Luke Hemmings | 01:38

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2014
  • Opdateret: 7 dec. 2014
  • Status: Igang
Gammel kærlighed ruster aldrig; alligevel er dette tilfældet for Audrey Smith, hvis forhold til Luke Hemmings løb ud i sandet uden så meget som et opkald for at afslutte det. Livet går videre for Audrey med skolegang, venner og en ny kæreste i tilværelsen. I sommerferien op til sit sidste år som skoleelev sker der en markant ændring i hendes ellers rolige miljø: Luke Hemmings vender tilbage, selv på sommerferie og stadig fanget i fortiden, hvor han blev sat på pause fra sit gennemsnitlige liv. Komplikationer og forvirring skaber Audreys hverdag, da hendes første og største kærlighed vender hjem. Hendes morale bliver sat på prøve, og hun er tvunget til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt hun kan lægge fortiden bag sig eller ej.

212Likes
294Kommentarer
99254Visninger
AA

21. Kapitel 20.

Jeg vågnede næste morgen og følte mig for en gangs skyld helt udhvilet. Jeg drejede mig rundt i sengen og kunne konstatere, at Luke ikke lå der mere. Et suk undslap mig, før jeg kunne stoppe det.

Udenfor skinnede solen voldsomt, og jeg blev enig med mig selv om, at det nok ikke var så meget morgen mere, men nærmere var på vej mod eftermiddag. Til mit forsvar var det også blevet sent i går.

Jeg skulle lige til at rejse mig for at få fat i min mobil, da døren blev skubbet op. Mit blik gled automatisk hen på personen, der selvfølgelig var Luke.

”Hvad er klokken?” spurgte jeg som det første. Han kiggede underligt på mig – nok, fordi det var mit første spørgsmål, efter en aften, hvor tingene havde taget lidt en ændring fra det normale.

Han hev sin mobil frem fra lommen og kiggede på displayet.

”12:30.” svarede han. Jeg nikkede og vendte mig om på maven i sengen og kiggede på ham. Han tøvede lidt med at sætte sig ved siden af mig, men han gjorde det til sidst.

”Har du sovet godt?” spurgte han mig om. Jeg nikkede hurtigt. ”Jeg har sovet bedre, end jeg længe har gjort,” indrømmede jeg. Et lille smil prydede hans ansigt, og jeg kunne ikke lade være med at smile over det.

”Jeg ved godt, det var lidt underligt i går, men det er bare… der skete nogle ting i går, og jeg bliver nødt til at rede dem helt ud,” jeg skulle til at gnide mig i øjnene, indtil jeg kom i tanke om, at jeg havde sovet med makeup på.

”Men du mente det, du sagde?” spurgte Luke, ”det med, at der ikke er noget dig og William, når jeg er her?” tilføjede han, da jeg kiggede forvirret på ham.

Jeg tøvede lidt, men så nikkede jeg langsomt mod puden.

”Ja… det mente jeg.” svarede jeg ærligt. For det var der ikke, og jeg vidste det godt. Og jeg vidste, det havde været der fra starten af, og jeg vidste, at det var dumt, og jeg vidste, det ikke var fair over for William, og jeg vidste, at det slet ikke var en god situation.

Jeg vidste til gengæld også, at William ikke var fair over for mig.

Luke svarede ikke, men jeg kunne se, mine ord gjorde ham glad. Han prøvede hårdt på ikke at bryde ud i et ukontrolleret smil, men det var svært.

”Altså, ja, jeg skal lige rette tingene ud med William og sige, at jeg ikke vil finde mig i hans behandling mere og få styr på mine tanker. Se, hvad jeg vil. Jeg har næsten haft kæreste på hele mit teenageliv,” det gik først rigtig op for mig, imens jeg sagde det.

Han nikkede. ”Det forstår jeg godt. Men nok om det! Jeg har lavet morgenmad,” han så stolt ud. Jeg hævede højre øjenbryn ”Du er sikker på, det ikke er din mor, der har lavet størstedelen af det?”

”Okay, okay,” han tog overgivende hænderne over hovedet, ”jeg har lavet røræggene!”

Jeg rystede på hovedet af ham. ”Det lyder også meget godt,” jeg viklede mig ud af dynen og rejste mig. Hurtigt faldt jeg tilbage i dynerne, da det gik op for mig, at jeg jo havde taget mine bukser af i går.

Luke slog en høj latter op og gik hen til sit skab. Kort efter slyngede han en stor t-shirt hen til mig, og jeg greb den lige akkurat, før den ramte sengen.

”Tak,” mumlede jeg, flov over, jeg ubevidst havde gjort så stort et nummer ud af det. Luke fejede det hen med en enkelt håndbevægelse, imens jeg hev trøjen over den top, jeg havde sovet i. Da jeg rejste mig, faldt t-shirten ned, så den gik mig til cirka midten af låret.

Duften af morgenmad ramte mig, da vi kom ud fra værelset, og jeg åndede glad ind. Liz stod ude i køkkenet og kiggede op, da vi kom ind.

”Har du sovet godt, søde?” kvidrede hun, imens hun satte en kande med kaffe hen på bordet. Jeg nikkede glad og mente det for en gangs skyld virkelig. ”Ja, meget!” jeg satte mig ned overfor Luke, og Liz traskede væk og ind i et andet rum.

”Jeg forstår ikke, hvad det betyder, at vi sov sammen i nat,” Luke lagde kortene på bordet, præcis som jeg havde håbet, han ikke ville.

”Det ved jeg heller ikke,” svarede jeg ærligt, ”det ved jeg virkelig ikke, og jeg føler mig som en virkelig forfærdelig person, du ved? Jeg er i princippet stadig i et forhold med William, og jeg ved ikke, hvad jeg vil, og… - wow det lyder virkelig selvglad – men jeg vil ikke give dig falske forhåbninger eller noget, hvis nu det er.” jeg vidste ikke, hvad jeg selv svarede.

Falske forhåbninger? De var vel ikke falske, når de var der. Hvis det var falskt, ville jeg ikke have haft lyst til at ligge med ham i nat – så ville jeg have gjort det, uden jeg havde lyst og bare for at gøre det. Det var ikke tilfældet.

Luke trak på skuldrene. ”Mig skal du skam ikke tænke på – jeg klarer mig sku nok. Det er egentlig bare vigtigst for mig, at du finder ud af, hvad du vil og ikke føler dig presset af folk eller noget – hvor kliché det end lyder,” det sidste tilføjede han med et grin, og det smittede.

”Ej, jeg ved godt, hvad du mener. Tak,” jeg tog fat i siruppen og hældte lidt over min pandekage.

Vi spiste lidt i en behagelig stilhed, indtil den blev brudt af Luke, endnu engang.

”Vil du med til Calums mors fødselsdag i morgen?” han spurgte, som om det var det mest normale i verden. Overrasket lagde jeg bestikket fra mig og kiggede op på ham.

”Jeg tror, det er lidt underligt, hvis jeg bare kommer anstigende med dig,” grinede jeg. Han rystede på hovedet og satte sit glas, der var fyldt med juice, ned på det brune træbord.

”Nej. Hun sagde til mig og drengene, at vi gerne må tage en med, hvis vi har lyst. Så har du lyst?” vi fik øjenkontakt, og jeg følte et kort øjeblik, at jeg ikke kunne løsrive mig igen.

Jeg tøvede lidt, men så slog en tanke mig. Hvorfor skulle jeg ikke sige ja? Det ville være hyggeligt, og jeg kendte godt Calums mor. Og jeg kendte de andre drenge. Og jeg ville være lige glad med William. Og jeg ville ikke tænke på William. Og jeg ville gerne med.

”Ja. Jeg vil gerne med,” endte jeg med at svare. Han så direkte overrasket ud, da jeg rent faktisk sagde ja.

”Nå. Det gik da let. Nice, det glæder jeg mig til så,” han så tilfreds ud. I op mod 30 sekunder kiggede jeg afventende på ham, indtil det gik op for ham, jeg ikke fortsatte.

Drillende puffede jeg til ham med mit ben under bordet, så han kiggede op på mig.

”Har du tænkt dig at give mig nogle informationer om, hvornår det er, og hvornår vi kommer derhen og sådan noget?” spurgte jeg om.

Han fandt sin mobil frem og kiggede på, hvad jeg gik ud fra var en sms.

”Klokken 12. Jeg tror, min mor kører os, for hun skal også selv med, så vi kan bare hente dig på vejen?” foreslog han efter lidt tænketid. Jeg nikkede. ”Det lyder meget godt,” erklærede jeg mig enig i.

Hvem skulle have troet, at jeg endnu engang skulle med til arrangementer sammen med Luke? Dengang han tog af sted, havde jeg aldrig set det muligt igen – men nu var jeg her.

 

***

 

”Hej mor,” kvidrede jeg glad, da jeg kom hjem. Hun kiggede op fra sit arbejde med et nysgerrigt blik.

”Hej min skat,” hilste hun, ”hvor har du været henne?” fortsatte hun. Jeg sparkede mine sko af i entréen. Min mor sendte mig et strengt blik, hvilket fik mig til at stille dem ordentligt på plads.

Jeg tøvede lidt.

”Sammen med William?” spurgte hun så. Jeg rynkede lidt på panden, da hun sagde det; hun gik du fra, jeg havde været der. Et kort øjeblik overvejede jeg bare at nikke og sige at ja, der havde jeg været.

”Nej,” jeg valgte ikke at lyve om det, ”jeg har faktisk været hos Luke.” indrømmede jeg. Hun så overrasket ud. ”Hos Luke? Sov du der?” jeg kunne ikke helt vurdere hendes tonefald.

”Ja… Det gjorde jeg faktisk. Jeg tog først hen til ham klokken halv elleve, og så så vi nogle film, og så blev klokken tre, og så gav det lidt sig selv, at jeg sov der,” jeg trak på skuldrene.

”Jeg troede, du tog hen til William, da mig og far tog af sted i går aftes?” hun så undrende ud. Jeg rystede på hovedet.

”Altså det gjorde jeg vel egentlig også, men så kom vi op og skændes og sådan… Så tog jeg hjem til Dakota, og da jeg kom hjem, spiste jeg aftensmad. Og så havde jeg ikke lyst til at være alene, så jeg skrev til Luke,” forklarede jeg hende.

Hun nikkede forstående og langsomt.

”Så dig og William skændes stadig?” spurgte hun. Hun lagde hovedet let på skrå. Kort nikkede jeg. ”Ja. Jeg tror bare… - jeg ved det ikke, men jeg må selv lige finde ud af det, men jeg ved ikke, om jeg kan overskue det. Men ja,”

”Overskue det? William?”

Jeg trådte hen mod trappen, der førte op mod mit værelse. Egentlig orkede jeg ikke at have samtalen med min mor lige nu – ikke, at jeg ikke gad have, at hun vidste det, men lige nu ville jeg ikke have mit ellers gå gode humør ødelagt.

”Det var bare det, der skete – altså, vi har diskuteret meget på det sidste, og det er som om, det ikke bliver bedre, men kun er blevet værre, siden…” jeg stoppede mig selv i sætningen.

Dog lod det til, at hun vidste præcis, hvor jeg ville hen med det.

”-siden Luke er kommet tilbage, ikke?” hendes blik var mildt og forstående. Jeg sank en enkelt gang og nikkede. ”Ja, siden da. Det har fået mig til at sammenligne de to helt vildt meget, og jeg kan ikke lade være med at komme frem til konklusioner hele tiden om, at Luke behandlede med bedre – eller at det bare var et mere rigtigt forhold med ham. Men måske er det noget, jeg bilder mig ind. Jeg ved det ikke.”

”Jeg kan desværre ikke hjælpe dig med dine tanker, skat. Men jeg er glad for, du inddrager mig. Og så husk på, hvordan dig og Luke var, selv fra da I var helt unge, og hvordan han altid har været. Og husk også på de gode gange med William og ikke kun negative – men der er selvfølgelig ting, man ikke kan sammenligne,” hun smilede.

Jeg nikkede lidt. Hun havde vel ret, og det var ikke, fordi jeg ville stille dem op overfor hinanden og se, hvem der ’vandt konkurrencen’. Jeg kunne bare konstatere, at det ikke var det samme med William, og jeg kunne konstatere, at jeg havde ligget med Luke i går uden at skænke William en tanke.

Det måtte betyde et eller andet, ikke?

”Jeg tager for resten med Luke hen til Calums mors fødselsdag i morgen – han inviterede mig.” 

x x x

HEY GUYS ! 

Sidder i min seng med min veninde og thea (Thea HS) og Amanda (Amanda D) er på vej herhen juhuu!! Vi skal til koncert i morgen (Ed Sheeran!) Er der nogen af jer, der også skal det? Det kunne da være mega hygge jaaaaa 

Så wish me luck skal nå at lave en aflevering inden :( 

Møs x 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...