Luke Hemmings | 01:38

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 okt. 2014
  • Opdateret: 7 dec. 2014
  • Status: Igang
Gammel kærlighed ruster aldrig; alligevel er dette tilfældet for Audrey Smith, hvis forhold til Luke Hemmings løb ud i sandet uden så meget som et opkald for at afslutte det. Livet går videre for Audrey med skolegang, venner og en ny kæreste i tilværelsen. I sommerferien op til sit sidste år som skoleelev sker der en markant ændring i hendes ellers rolige miljø: Luke Hemmings vender tilbage, selv på sommerferie og stadig fanget i fortiden, hvor han blev sat på pause fra sit gennemsnitlige liv. Komplikationer og forvirring skaber Audreys hverdag, da hendes første og største kærlighed vender hjem. Hendes morale bliver sat på prøve, og hun er tvunget til at besvare spørgsmålet om, hvorvidt hun kan lægge fortiden bag sig eller ej.

212Likes
294Kommentarer
99092Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Audreys synsvinkel:
”Det ligner en tyk version af dig,” mumlede jeg til den mørkhårede fyr, der lå ved siden af mig i den beigefarvede sofa. Han kiggede lidt op på tv’et og kom med et svagt grynt over tegneseriefiguren, jeg havde sammenlignet ham med.

”Den er god med dig,” mumlede han blot, før han igen lod hovedet falde ned, så det hvilede i udhulingen ved mit kraveben. Min hånd rodede let op i hans pjuskede hår, og han brummede tilfredst.

Vi tilbragte mange dage på den her måde den sidste uges tid. Måske havde det noget at gøre med, at han var blevet syg og derfor ikke var så meget for at gå udenfor. Jeg havde ikke noget i mod at passe min syge kæreste indenfor og hygge om ham.

Min mobil vibrerede fra sofabordet af, og jeg rykkede mig lidt, så jeg kunne få fat i den med mine fingre. Det var min veninde, Dakota, der skrev til mig.

Dakota: ”Hey. Har du hørt om strandfesten i dag? Jeg ved godt, William er syg og det, men vil du ikke med? Vi kan tage ud og spise en pizza først og så tage derhen. Knus.”

Jeg overvejede det lidt og kiggede på William imens. Umiddelbart ville jeg tro, han sov, hvis ikke det var, fordi hans tommelfinger bevægede sig let over mit lår i små cirkler. Jeg smilede af det.

”Skat, Dakota spørger, om jeg vil med til fest på stranden i dag,” informerede jeg ham om. Endnu engang løftede han hovedet for at kigge på mig, og jeg mærkede med det samme luften ramme mit nu bare kraveben.

”Vil du med? Du skal ikke blive tilbage for min skyld,” sagde han hurtigt og smilede. Jeg nikkede lidt. ”Så tror jeg måske, jeg tager med. Jeg har ikke været ude i lang tid, og Jackson kan garanteret køre,” jeg trak på skuldrene med et lille gab.

Der kom en facebook notifikation, og jeg kunne let se, at det var en invitation til festen, som Dakota havde sendt til mig.

Jeg sms’ede hende tilbage.

Audrey: It’s on. Skal jeg skrive til Jackson og spørge, om han vil køre?

Dakota: Jep, det ville være rart. Sig, vi giver en pizza for det. Eller mig – så kan jeg charmere mig ind på ham ;)

Jeg grinede over hendes sms.

Jackson var min 21 årige storebror, og så vidt jeg kunne huske, havde Dakota haft et crush på ham, fra hun blev født af.

”Jeg ringer lige til Jackson,” betroede jeg mig til William og viklede mig ud af hans greb. Han klynkede lidt, men smågrinede, da jeg placerede et let kys på hans kind.

Jackson tog telefonen næsten med det samme. Det gjorde han for det meste, når han kunne se, det var mig, der ringede.

”Hey, Audrey,” sagde han glad. Ud fra stilheden omkring ham at dømme, gættede jeg på, at han var derhjemme. ”Hey, Jack,” svarede jeg og brugte hans kælenavn, ”laver du noget her om en halvanden times tid?”

”Nej, men det kan jeg fornemme, at du skal til at ændre på. Hvor skal dig og Dakota køres hen?” han grinede, da jeg sukkede. Han kendte mig for godt.

”Vi skal hen til en strandfest og have pizza først. Hun sagde for resten, at hun gerne gav en, hvis du ville køre, sååå,” jeg gjorde med vilje min stemme lokkende, og selvom han ikke kunne se det, lavede jeg et bedende ansigtsudtryk, som han aldrig kunne stå for.

”Dakota giver det kun, fordi hun har et uendeligt crush på mig,” grinede han, ”men jo, det er fint. Jeg henter bare dig klokken halv otte, og så henter vi Dakota, så får vi pizza, og så kører jeg jer til fest,” endte han med at sige. Jeg i stemte det ivrigt, før jeg lagde på.

Egentlig fik jeg lidt småtravlt, fordi jeg lige skulle nå i bad også, inden vi blev hentet.

Jeg traskede ind til William igen, der ikke havde rykket sig særlig meget, fra da jeg gik ud af rummet.

”Er du sulten? Skal jeg lave noget mad til dig, inden jeg går i bad? Jeg tror, der er noget mad i køleskabet fra i går, jeg lige kan varme op i mikrobølgeovnen,” foreslog jeg.

Han nikkede. ”Hvis det ikke er til for meget besvær, ville det være lækkert. Jeg kan også godt gøre det selv, hvis du har travlt,” skyndte han sig at tilføje. Jeg rystede hurtigt på hovedet.

”Nej, det er fint. Jeg varmer det lige til dig, og så tager jeg mig et bad,” sagde jeg og forsvandt let ud af stuen og ud i køkkenet. Med elegante bevægelser hev jeg pastaen fra i går ud og satte skålen ind i mikrobølgeovnen.

Imens jeg ventede på, at det blev varmet, valgte jeg at rulle ned igennem min facebook. Ikke, at der skete noget spændende, men et bestemt opslag fangede min opmærksomhed.

Det var et opslag med 5 Seconds of Summer – en reklame for dem eller noget i den stil. Mit blik gled med det samme hen på den lyshårede af fyrene. Luke Hemmings. Han havde ændret sig en del fra sidste gang, jeg så ham.

Han havde fået hans læbe piercet, og selvom jeg ikke ville indrømme det, fordi jeg var så sur på ham, så klædte den ham godt. Den fik ham til at se mere moden ud og alligevel overhovedet ikke.

Mikrobølgeovnen ringede, og jeg rykkede med et sæt mine øjne fra skærmen. Med et hovedryst skubbede jeg Luke ud af mine tanker og tog fat i en mindre skål, så jeg kunne hælde noget af pastaen op i den.

Med en gaffel og noget ketchup til, som han havde en stor kærlighed for, bar jeg det ind i stuen og placerede det på sofabordet.

”Vær så god,” jeg klappede ham på hovedet, ”nu går jeg i bad, så jeg kan blive lækker og skøn,” jeg slog med mit hår, og han grinede af mig.

”Tak, skat. Og hey – du er altid lækker,” han blinkede til mig og rettede sig op i sofaen for at tage fat i sin aftensmad.

Jeg fandt hurtigt min vej hen til badet og afklædte mig lige så hurtigt. Jeg havde kun en time og et kvarter til at blive helt klar, så jeg var begyndt på et lille kapløb med tiden – det var ikke, fordi alt mit tøj lå her i Williams lejlighed, så det var et sparsomt udvalg, jeg havde.

Vandet gjorde mig varm helt ind til knoglerne på en behagelig måde. Jeg kunne næsten mærke, hvordan jeg blev renere, og det samme gjaldt mit hår, da jeg endelig skyllede shampooen ud.

Det var vidst også et par dage siden, jeg havde fået taget mig sammen til at vaske mit hår, fordi jeg alligevel ikke rigtig havde lavet noget som helst.

Jeg viklede et håndklæde rundt om kroppen, da jeg var færdig og begyndte at lægge min makeup. På den måde både tørrede jeg og gjorde mig klar på en og samme tid – super smart.

Min makeup bestod af det, jeg altid gik med: foundation, pudder, lidt blush og mascara. I dagens anledning tog jeg en tynd streg eyeliner på, før jeg lagde en smule farve på mine øjenbryn.

Der var nu gået 45 minutter, og jeg havde 30 tilbage. Det passede fint.

”Hvad skal jeg tage på?” ynkede jeg til William. Han kiggede op, da jeg kom ind og lod blikket scanne over mig.

”For min skyld ingenting,” svarede han kækt, og jeg himlede med øjnene. ”Ha, ha, ha, meget morsomt. Hvad tror du, folk tager på?” spurgte jeg ham om.

”Det ved jeg ikke. Bare tag en nederdel og en t-shirt på. Det ser du godt ud i,” betroede han mig, og jeg kunne mærke mig selv rødme. Og dermed valgte jeg at iføre mig en skaternederdel sammen med en crop top, der ikke afslørede særlig meget, fordi nederdelen også var højtaljet.

Jeg blev akkurat færdig med at tørre mit hår, da Jackson ringede på døren. Hurtigt lukkede jeg ham ind, imens jeg lige ordnede det sidste ved mig selv.

”Okay, jeg er klar. Husk at sætte skålen i opvaskemaskinen, ellers størkner pestoen, og så bliver det umuligt at få af. Okay?” jeg gik hen til William. Han nikkede. ”Det skal jeg nok,” lovede han og gav Jackson et lille nik som en hilsen.

Hurtigt gav jeg ham et kys på kinden endnu engang, da jeg ikke følte for at blive syg, og så forsvandt jeg ud til bilen sammen med min bror.

”Jeg bryder mig altså ikke om, at du er her så meget,” sukkede han, da vi havde sat os ind. Jeg himlede med øjnene af ham. ”Du kan ikke lide ham, fordi han ikke er Luke,” svarede jeg bare.

”Nej, jeg kan godt lide ham, han er bare ikke min yndlings person. Det virker bare som om, du gør alting for ham. Og så er du heller aldrig hjemme, fordi du altid er i hans lejlighed. Plus han er kun et år yngre end mig. Og nu vi er ved det, så er jeg ikke så glad for Luke, efter det han gjorde,” rettede han mig.

Jeg skar ansigt af ham og valgte ikke at svare, da jeg vidste, det ikke ville nytte noget at kæmpe i mod ham. Inderst inde vidste jeg det godt. William var ikke den type, man umiddelbart ville have troet, jeg ville kunne få et forhold op at køre med, for han var det modsatte af min tidligere kæreste, Luke Hemmings.

Men jeg kunne lide ham. Det var ham, jeg kunne lide nu, og vi passede godt sammen, synes jeg selv.

Jeg smilede, da vi ankom til Dakotas hus. Hun stod allerede ude foran med hendes helt røde læber og søde smil – hun havde altid rød læbestift på. Det var næsten som et slags kendetegn.

 

***

 

”Her, tag en drink,” Dakota tvang den nærmest i hånden på mig, og jeg hævede et øjenbryn. Jeg følte egentlig ikke så meget for at drikke. Det var ikke noget, jeg gjorde særlig ofte i forhold til mange andre unge. I hvert fald Dakota.

”Hvad er det?” spurgte jeg en anelse usikkert og tog det op til min næste for at dufte til det.

”Filur. Du kan godt lide den, det lover jeg dig – jeg har lavet den til dig før,” lovede hun mig med oprigtig ærlighed i øjnene. En anelse usikkert nippede jeg til den og måtte indrømme, at den faktisk var helt okay.

Taknemmeligt smilede jeg. Det var nok for min skyld, hun ikke havde lavet en alt for stærk drink til mig.

Musikken var høj fra de højtalere, der var placeret forskellige steder rundt omkring. Lige nu spillede de ”Rude” af Magic!. For at være ærlig var det en af mine favoritsange lige i øjeblikket. Den var catchy.

 

Aftenen skred hurtigt frem, og selvom det ikke var meningen, fandt jeg pludselig mig selv i en situation, hvor jeg havde drukket et par glas for meget og kunne mærke effekten af det. Som sagt var det ikke ofte, jeg drak, så når jeg gjorde, ramte det mig hurtigere end de fleste.

”Er du fuld?” Dakota prikkede lidt til mig, og jeg var nær faldet ned på sandet af forskrækkelse. Til mit held skete det ikke, og jeg pustede fornærmet hen mod hende.

”Lidt måske,” indrømmede jeg med et skuldertræk. Det var lige meget. Det var fuldstændig lige gyldigt. Jeg missede op mod solen og skubbede mine solbriller ned i panden, kun for at tage dem af igen. Jeg var ikke en stor fan af at gå med solbriller.

Jeg studerede Dakota lidt. Hendes læbestift var falmet lidt, fra da vi kom, og om det var, fordi hun havde haft gang i en fyr, eller om det var, fordi hun havde drukket af glassene, kunne jeg ikke helt svare på.

Undrende hævede jeg et øjenbryn, da hendes øjne pludselig virkede helt fastlåste og hendes smil falmede.

”Hvad så?” spurgte jeg og skubbede lidt til hende. Hun stod lidt, før hun rømmede sig og endelig flyttede blikket hen på mig.

”Det synes jeg, du skal se med dine egne øjne,” svarede hun tørt, hvilket fik mit hjerte til at banke hårdt mod mit bryst. Og da jeg vendte mig om, viste det sig, at der var en god grund til det.

For 20 meter væk stod Luke Hemmings sammen med den mørkhårede Calum Hood, og jeg kunne mærke, hvordan jeg blev helt paf.

Hvornår var han kommet tilbage?

x x x

Okay, så det her er første kapitel af min Luke Hemmings fic, og jeg ved godt, det ikke er 1D, som jeg normalt skriver, men siden jeg ikke er vilde med dem mere og er gået mere over til 5 seconds of summer, har jeg skrevet den her. Jeg håber virkelig, I alle vil læse den - det ville betyde super meget, hvis I ville give det en chance.

Derudover bliver der også opdateret regelmæssigt i forhold til min igangværende historie; jeg har allerede færdiggjort den her, der er på hele 29 kapitler! 

Kys kys x 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...