. Og det gjorde han rigtig sødt, for han beskyttede mig nærmest og ventede på, at jeg var ude af døren, før han selv gik ud,” jeg smilede lidt ved tanken.

”Hvordan fandt du nogensinde sammen med den nar? Har du overvejet, at han er alt det modsatte af, hvad Luke er? Både personlighedsmæssigt og udseendemæssigt,” påpegede hun. Jeg nåede at stoppe hende, før hun begyndte at komme op med en psykologisk forklaring på det.

”Det er ikke alt,” advarede jeg. Da hun hævede et øjenbryn, fortsatte jeg min talestrøm: ”så var jeg sammen med Luke hele aftenen. Han inviterede mig ud og spise , og jeg vidste egentlig ikke helt, om det var en date, før vi kom hjem til mig – han insisterede på at følge mig hjem – og så snakkede vi om det, og jeg spurgte, om det var en date, og så blev vi enige om, at det var det nok. Og så kyssede vi.” jeg lukkede øjnene i, da jeg sagde det sidste.

Et halvkvalt skrig kom fra Dakota, da det gik op for hende, hvad jeg havde sagt.

”I hvad? I kyssede? Hvordan var det? Altså jeg ved godt, at I har kysset før, men du ved… I kyssede for første gang, siden han tog af sted, og det har været i luften så længe, og wow, hvordan er det? jeg kunne ikke huske sidste gang, der havde været så meget begejstring i hendes blik.

Det var lige før, jeg blev i tvivl om, om det var hende, der havde haft et forhold med Luke eller mig.

”Det var godt,” indrømmede jeg ærligt, ”det kan jeg ikke benægte. Og i går var jeg glad og alt det, men jeg er bare kommet til at tænke… har William ret? Er jeg for hurtigt videre og opfører mig som en luder? Det er trods alt ikke så lang tid siden, jeg slog op med William, og det værste er, at jeg ikke engang har det skidt med det, og jeg har kysset med Luke, og det er ham, jeg vil have, men så er jeg alt for nem og ikke særlig stærk, og så er jeg alt for hurtigt videre, og jeg skal også huske på, at han altså sårede mig og-” ”Addy!” Dakota afbrød mig.

Jeg kiggede op på hende med et undskyldende blik.

”Noget siger mig, at du tænker alt for meget over tingene,  og så går det da først galt. Jeg ved godt, det ikke er særlig lang tid siden, du slog op med William, men du bliver nødt til at tage andre ting ind i overvejelsen også: først og fremmest 1: havde Luke aldrig taget af sted, ville du stadig, højst sandsynligt, været sammen med ham, og så havde du aldrig mødt William. 2: Måske er det ikke særlig lang tid siden, at I slog op, men Luke er ikke en fremmed person – du har kendt ham hele dit teenageliv, og I kender hinanden ud og ind. Det er ikke, fordi det er en fremmed person, du ikke ved noget om, du kysser. 3: Hvorfor du slog op med William, og hvorfor det gik galt mellem jer. Ja, han behandlede dig dårligt, men det har han ikke gjort, før Luke kom ind i billedet + du inderst inde godt ved, at du slog op med ham, fordi følelserne var ikkeeksisterende  - ikke overfor ham, men for en anden person. Der, hvor de altid har været. Tænk over det: dine følelser er aldrig forsvundet, de har bare været sat på pause, og nu kommer de tilbage, og det er meget naturligt,” hun nikkede.

Nogen gange beundrede jeg hende evnen i at sige kloge og meningsfulde ting uden at skulle sidde og bruge lang tid på at formulere dem først.

”Det er bare så fucking svært. Tænk, hvis han gør det igen? Jeg er alt for nem, hvis jeg bare giver efter og siger ’here I am’, fordi nu er han rigtig kendt og skal rundt i verden på Europa tur næste år, og hvad skal jeg så? Hvis det ikke fungerede første gang, hvorfor skulle det så fungere nu?” frustreret begravede jeg hovedet i hænderne.

”Fordi han elsker dig,” svarede hun simpelt, ”jeg prøver ikke engang at overdrive, når jeg siger det her, men det lyser seriøst ud af ham. Jeg tror aldrig, jeg har set en anden person opføre sig på samme måde, som han gør, når han er omkring dig – på en positiv måde. Og han kigger også på dig, som om du er det mest værdifulde, han nogensinde har set, selvom det lyder virkelig klamt at sige. Og det kommer til at fungere, det ved jeg bare, for nu har han prøvet at indse, hvad han har at miste, og det har han ikke lyst til igen. Ellers ville han ikke have brugt stort set hele sin sommerferie på at være sammen med dig og flirte med dig, på trods af du var sammen med en anden fyr. Og det kan du ikke benægte,” hun stak en finger i siden på mig, så jeg kiggede op på hende.

Inderst inde vidste jeg godt, hun havde ret. Jeg havde bare svært ved at indrømme det. Og selv hvis jeg indrømmede det, hvad skulle jeg så gøre derfra? Jeg kunne ikke bare komme og sige ”Hej, Luke, nu har jeg fundet ud af, at jeg godt gider dig.”

Min vibrerende mobil afbrød mine tanker, jeg prøvede at formulere som et svar til Dakota. Distraheret rodede jeg rundt i dynen, indtil jeg fandt den.

Luke: Godmorgen – er du vågen?

Audrey: Jepper

Luke: Håber, du har sovet godt. Jeg ville bare lige sikre mig, at jeg ikke tog fejl af i går, og du fortryder alt muligt. Og så ville jeg høre, om det kunne være en mulighed, at jeg kunne invitere dig på en date til? Hvis du har tid, selvfølgelig!

Jeg læste beskeden igennem flere gange, før jeg låste den og smed den tilbage i dynerne uden at svare.

Dakota sad og kiggede på mig med et løftet øjenbryn.

”Du kan ikke snyde mig – jeg ved godt, hvem der skrev. Jeg vil bare godt vide, hvad han skrev,” hun smilede tilfredst over, hvor godt hun kendte mig.

Jeg rakte barnligt tunge til hende.

”Luke siger tak for i går og spørger, om han kan invitere mig på date igen,” svarede jeg så en anelse tøvende. ”Hvorfor svarede du ikke?” spurgte hun nysgerrigt om.

”Hvis du tænker over alt, jeg har sagt, så ved du godt hvorfor,” jeg kunne ikke lade være med at grine over hendes dumme spørgsmål.

”Nu stopper du! Du skal ikke holde dig tilbage med tanken om, at du er for hurtigt videre, når du kender Luke så godt. Og jeg citerer fra dig ’og det er ham, jeg vil have’ – så tag den telefon og sig ja og lad være med at holde dig tilbage. Du har kun et begrænset stykke tid tilbage, før han skal væk fra Australien igen og please gør mig den tjeneste at udnytte det til det fuldeste – gør nogle søde ting for ham, når nu han gør nogle søde ting for dig og se, om I begge to er så meget inde i det, at I er klar til et forhold igen. Prøv. Det er der ingen, der dør af,” hendes tone var seriøs. Jeg vidste, hun mente det.

Jeg tog min mobil op igen og tastede et let svar.

Audrey: Alt er fint, og jeg har også sovet godt ;) En date til lyder rigtig godt, Luke – det vil jeg super gerne. 

x x x

yay, jeg nåede at skrive et nyp kapitel :-))) håber, I kan lide det

Og så send mig please lidt energi, for kom hjem halv fire i nat og stod op halv ni i morges, og nu er jeg lige kommet hjem her tyve over seks, og nu skal jeg ud igen til fest OG hvem ved, hvornår jeg kommer hjem + jeg skal tidligt op igen i morgen. crying :( 

håber, i har mere energi end mig! !

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...