Memory Loss -One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 okt. 2014
  • Opdateret: 1 dec. 2014
  • Status: Igang
"Ellie du er vågen, jeg troede aldrig du ville vågne op af komaen" nærmest råbte en lyshåret dreng. Jeg kiggede forvirret rundt, imens en masse damer i hvidt tøj løb ind på min stue og justerede på alt grejet som var forbundet tl mig. Jeg havde ingen anelse om hvordan jeg var endt her. Det sidste jeg husker er min 7 års fødselsdag. Hvorfor var mine forældre eller søskende her ikke? Hvorfor var her kun en lyshåret dreng og en masse fremmede mennesker i hvidt tøj. Det sidste jeg husker er den lyshårede drengs tåre der triller ned af hans kinder. Derefter bliver alt sort igen. Mød Ellie Summers på 20 år og Niall Horans kæreste igennem flere år. I år 2014 kører Niall Horan og Ellie Summers galt, hvilket resulterer i at Ellie Summers får hukommelses tab. Niall prøver desperat at hjælpe Ellie med at genvinde hendes hukommelse, dog er hukommelses tabet ikke deres eneste forhindring, da det er hårdt at være Niall Horans kæreste. Alle vil enten være dig eller dræbe dig.

37Likes
25Kommentarer
1904Visninger
AA

4. Kysset

Niall tog vores kysse billede ud af albummet og rakte mig billedet

“Ellie, tag dette billede. Hver gang du føler dig fortabt eller i tvivl om hvem du er, så kig på dette billede. Dette var en smuk dag, hvor vi var så lykkelige. Jeg håber på at når du har dette billede, en dag vil kunne huske nogle af vores minder sammen.” Niall holdt en pause imens tårerne begyndte at samle sig i hans øjenkrog.

“Jeg vil aldrig give op på os, eller dig. Vi skal nok få din hukommelse igen, uanset hvad det kræver. Ellie, jeg håber ikke dette skræmmer dig, men jeg elsker dig!” Fortsatte Niall, hans stemme knækkede da han sagde at han elskede mig. Nu uden flere ord, rejste han sig, gik ud af værelset og lukkede døren. 

Jeg sad nu alene tilbage. Eftersom jeg ikke havde taget imod billedet lå det nu på sengen. Jeg måtte give Niall ret, dette var et perfekt minde, jeg havde bare svært ved at tro, at det var mig. 

Jeg tog forsigtigt billedet op for at kigge på det. Lige idét jeg tog det op, begyndte det at snurre for mig, og jeg huskede et minde. 

Det var præcist som Niall havde sagt det. 

*Det var en smuk efterårsdag, solen skinnede. En fyr, hvis ansigt jeg ikke kunne se, og jeg gik en tur i parken, lige nede for vores lejligheds kompleks. 

vi gik og snakkede og grinte, alt var idyllisk og smukt. Jeg følte mig hjemme hos fyren, vi var som en person. 

Pludselig stoppede fyren mig, kiggede mig dybt i øjnene og sagde: “Ellie, Jeg har aldrig før været så glad for at støde ind i en person på St. Kenny National School. Vi klikkede bare med det samme, og jeg er så stolt at endelig at kunne kalde dig min kæreste. Ellie, jeg elsker dig!" 

Uden videre kyssede jeg fyren, imens vi begge smilte ind i kysset. Jeg var så lykkelig.

“Og jeg elsker dig” afbrød jeg kysset med. vi flettede vores fingre og gik videre rundt i den smukke park.*

Jeg smilte da jeg kom i tanke om mindet, det eneste var bare at jeg ikke kunne huske hvem fyren var. Var det Niall? Han sagde jo at vi havde mødtes på præcist den måde, og han havde jo et billede af vores kys. Jeg ville så gerne tro på at det var ham, men jeg kunne ikke. Jeg kunne ikke bare give mig sådan hen. Han kunne udnytte mig, og fake historierne så de passede til mig og min kærestes historie. Jeg kunne ikke bare stole på en totalt fremmede. 

Idét samme ringede det på døren og jeg fór sammen, eftersom jeg fik et chok. Jeg gik ud på gangen, igennem stuen og køkkenet. Niall stod med ryggen til og snakkede med en fyr med mørkt hår og krøller, som stod i døråbningen. 

Den mørkhårede fyr fik øje på mig og kiggede med et blik jeg ikke kunne aflæse. Først lignede han en der skulle til at sætte i løb over mod mig, glæden lyste tydeligt i hans øje. Så fangede Niall hans blik og den mørkhårede fyrs øjne blev mørke og triste. Han gik derefter stille og tøvende hen imod mig.

“Hej jeg hedder Harry” sagde han tøvende.

“Ellie” svarede jeg med mit bedste falske smil. Det sidste jeg havde brug for, var flere der skulle ind i resterne af mit sørgelige liv lige nu. 

 “Ellie jeg smutter lige ned og køber ind. Som sagt så er dette Harry, en af mine virkelige gode mates. jeg er tilbage om lidt” sagde Niall inden han gik ud af døren. Fedt, efterladt med en eller anden Harry. 

“Du kan ikke huske mig vel” sagde Harry bedrøvet. 

Jeg bed mig i læben, noget ved ham virkede så bekendt, på en helt anden måde en med Niall. 

“Hvor kender vi hinanden fra?” spurgte jeg i håb om endelig at huske. 

 

Jeg kan mærke hvordan jeg langsomt husker mere og mere, hver gang jeg rører noget jeg har et minde med, eller på en eller anden måde bliver mindet om noget fra før ulykken. På hospitalet var det sidste jeg kunne huske min 7 års fødselsdag, nu kan jeg huske helt frem til jeg var 12 år. Det skred langsomt frem, dog tvivlede jeg stærkt på om det hele ville komme tilbage.

“Igennem Niall, Niall er en af mine bedste mates, det var igennem ham vi mødtes.” sagde Harry og afbrød mine tanker. 

Jeg kiggede fortvivlet på ham, og ventede på et eller andet minde, men der kom intet.

“Vi skal nok få din hukommelse tilbage, bare rolig Ellie” sagde Harry samtidigt med at han lagde sin hånd på mit knæ. Med det samme kom minderne tilbage. Harry var med i et band: One Direction, de var meget succesfulde, en af hans bandmates havde præsenteret Harry for mig, og vi var straks blevet gode venner. Vi havde kendt hinanden i flere år. 

Jeg kunne også huske Louis, Zayn og Liam nu. De var alle med i bandet, det var en af dem der havde præsenteret mig for Harry. Det må det have været, og ikke Niall. 

“Harry!” udbrød jeg og overfaldt ham med et bjørnekram. “Jeg husker dig, jeg husker det hele” Harry begyndte at grine og at græde samtidig, og krammede mig igen. 

“hvor er det dejligt at have dig tilbage igen Ellie! Niall bliver så lykkelig, når han kommer hjem!” 

shit Niall… Hvem var han, hvorfor kan jeg ikke huske ham? mit smil falmede med det samme.

“Harry, jeg har noget vigtigt jeg skal fortælle dig. Niall er ikke hvem han udgiver sig for at være” jeg holdt en kort pause, imens Harrys smil falmede og hans ansigt blev helt alvorligt. 

“Niall har løjet om alting. Jeg ved ikke hvem min såkaldte kæreste er som jeg deler denne lejlighed med, men det er ikke Niall. Jeg tror at han faker det hele. Jeg kan huske det hele nu, og den fyr som jeg er kæreste med og deler alle de minder med, som Niall påstår jeg deler med ham, er altså ikke Niall. Det kan det ikke være. Det er dig Harry, er det ikke?” Harry nåede ikke at sige noget, før jeg kyssede ham. Før jeg vidste af det blev vores kys afbrudt af at hoveddøren smækkede. Niall stod med tårer løbende ned af kinderne og så såret og fortvivlet på os.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...