Luke Hemmings | 01:38

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2014
  • Opdateret: 7 dec. 2014
  • Status: Igang
Gammel kærlighed ruster aldrig; alligevel er dette tilfældet for Audrey Smith, hvis forhold til Luke Hemmings løb ud i sandet uden så meget som et opkald for at afslutte det. Livet går videre for Audrey med skolegang, venner og en ny kæreste i tilværelsen. I sommerferien op til sit sidste år som skoleelev sker der en markant ændring i hendes ellers rolige miljø: Luke Hemmings vender tilbage, selv på sommerferie og stadig fanget i fortiden, hvor han blev sat på pause fra sit gennemsnitlige liv. Komplikationer og forvirring skaber Audreys hverdag, da hendes første og største kærlighed vender hjem. Hendes morale bliver sat på prøve, og hun er tvunget til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt hun kan lægge fortiden bag sig eller ej.

212Likes
294Kommentarer
99049Visninger
AA

20. Kapitel 19.

”Vil du give mig olien?” spurgte jeg William om, der sad henne ved køkkenbordet. Han kiggede op fra sin mobil og nikkede. Han hev oliven olien ud af skabet og rakte den til mig. Nysgerrigt kiggede han mig over skulderen og ned i gryden.

”Hvad er det for noget mad, du laver?” spurgte han om. Jeg lænede mig kort tilbage mod hans overkrop, imens jeg svarede: ”Kylling i chili-chokolade sovs – din yndlingsret.”

Hans arme sneg sig ind omkring livet på mig, og han vippede mig blidt fra side til side.

”Det lyder lækkert. Det er rart at have dig her igen,” han placerede et kys på halsen, og jeg kunne ikke lade være med at vige lidt væk fra hans læber.

”Jeg kan ikke koncentrere mig,” mumlede jeg til ham med et skævt smil. Han kyssede mig igen og lod sin ene hånd glide lidt længere ned. Irriteret rykkede jeg mig. ”Jeg mener det faktisk, jeg er midt i at lave mad.” sagde jeg igen.

Han kom med et grinegrønt og rystede på hovedet.

”Det er lige meget, skat, vi har ikke set hinanden længe. Gem maden til senere, så kan vi hygge os lidt nu,” han prøvede at skubbe mig væk fra komfuret, og jeg kunne mærke vreden stige op i mig.

”William, jeg har ikke lyst,” jeg vendte mig rundt, så vi stod mod hovederne mod hinanden. Vi fik øjenkontakt, og han hævede et øjenbryn. ”Jeg har været væk i 10 dage, og du har ikke lyst til at have sex?” han så mistroisk ud.

Jeg kunne mærke, hvordan det irriterede mig, at han nærmest prøvede at presse mig til at ville have sex.

Det var ikke hans valg.

”Hvorfor kan du ikke bare respektere, at jeg ikke har lyst lige nu? Jeg er i gang med at lave middag til os og alt muligt,” jeg prikkede ham på brystet, så han trådte et skridt bagud.

”Det kan godt være, men lige nu har jeg mere lyst til dig end mad, det kan da godt forstå efter så lang tid,” argumenterede han – bortset fra det ikke var noget argument.

”Så kan du fandeme selv få lov til at lave din egen mad,” vrissede jeg surt. Jeg lagde grydeskeen, jeg stadig havde i hånden, fra mig, før jeg marcherede ud af køkkenet. På vejen tog jeg min mobil.

Han havde været hjemme i lidt over et døgn, og vi havde allerede skændtes to gange på den her måde. Jeg vidste godt, det ikke var normalt.

Det var specielt gået op for mig, da jeg tidligere havde taget mig selv i at google forskellige ting om forhold – deriblandt den psykologiske vold, som Luke mente, at William udsatte mig for. Selvfølgelig havde jeg genkendt flere af tingene:

Det sker, når en person i et intimt forhold eller ægteskab prøver at dominere og kontrollere den anden person, havde der stået et sted.

Et andet sted havde der stået følgende: Jaloux, kontrollerende opførsel, verbal vold, give partner skyldfølelse og lignende.

Jeg genkendte flere af tingene, men jeg prøvede på at skubbe dem væk – se på de gode ting, der også var. Jeg kunne ikke vide, om jeg kørte mig selv op og bare forestillede mig, at jeg kunne genkende tingene, som man også gør, når man læser symptomer på sygdomme.

Men lige nu var det hele bare nok. Han kunne ikke engang respektere, at jeg ikke gad have sex med ham, og så begyndte han at snakke om det, som om det var en ret for ham, fordi han havde været væk i lang tid?

”Addy, mener du virkelig det der? Det gør mig ked af det, når du er sådan der – vil du virkelig gerne gøre mig ked af det?” der var det igen. Skyldfølelse.

”Hvordan kan det gøre dig ked af det, at jeg ikke har lyst til at have sex? Vil du måske hellere have, at jeg siger, jeg har menstruation, så du ikke bliver ked af det?” snerrede jeg vredt. ”Altså, så ville jeg i det mindste have en grund til, hvorfor du ikke gad.”

”Så det er ikke en valid grund, at jeg ikke har lyst lige nu?” jeg rystede voldsomt på hovedet, mens jeg tog fat i min jakke. William greb fat i min arm, da jeg havde fået sko på og var i gang med at åbne døren.

”Ad, come on, du kan ikke gøre det der,” han prøvede sig ad med en mildere tone nu, men det hjalp ikke. Jeg kunne ikke; jeg følte, at alt indeni mig brændte, fordi jeg var så opkørt.

”Jeg kan ikke det her, William. Slip mig, jeg gider ikke det her pis mere, det finder jeg mig ikke i!” selvom det ikke var sådan ment, da jeg sagde ordene, gik det op for mig, imens de hårdt ramte mod luften, at jeg mente det. Og jeg mente det meget mere end, at jeg ikke gad det lige nu. Jeg mente, at jeg ikke gad det mere. Jeg mente, at det nok. Jeg mente, at jeg havde fået nok. Alt det gik op for mig i et splitsekund, hvor ordene flød ud af munden på mig.

Jeg tog mig ikke tid til at protestere. Jeg hev min arm til mig og åbnede voldsomt døren op. Hårdt smækkede jeg den i efter mig og løb nærmest ned af trapperne.

Det gik først op for mig, at mine hænder rystede, da jeg hev mobilen frem og fandt Dakotas navn under mine kontakter. Der gik ikke meget mere end 3 sekunder, før hun tog den.

”Hey,” sagde hun ind i røret. Hun lød glad, og jeg overvejede et kort sekund, om jeg gad belemre hende med mine tanker. Det gjorde jeg alligevel.

”Hey mus. Hvad laver du? Har du travlt?” min stemme rystede også, og det gik op for mig, at situationen faktisk havde gjort mig usikker. William havde gjort mig usikker – min egen kæreste havde skræmt mig.

Hendes tonefald ændrede sig med det samme.

”Du kan bare komme over.” sagde hun med det samme. Hun kendte mig godt nok til at vide, at det var det, jeg ville. Jeg takkede hende og skyndte mig at ligge på, før tårerne kom snigende. Hvis jeg skulle græde, ville jeg helst bare græde, når jeg var hos hende.

 

En halv time senere sad vi begge to i hendes seng med en stor kop varm kakao og nogle cookies på en tallerken. Jeg tog en tår af kaffen og brændte mig på tungen. Jeg ignorerede det.

”Okay, fortæl mig så, hvad der er sket,” sagde Dakota med en blid stemme. Jeg tog en dyb indånding. ”Jeg var i gang med at lave mad til mig og William, og så bad jeg ham om at komme med olien, hvorefter han så blev stående med armene om livet på mig, hvilket jo er fint nok. Så begyndte han sådan at kysse mig og ligge op til sex, hvor jeg sagde nej, fordi jeg ikke havde lyst, og det gjorde han et kæmpe stort nummer ud af… så begyndte han at snakke om det, som om det var en ret, han havde, fordi nu havde han altså lyst, og så begyndte han at give mig skylden for, at han åbenbart blev ked af det – og så synes han ikke, at et ’jeg har ikke lyst’ er en god nok grund. Og så tog jeg min jakke og sko på og var på vej ud af døren, hvor han så hiver fat i min arm.” jeg tav for at trække vejret. Jeg havde spyttet ordene ud så hurtigt, at jeg blev helt i tvivl, om Dakota overhovedet havde forstået det.

Det viste sig, hun udmærket godt havde forstået det.

”Fuck en nar. Undskyld mig for at snakke sådan, men fuck en kæmpe stor nar. Hvad sagde du til ham? Hvad tænker du nu?” hun havde taget fat i min hånd.

Jeg bed mig kort i læben for at fjerne tårerne, der vældede frem.

”Jeg sagde, at jeg ikke gad det pis, og at jeg ikke kunne klare det, og ved du hvad, der gik op for mig, imens jeg sagde det? At jeg rent faktisk mener det i bogstavelig form; jeg kan ikke mere og jeg vil ikke mere, og det gik bare op for mig, da det kom ud. Det har jeg aldrig direkte tænkt før.” jeg proppede en cookie i munden og koncentrerede mig om den knasende lyd, den gav.

Da jeg kiggede op på Dakota, så hun stolt ud. Hun så virkelig glad ud, og det gik op for mig, at det var  noget, hun længe havde ventet på at høre.

 

***

 

Audrey: Har du en kedelig aften igen?

Luke: Det kommer an på, hvorfor du spørger……

Audrey: Jeg keder mig. Jeg har ikke lyst til at være alene i dag, derfor. Jeg ved godt, det er sent, du må gerne sige nej.

Luke: Du ved godt, jeg aldrig ville takke nej, ikke? Er der problemer derhjemme? Du må gerne komme hjem til mig! Min mor har lige serveret æblekage, som du kan tage del i, hvis det er :-)

Audrey: Noget i den stil. Æblekage lyder godt, jeg er på vej!

Og det mente jeg, at jeg var. Jeg var bogstavelig talt på vej ud af døren, imens jeg skrev den sidste besked. Mine forældre var ikke hjemme i dag, så der var ikke nogen at sige farvel til.

Min oprindelig plan havde været at sove hos Dakota, men hendes mor mente ikke, det var nogen god idé, fordi de skulle holde fødselsdag tidligt næste morgen. Jeg var gået hjem omkring klokken 21 og spist en thaibox. Så havde jeg set tv indtil nu, hvor klokken var halv elleve.

Men jeg havde virkelig ikke lyst til at være alene i aften, og jeg havde ikke lyst til at være sammen med William, obviously (så skulle jeg tage stilling til alt for mange ting), og Dakota var ikke tilgængelig. Dermed var Luke den eneste person tilbage, som jeg havde lyst til at tilbringe tid med.

Turen hen til Luke virkede længere end normalt. Det var lang tid siden, jeg havde gået derhen, og det føltes anderledes, selvom jeg engang gik den stort set hver dag. Jeg åndede lettet ud, da hans hus kom til syne.

Da jeg kom derhen, var jeg ved bare at åbne døren og gå ind, indtil jeg kom i tanke om, at det ikke var på den måde mere. I stedet for ringede jeg på dørklokken.

Kort efter kunne jeg høre trin indefra, og døren blev åbnet. Luke kom til syne med et sødt smil. Jeg kunne ikke lade være med at gengælde det på trods af, mit humør hele aftenen havde været dårligt.

”Hey,” han åbnede armene, og jeg trådte lidt for ivrigt ind i hans omfavnelse. Da vi trak os fra hinanden, smilede han igen. ”Du ved godt, du bare kan gå ind, ikke? Det plejer du jo,” han trak på skuldrene.

Jeg skubbede mine sko af. ”Jeg tænkte, at det nok ville være at føle sig lidt for hjemme efter alt, der er sket,” forklarede jeg, ”men det skal jeg huske til en anden gang.”

Luke tog min jakke fra mig og hang den op på knagen. Jeg kommenterede ikke på det, men indeni blev jeg glad.

Jeg kunne ikke lade være med at tænke over, at det var noget, William aldrig gjorde. Og ja, det var en lille ting, men det var de små ting, der talte i sidste ende, ikke?

På vej hen til hans værelse trådte jeg ind i stuen. Lukes forældre kiggede overrasket op, men det så positivt ud.

”Jeg tænkte, jeg lige ville sige hej – så hej!” sagde jeg til dem. Liz smilede stort og vinkede henne fra sofaen af. ”Jeg vidste ikke, at Luke fik besøg – han har lige sendt Michael hjem, men nu ved jeg vidst hvorfor,” hun blinkede, og jeg kunne mærke mig selv rødme.

Luke var gået i forvejen ind på værelset, og da jeg kom derind, satte jeg hænderne i siden. ”Hvaså, jeg hører i krogene, at du lige har sendt Michael hjem?” jeg grinede lidt usikkert og satte mig hen ved siden af ham i sengen.

Et opgivende suk kom fra ham. ”Det er så det, jeg kan bruge min mor til,” konstaterede han i sjov. Jeg grinede kort og tog i mod den tallerken med æblekage, han gav til mig. Det var lang tid siden, jeg havde fået æblekage, og Liz lavede den godt.

 

Vi så to film, og klokken blev tre. Jeg vendte mig træt i sengen, da Luke slukkede for den sidste film.

”Hvorfor er det, at forhold altid skal gå så problemfrit i film? Og tingene løser sig ALTID. Det giver ikke nogen mening, for det er bare overhovedet ikke nogen skildring af virkeligheden,” surmulede jeg.

Jeg hev dynen op over mine skuldre for at få varmen. Luke kiggede hen på mig, og jeg kunne ikke helt sætte ord på, hvad hans blik viste. En form for genkendelse måske?

”Det er heller ikke meningen, at film skal skildre virkeligheden. Jeg tror bare, de skal give os håb om, at alting er muligt. Det er nok derfor, de spiller så meget på kærlighed. Er der noget, du gerne vil tale om?” det sidste kom bag på mig.

”Nej,” svarede jeg blot. Det var ude af sin plads at diskutere mig og Williams forhold med min ekskæreste – hvis der da overhovedet var noget forhold at snakke om nu.

Vi lå lidt. Luke brød stilheden.

”Du sover her, ikke?” spurgte han. Jeg kunne ikke lade være med at udbryde et højt grin, før jeg svarede: ”Jo! Jeg har i hvert fald ikke tænkt mig at gå hjem klokken tre om natten,” betroede jeg ham.

Han smilede over det og rakte ud for at slukke lyset.

”Godt så, jeg skulle lige være sikker.” alt blev mørkt omkring os. Det føltes, som om hele min krop var elektrisk. Højst sandsynligt, fordi jeg lå i en dobbeltseng med Luke, og jeg følte alting forstærket mindst ti gange. Jeg hev mine bukser af efter lidt tid; jeg følte ikke for at sove med skinny jeans.

”Luke?” jeg brød stilheden efter fem minutter. Der gik ikke lang tid, før han svarede med et lille host først. ”Mhmm?” han lød træt. Med lidt tøven rykkede jeg mig hen mod ham og placerede hovedet på hans bryst. Jeg kunne mærke, hvordan han spændte under mig.

”Hvad med dig og William?” var hans første spørgsmål. Stilheden føltes tung over os, indtil jeg efter lang tids tøven beslutsomt svarede: ”Jeg er ikke sikker på, der er noget ’mig og William’, når du er her.” 

x x x

Kapitel 19 is here finally. undskyld, hvis nogen af jer har glædet jer meget til det og bliver skuffede over, de ikke kysser eller noget, men hey de tager et kæmpe stort skridt, og de ligger sammen, og hun siger, hun ikke tror, der er noget hende og Will, når Luke er der? HLALOOOO

Og så græd med mig, fordi jeg har travlt, og jeg skal nå i bad, og jeg er træt og sulten, og jeg har så mange tømmermænd, det burde være ulovligt, og jeg er sikker på, jeg brækker mig på et tidspunkt wow 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...