Is it love? - Luke Hemmings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 okt. 2014
  • Opdateret: 20 okt. 2014
  • Status: Igang
Rebecca Winther er en køn brunette på 15 år. Hun har siden She Looks So Perfect udkom, været boybandet 5 Seconds Of Summer's største fan. Men det er ikke altid lige nemt. En dag kommer hun i kontakt med selveste Calum Hood som sender Rebecca videre til hendes største idol, Luke Hemmings. I starten er der kold luft mellem de to vidt forskellige mennesker, men senere bliver det forvandlet fra "hate in the air" til "love in the air". Mon Rebecca nogensinde vil blive accepteret af andre medlemmer i den såkaldte '5SOS Family' og selveste boybandet?

5Likes
7Kommentarer
689Visninger
AA

1. Kontakt med Calum!

• Rebecca's synsvinkel •

Jeg trådte op på trappetrinet. "Darling, husk at træde uden om," rettede min mor med et smil. Jeg sukkede. "Hvorfor er det der så? Det er malplaceret, for pokker," svarede jeg irriteret.

Mit humør var ikke lige frem det bedste efter jeg var blevet afvist på det hårdeste. Ikke bare afvist af en latterlig veninde eller en åndssvag forælder, nej - afvist af mine største idolers bodyguard. Hvorfor, egentlig? Hvordan skulle de ellers komme i kontakt med deres højt elskede fans? Hmm. Den var straks værre.

"Skat, lyt nu," begyndte min mor og satte indkøbsposerne fra sig på den nylagte asfalt foran vores villa. I stedet for at gribe rundt om poserne, greb hun rundt om mine skuldre. Ikke hårdt eller noget, bare et beroligende greb.

"De kan ikke besvare alle opkald og de kan ikke tale med syvhundredetusind fans der ringer hver dag. Det er umuligt, og du må have tretten tons firkløvere liggende i din baghave hvis du skal have en chance. Vær nu ikke trist, min pige. Du skal nok komme i kontakt med dem på den ene eller den anden måde, I promise baby."

Selvom jeg allermest havde lyst til at lægge mig ned og bryde ud i gråd, kunne jeg ikke undgå at sende min mor et smil. "Hvad skulle jeg dog gøre uden dig?" spurgte jeg, og vi grinede svagt.

Æblet lyste op på bagsiden af min MacBook. Jeg skruede forsigtigt op for lysstyrken, eftersom solen blændede både mig og min computerskærm. "Skal jeg ikke rulle gardinerne for?" spurgte min 13-årige søster, Jenna. "Nej tak," svarede jeg med et svagt smil. Hun nikkede som et 'okay', og satte sig ned.

Jeg tjekkede mine beskeder over computeren. Syv beskeder fra mine veninder. Jeg blev bange for at der var sket noget forfærdeligt, men jeg gik ind og tjekkede.

'Rebecca, tjek Twitter!'

'Jeg er så glad på dine vegne!'

'Hvorfor ikke mig?'

'Lucky bitch!'

'Del lige din heldighed...'

'Hvor meget på en skala fra 1-10, er du overlykkelig?'

'Tillykke darling, du er vidst den i verden der fortjener det mest!'

Jeg blev chokeret. Hvad? Jeg havde aldrig fået så mange beskeder om ingenting. Der var jo ikke sket noget, altså.

Men så kom jeg i tanker om den første besked, der var tikket ind. 'Rebecca, tjek Twitter!'

"Oh!" skreg jeg og vidste hvad det betød. Jenna kiggede forskrækket på fra sin telefon. "Hvad? Du må ikke give mig sådan et chok," sagde hun irriteret og fortsatte sit spil.

Jeg loggede med gepard-hastighed ind på Twitter og tjekkede mine notifikationer og directs.

Der lå en besked fra Calum. Calum Hood.

Jeg skreg op og begyndte at tude. "Det er et mirakel!" græd jeg og kunne slet ikke tage mig sammen til rent faktisk at få læst. Men så gik jeg i gang.

"Dear Rebecca!

I've heard that you were calling us by our bodyguard Kevin. At first I will tell you to not do that again! I'm sorry, but he's such an idiot. Anyways, Kevin told us that an attentionwhore tried to contact us. We didn't believe that you were an attentionwhore, so I decided to write a direct message for you, follow you (of course!) and mention you in a tweet. Give me a call when you're ready to talk!

Kisses,

Calum Hood."

Jeg var målløs, og de følelser jeg havde inden i, kunne ikke beskrives.

"Hallo?" spurgte Jenna og jeg kiggede på hende med røde øjne. "Aha?" spurgte jeg bare en smule irriteret. Jeg havde vigtigere ting at tage mig til end at snakke med min søster hele dagen.

"For syttende gang, hvad er der galt?" spurgte hun.

"Der er ikke noget galt," sagde jeg, måske en smule koldt. Ups.

"Tvært i mod," afsluttede jeg og grinede en smule. Fedt!

Klokken var kvart i tolv om aftenen, før jeg fik taget mig sammen til at svare på Calum's uvirkelige besked. Besked til mig.

"Hi Calum!

I am SO happy that you wrote a message for me.

If I should say it myself, I wouldn't use the word 'Attentionwhore' for a girl like me. Maybe more... 'Go-away-I-don't-like-you're-looking-at-me' or something. I hate attention.

Well, that's not the point - the point is that I would be SO (!!) happy, if you wanted to continue the conversation with me. You four guys, are my biggest idols ever. Just ask everyone who knows me.

Hugs from,

Rebecca."

Jeg tænkte mig om. Skulle jeg svare eller skulle jeg lade være? Der var fordele og ulemper ved begge dele, men før jeg overhovedet fik tænkt færdigt havde jeg ramt send-knappen i mit panikanfald.

"Hvad er der galt, Rebecca? Vil du være venlig at svare denne gang?" hønsede Jenna, og jeg bed mig i læben. "Tjek Twitter, sweety," grinede jeg. Den pige ville dræbe mig af misundelse!

"Hvad er der pludselig galt i at svare på et spørgsmål?" spurgte hun fornærmet. "Gå nu ud, din idiot. Klokken er tolv og du skal sove, godnat. Drøm sødt om barbiedukker," sukkede jeg og pegede flabet i retning af døren.

"Glem det." Hun rejste sig op og lagde iPad'en under armen. "Godnat," svarede hun koldt og gik ud af værelset. Ingen dramatisk slutning uden et kæmpe smæk med døren, vel? Det mente Jenna i hvert fald ikke.

Jeg vågnede næste dag med ekstreme hovedsmerter og mavesmerter. Pis. Menstruation.

Jeg lå i godt og vel tyve minutter og havde ondt af mig selv, inden jeg fik rejst mig og vaklet søvnigt med af trappen.

Mor sad ved køkkenbordet med en kop dampende kaffe og de senest udgivede nyheder på iPad'en, mens far sad og legede DJ foran clockradioen. Han skruede op og ned for alverdens numre og skiftede radiokanal hele tiden mens han grinede stolt af sig selv. Åh. Nutidens mænd.

"Godmorgen, skat! Hvad så? Du ser træt ud," sagde mor efter at have løftet hovedet.

"Tja, måske. Du gætter rigtig godt," sagde jeg lidt irriteret. Mit humør var aldrig det bedste om morgenen, og når så 'den røde djævel' er lige på trapperne bliver det ikke automatisk bedre. Langt fra.

Mor gik i gang med at sætte té over og finde gryder frem til havregrød.

"Hvor er Jenna?" spurgte jeg og kiggede på mor. Hun grinede svagt mens hun hældte havregryn i gryden.

"Hun er rigtig sur på dig. Du må nok hellere gå op og sige undskyld, min skat," svarede mor og nikkede op mod Jenna's værelse. Hvad havde jeg nu gjort galt?

"Hvorfor?" spurgte jeg bekymret.

"Noget med en eller anden fugl, tror jeg. Hun fortalte om et socialt medie som jeg ikke kendte til, og så sagde hun at deres logo var en fugl... Hey, skat. Jeg er 24 år ældre end dig, hvor skulle jeg vide det fra?" grinede hun og skruede op for varmen på kogepladen. "Mor, det er skuffende hvis du ikke kender til Twitter. Virkelig skuffende," sagde jeg mens jeg holdte mig om maven. Så vendte jeg mig på hælen og gik forsigtigt op af trappen.

Jeg åbnede døren til Jenna's værelse, og dér sad hun med sin bamse tæt ind til sig. "Hvad har jeg gjort?" spurgte jeg uvident.

"Calum, Luke, Michael og Ashton har hver nævnt dig i et tweet hvor de hver fortæller hvor skøn du er," svarede hun.

Oh my god!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...