Luke Hemmings | 01:38

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2014
  • Opdateret: 7 dec. 2014
  • Status: Igang
Gammel kærlighed ruster aldrig; alligevel er dette tilfældet for Audrey Smith, hvis forhold til Luke Hemmings løb ud i sandet uden så meget som et opkald for at afslutte det. Livet går videre for Audrey med skolegang, venner og en ny kæreste i tilværelsen. I sommerferien op til sit sidste år som skoleelev sker der en markant ændring i hendes ellers rolige miljø: Luke Hemmings vender tilbage, selv på sommerferie og stadig fanget i fortiden, hvor han blev sat på pause fra sit gennemsnitlige liv. Komplikationer og forvirring skaber Audreys hverdag, da hendes første og største kærlighed vender hjem. Hendes morale bliver sat på prøve, og hun er tvunget til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt hun kan lægge fortiden bag sig eller ej.

212Likes
294Kommentarer
99391Visninger
AA

17. Kapitel 16.

”OH MY GOD DE ER SÅ KÆRE!”

”Bruger de tid sammen igen? Hvor er det nuttet!”

”Det er Audrey!”

”Er det bare mig, eller er det Audrey, som er Lukes ekskæreste?”

”Er de sammen igen?”

”Aw.”

Det var kun et lille udvalg af de mange tusinde kommentarer, der var kommet på Lukes keek. Det var dem, jeg prøvede at fokusere på, for de var søde og venlige og ikke hadefulde som dem, der kom fra folk, der ikke kunne lide mig.

Sådan nogle havde der ikke været så mange af, da jeg rent faktisk var sammen med Luke, før 5 Seconds of Summer blev kendte på tour med One Direction. Nu var der pludselig mange, der ikke kunne lide mig – og jeg var ikke engang sammen med Luke mere.

Jeg lå hjemme på min seng og scrollede igennem kommentarerne. Dakota og jeg havde aftalt, at vi ville sove hjemme hver især den sidste nat, før William kom hjem. Dels, fordi hun skulle ud og spise med sin familie, og dels fordi jeg havde brug for at være lidt hjemme hos min familie.

Det bankede på døren, og jeg kiggede op og så Jackson komme ind af døren. Jeg låste min mobil og lagde den fra mig på sengen.

Jackson spiste tit med, hvis det ikke var åbenlyst; det var hans måde at spare nogle penge på, når nu han ikke havde alverdens penge at kaste rundt med som den unge mand, han nu engang var.

”Hvad så?” jeg rullede om på siden, så jeg bedre kunne kigge på ham. Dog endte han med at halvligge sig ved siden af mig, og jeg vendte mig tilbage på ryggen.

”Ikke så meget. Hvad så selv? Hvad ligger du og laver?” spurgte han mig om. Jeg trak på skuldrene og tog fat i min mobil igen. ”Jeg ligger og kigger på kommentarer, som Lukes fans skriver. Du så ikke den keek, han lagde ud af mig, vel?”

Han rystede på hovedet og drejede nysgerrigt hovedet for at kigge på min skærm. Han grinede kort, da jeg spillede den for ham

”Det giver mig totalt deja vu fra dengang, hvor I rent faktisk var sammen. Hvad skriver folk?” han lød nysgerrig, og jeg kiggede lidt på ham, før jeg svarede: ”Altså den ene halvdel synes, at det er nuttet og kært og spørger, om vi er sammen igen – nogen tror endda, at det må være et faktum, at det er vi bare, og den anden halvdel synes, at det er så forfærdeligt, at vi er sammen/tilbringer tid sammen, fordi jeg forlod ham, da han havde allermest brug for en støtte og sådan noget. Totalt åndsvagt.”

”Jeg holder med den gode side,” betroede Jackson mig. Jeg kiggede overrasket på ham. ”Du er godt klar over, at jeg lige sagde, at de gerne vil have, vi er sammen igen, ikke?” spurgte jeg om med et hævet øjenbryn.

Han tøvede lidt, men så nikkede han – meget mod min forventning.

”Jeg ved det godt, og det hold er jeg også på; jeg er på team Luke og Audrey mere end William og Audrey. Jeg er glad for, at du ser ham igen; det gør noget godt for dig, lige meget hvad du selv siger. Du har virket lidt gladere og sådan,” betroede han mig.

Jeg var helt betuttet og mundlam; jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige. Var jeg virkelig lidt gladere, når jeg var begyndt at se Luke igen? Det var vel nok, fordi han altid, også før vi var kærester, havde været så stor en del af mit liv, at han var blevet en del af mig.

”Oh.” endte jeg med at svare, da stilheden desperat bad om en reaktion fra mig.

”Jep. Men altså, nu ved jeg jo ikke, hvad der sker oppe i dit hoved, så det hele er jo op til dig. Går det godt med dig og William, egentlig? Skal jeg smadre ham?” han lavede drillende boksebevægelser op i luften, og jeg kunne ikke lade være med at grine.

”Du må gerne smadre følelsen ’jalousi’, for den er forbandet irriterende engang i mellem,” mumlede jeg. Det var det første, der kom op i mig, når han blev nævnt.

Alt inden i mig håbede virkelig på, at det blev bedre, når han kom hjem, og jeg tilbragte tid med ham igen.

”Vent, er han ubehageligt jalousi? Unfair overfor dig?” den drillende facade var nu helt forsvundet fra Jacksons blik, og han så i stedet for en tand mere seriøs ud.

Jeg kiggede på ham, og vi fik øjenkontakt. Hans blik var gennemborende og forlangte tydeligvis var; et svar, som jeg ikke var helt sikker på, jeg havde lyst til at give.

Aldrig i mit liv havde jeg været så lettet over at høre ordene ’Der er mad!’ blive råbt op igennem lejligheden. Hurtigt fløj jeg ud af sengen med et undskyldende smil til Jackson. Han sukkede. Tydeligvis vidste han godt, at jeg prøvede at sno mig udenom det.

 ”Det dufter godt,” kvidrede jeg, da jeg kom ud i køkkenet. Min far smilede til mig, og min mor satte vand på bordet.

”Tak skal du have, skat,” svarede min far. For en gangs skyld var det rent faktisk ham, der lavede mad. Han burde gøre det noget oftere, for selvom han ikke ville indrømme det, var han rent faktisk god til madlavning.

Retten stod på pasta med kødsovs med hvidløgsflute og en lækker salat til. Der var også blevet sat en hvidvin, en kande vand og en flaske cola på bordet, så der var lidt at vælge i mellem.

”I må ikke tage, jeg skal lige have et billede til instagram, så folk kan se, hvor søde I er.” udbrød jeg, da min far skulle til at tage noget pasta op på tallerkenen. Han kiggede forvirret op på mig. ”Instagram?” gentog han.

”Det er bare en app. Den kender du godt!” han rystede blot på hovedet af mig og lod mig tage billedet.

Under billedet skrev jeg teksten: ”Dinner w family B-) #love” før jeg postede det på min profil. Så lagde jeg mobilen med skærmen ned af, så jeg ikke ville blive distraheret, hvis folk likede det.

”Er du klar til at spise nu?” mumlede Jackson utålmodigt henne fra sin plads. Jeg skulede bare til ham i sjov og nikkede. ”Jeg er klar, ja.”

Vi tog alle sammen noget mad over på vores tallerkener og gik i gang med at spise, imens samtalen langsomt gik i gang rundt om bordet. Jeg zoomede automatisk ud, da mine forældre begyndte at diskutere en leder på min mors arbejde, som det så ofte skete; det var ikke noget, jeg var med i, eller inkluderede mig, så jeg sad for det meste bare og nød min mad og tænkte på alt muligt andet.

”Addy?” det var tydeligt i min fars stemme, at han havde snakket til mig, og jeg ikke havde hørt det. ”Mhmm?” jeg kiggede op på ham.

”Jeg hører, du var i zoologisk have med Luke her forleden? Det er da godt nok lang tid siden – hvorfor har du ikke fortalt os, at du var det?” spurgte han om med hovedet let på skrå. Jeg tøvede lidt.

”Det ved jeg ikke, er det da noget, jeg skal fortælle jer?” spurgte jeg og prøvede at lyde overrasket for at gøre det hele til lidt af en joke.

”Du ved, hvad jeg mener. Det er da hyggeligt, at du ser ham igen. På den måde du opførte dig, da I slog op, troede jeg aldrig, at du nogensinde ville kunne kigge på ham igen uden at blive sur,” han grinede.

Jeg kunne ikke lade være med at blive lidt anspændt. Det føltes ikke som noget at joke med, men jeg tvang alligevel et lille grin frem og trak på skuldrene.

”Det går tydeligvis meget godt alligevel. Det er meget rart – jeg har jo næsten kendt ham i så lang tid, jeg kan huske og var vokset ret meget op med ham, så det er cool nok, at vi kan se hinanden lidt igen. Men det er jo kun, indtil han ikke har ferie mere, så ved jeg godt lidt, hvad der sker,” jeg trak på skuldrene og prøvede på ikke at lyde alt for skuffet i tonen.

Når jeg sagde det højt, gik det op for mig, at jeg rent faktisk blev skuffet og lidt nedtrykt, når jeg tænkte på det. Nu havde jeg lige vænnet mig til, at han var tilbage i Australien.

”Det er godt at se dig gøre ting som zoologisk have. Du har virket så voksen på de seneste,” påpegede min mor.

Jeg kunne ikke sætte en finger på hvorfor, men samtalen gjorde mig lidt utilpas. Som om jeg ikke helt kunne være i mig selv.

”Ja, det var også meget hyggeligt. Men nu er jeg også en del ældre,” jeg trak på skuldrene og stoppede samtalen ved at tage mad op på min gaffel og føre gaflen op til min mund. Så var den ligesom lukket.

Mine forældre og Jackson indledte en samtale om, hvor dyr huslejen var, og endnu engang stod jeg af. Det var ikke, fordi jeg ikke interesserede mig for noget, min familie havde at sige, men det var ikke så nyttigt for mig at vide, hvad Jackson betalte i husleje.

Min mobil vibrerede på bordet, og det gav et sæt i mig.

”Er det okay, hvis jeg lige tager den?” jeg kiggede på min mor, der bare nikkede. Hurtigt rejste jeg mig fra stolen og tog telefonen op til øret.

”Det’ Audrey,” sagde jeg ind i den.

”Det er Luke. Står det ikke på dit display?” hans stemme klingede klart ud gennem telefonen. Et smil poppede op på mine læber på grund af hans spørgsmål.

”Jo, jeg tjekkede bare ikke lige efter, fordi jeg fik stress med at nå at tage telefonen,” forklarede jeg, ”det er ikke, fordi jeg ikke har dit nummer, bare rolig.”

Han undslap et lille grin over mit svar.

”Nå, men jeg ringer, fordi jeg så dit instagram billede, ikke? Og så tænkte jeg på, at vi jo bor ret tæt på hinanden, og jeg keder mig, og du keder dig højst sandsynligt også, og om vi skulle finde ud af lige at ses eller noget? Jeg ved jo, at William kommer hjem i morgen, og så ved jeg sku ikke, om du kan ses så meget med mig mere.” det sidste tilføjede han tøvende, som om han ikke vidste, om han skulle sige det.

”Hey, jeg bestemmer selv, hvem jeg er sammen med,” protesterede jeg. Jeg kiggede ind på min familie i køkkenet, ”men jo, det kan vi godt. Vi er stadig i gang med at spise – du kan komme over til at glas vin eller en øl? Den plejer du alligevel at få en af med min far,” tilføjede jeg.

Jeg var lige ved at fortryde, at jeg bragte noget, vi plejede op, men Luke grinede bare af det. ”Det lyder mega godt. Kan jeg bare komme nu? Er du sikker på det?”

”Ja, selvfølgelig. Det er ikke, fordi du er en fremmed person for min familie, så det er okay,” lovede jeg ham for. Han svarede, at det var cool, og at han ville tage overtøj på og gå. Så lagde vi på, og jeg satte mig ind til bordet.

Min mor kiggede op. ”Hvem ringede?”

”Luke. Han kommer over lige om lidt til et glas vin eller en øl eller noget – han kedede sig lidt.” tilføjede jeg. Jeg følte, jeg skulle komme med begrundelser for at være sammen med ham; som om jeg skulle have et godt forsvar.

Jackson fangede mit blik, og han hævede bedrevidende et øjenbryn. Irriteret skulede jeg til ham, hvilket han ikke reagerede på.

”Det lyder da hyggeligt. Det er lang tid siden, han har gjort det. Skal jeg tage tre øl frem?” det sidste spurgte hun mest henvendt til min far og bror for at vide, om de også skulle have en.

De nikkede begge to. ”Det lyder meget godt. Så kan vi få en mandesnak,” min far puffede til Jackson med et blink. Jeg himlede med øjnene af dem. ”Skal jeg minde jer om, at det er mig, han kommer for at besøge og ikke jer?” pointerede jeg.

Men jeg havde ikke noget i mod det – faktisk var det stik modsat. Det havde altid været hyggeligt, og det ville det sikkert også blive i dag, selvom det så indebar, at min far, Jackson og Luke ville sidde den første time og hænge over en øl. Det var helt okay.

x x x

yeahhhh nyt kapitel

Lukey kommer over i næste kapitel uuhhhhhh

I må meget gerne komme med kommentarer n stuff x 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...