Memory Loss -One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 okt. 2014
  • Opdateret: 1 dec. 2014
  • Status: Igang
"Ellie du er vågen, jeg troede aldrig du ville vågne op af komaen" nærmest råbte en lyshåret dreng. Jeg kiggede forvirret rundt, imens en masse damer i hvidt tøj løb ind på min stue og justerede på alt grejet som var forbundet tl mig. Jeg havde ingen anelse om hvordan jeg var endt her. Det sidste jeg husker er min 7 års fødselsdag. Hvorfor var mine forældre eller søskende her ikke? Hvorfor var her kun en lyshåret dreng og en masse fremmede mennesker i hvidt tøj. Det sidste jeg husker er den lyshårede drengs tåre der triller ned af hans kinder. Derefter bliver alt sort igen. Mød Ellie Summers på 20 år og Niall Horans kæreste igennem flere år. I år 2014 kører Niall Horan og Ellie Summers galt, hvilket resulterer i at Ellie Summers får hukommelses tab. Niall prøver desperat at hjælpe Ellie med at genvinde hendes hukommelse, dog er hukommelses tabet ikke deres eneste forhindring, da det er hårdt at være Niall Horans kæreste. Alle vil enten være dig eller dræbe dig.

37Likes
25Kommentarer
1912Visninger
AA

8. Genforenet

Hej venner.

Tak for tålmodigheden, jeg har efterhånden modtaget en masse beskeder om hvornår det næste kapitel kom? Og nu er det her endelig! Tak for al jeres respons! 
Som sagt skal i endelig fortsætte med at komme med ønsker til det næste kapitel, ros såvel som konstruktiv kritik! 

Xx Imaginator

 

Det føltes helt rigtigt at vågne op med Niall ved min side. Jeg kunne bo alle steder på kloden, uden at kunne kalde det mit hjem. Det der definerede mit hjem, var Nialls tilstedeværelse. Der hvor han var, kunne jeg kalde mit hjem.

-Han var mit hjem, mit sikre sted, der hvor intet ondt kunne ske og alt med sikkerhed nok skulle gå. 

Imens jeg lå med Niall viklet rundt om mig, en arm under min nakke, en arm hvilende på min hofte og hans ben flettet ind i mine, var der intet sted jeg følte mig tryggere eller hellere ville være. Dette var mit happy-place. 

Jeg vendte mig om og kyssede ham på kinden, inden jeg pinefuldt trak dynen væk og hev mig ud af sengen. Jeg gik ned i køkkenet og begyndte at lave en stor lækker brunch, siden der for Niall ikke findes en bedre måde at starte dagen på, end med en god brunch. Efter en halv times kokkerering, med både røræg, bacon, cocktail pølser, bønner, brød og sidst, men ikke mindst: pandekager, var jeg efterhånden ved at være færdig. Jeg ventede blot på at Niall vågnede, af duften og komme løbende savlende ned i køkkenet. 
Der gik ikke lang tid før to velkendte og dejlige arme kom bagfra og tog om min hofte, imens et kys blev plantet på min nakke. Jeg hældte baconen væk fra panden og fik ellers sat det sidste på bordet. Niall sad allerede og var klar til at spise, idet jeg selv fik sat mig. 
Brunchen var virkelig lækker, Niall og jeg sad og snakkede om alt, vi ikke havde kunnet snakke om de sidste par uger. Selvom jeg ikke havde kunnet huske ham, følte jeg alligevel at jeg havde savnet ham og at jeg havde været væk fra ham. Det var som om vi havde fundet hinanden igen. Efter brunchen ordnede Niall køkkenet, som den gentlemand han nu engang kunne finde på at være, dog hvis jeg kender Niall ret, var det mig der skulle vaske alt det af, der ikke kunne komme i opvasken. 
"Ellieeeeeeeeee" Råbte Niall til mig, imens han lagde trykket på e-et, hvilket fik ham til at lyde som en lille dreng, der kalder efter sin mor. 
"Ellieee skat, vasker du ikke lige de store ting af?" prøvede Niall igen... Præcist som jeg havde forudsagt. Jeg løb hurtigt ind i vores soveværelse, åbnede vores walk-in closet og gemte min inde i vores kæmpe skab, imens jeg prøvede at holde mine grin inde. Snart kunne jeg høre Niall's kald komme tættere på, og lyden af fodskridt nærme sig.

Nialls synsvinkel:

Jeg kendte Ellie så godt, til at vide hvor hun ville gemme sig, for ikke at skulle tage opvasken... Selvom vi jo godt begge vidste at hun ville ende op med det. Efter jeg var gået ned af gangen, lige inden jeg skulle til at åbne døren til soveværelset, stoppede jeg op et øjeblik. I dét øjeblik jeg stod stille, satte jeg pris på hvor godt alting havde endt med at gå. Det havde været en hård, følelsesladet kamp, men nu stod vi begge på den lyse side, og det kunne kun blive bedre...  
Jeg tog i dør håndtaget og kom ind i soveværelset, imens jeg styrede direkte mod vores elskede walk-in closet. Jeg prøvede at liste så lydløst som muligt, dog gjorde det knagende gulv, det meget svært for mig. Jeg åbnede forsigtigt skabsdøren, med det samme jeg fik åbnet døren, væltede jeg omkuld alt imens at jeg skreg. 
Chokeret kom jeg til mig selv, ved at Ellie lå nede ved siden af mig og var ved at dø af grin. 
Lige idet jeg havde åbnet døren til skabet, havde Ellie håbet ind foran mig og derved givet mig det største chok. Efterhånden som jeg kom ud af chokket, begyndte jeg at grine med. Jeg slog hende blidt på skulderen, imens jeg grinte sammen med hende. 

"Nu har du bare at vaske de store ting af!" Sagde jeg og prøvede at gøre min stemme så mørk og skræmmende som muligt. Det virkede dog ikke så godt for mig, Ellie prøvede desperat at holde et fnis tilbage, for ikke at grine at min manglende maskulinitet. Ellie vendte hurtigt ryggen til og begyndte at gå i hurtige skridt ned mod køkkenet, nok for endelig at kunne grine. Jeg rystede på hovedet og fniste for mig selv, ved tanken om hvordan Ellie må gå og grine lige nu. Der gik ikke lang tid før jeg allerede kunne høre, at hun var godt i gang med opvasken. 
Smilende gik jeg igennem gangen og ned til hende, lagde mine arme om hende, som jeg vidste at hun elskede når jeg gjorde, og kyssede hende blidt på halsen, op til hendes kæbe og videre op til øreflippen, hvor jeg sluttede af med et lille nap. Hun fniste af mine spøgefulde kys, der fandtes intet bedre end hendes fnis, glæde og kærlighed. Når hun var glad, var jeg med garanti også glad. 

"Skat, jeg elsker når du holder om mig, men jeg skal altså lige ud med skraldet" Sagde Ellie smilende, imens hun vendte sig langsomt om imod mig, idet jeg løsnede mit greb om hende. Da jeg endelig slap hende helt fri, gik hun over og tog skraldeposen op fra skraldespanden, og gik hen mod hoveddøren. Jeg derimod fik lagt mig ned i sofaen i dét jeg kunne høre hoveddøren smække efter Ellie, og begyndte straks at vælge en romantisk komedie vi kunne se. 
Ellie og drengene var godt klar over min passion og chickflicks, udover dem prøvede jeg at holde det for mig selv. Der var sipelthen intet bedre end Ellie og den sødeste, romantiske komedie. 

Pludselig hørte jeg skrig ude fra forhaven. Jeg sukkede ved tanken om at alle vores fans nu stod i flok derude og skreg over at få et glimt af Ellie. Pludselig skar et skrig igennem alle de andre pigeskrig. Et skrig som var mere skingert og panikslagent end alle de andre tilsammen. Dette hjerteskærende skrig kunne kun tilhøre den pige, som jeg elsker af hele mit hjerte.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...