OneChat - One Direction

Den 19-årige Megan Summer er en helt normal engelsk pige, der går på Easton High. Hun er ikke den mest populære, hun har ikke så mange venner, men hun er okay. Hun vil hellere være usynlig - frem for at blive mobbet hver dag. En dag overhører hun nogle piger i skolen tale om en hjemmeside ved navn OneChat, og hun beslutter sig for at prøve den. Her møder hun den søde irske dreng Niall på 21. De begynder at skrive en del sammen, men hvordan vil det udvikle sig? Opstår der kærlighed, eller vil de ligeså stille falde fra hinanden igen? Og hvad sker der, når Megan finder ud af, at Niall har glemt at fortælle hende en meget vigtig detalje om sig selv? - Dette er min første historie -

345Likes
356Kommentarer
103766Visninger
AA

25. You gotta to be kidding me


Megan's synsvinkel

Jeg havde ingen idé om, hvordan jeg skulle formulere alt det, jeg så gerne ville sige til Niall, for i virkeligheden var jeg totalt fortabt. Jeg faldt direkte tilbage i den sukkersøde forelskelse, som jeg var i, inden jeg fandt ud af, at han var verdenskendt.

"Hør, Niall. Sandheden er den, at selvom du havde fortalt mig det fra starten, ville jeg stadig ikke have vidst, hvordan jeg skulle reagere. Det er en virkelig stor omvæltning for mig, så du må forstå, at jeg har brug for tid, men jeg har virkelig ikke lyst til at smide det hele på jorden allerede!" Jeg følte mig ualmindelig blottet, men jeg blev nødt til at komme ud med det, for hvis der var noget, jeg var sikker på, så var det, at jeg allerede nu holdt virkelig meget af ham! Smilende kiggede han mig i øjnene og sagde: "Jeg forstår. Og der er intet jeg hellere vil end at få det her til at fungere. Tag den tid, du skal bruge. Og i mellemtiden, vil du så ikke være sød at få din møghamrende irriterende veninde til at lade mig være i fred?"

"Hvem?"

"Jeg ved ikke, hvad hun hedder, men hun bliver ved med at ringe og skrive til mig. Jeg sender hendes nummer til dig. Vi ses!"

Inden jeg nåede at spørge yderligere, havde han givet mig et kram og var på vej ud af døren. Der gik ikke mange 5 minutter, før der tikkede en besked ind på min telefon, og trods min nysgerrighed blev jeg nødt til at finde Nicole og komme hjem, ellers ville mor blive bekymret. Efter et par minutter var Nicole endelig gået med til at gå med hjem, og hermed ville vi stå i vores indkørsel om ca. 7 minutter. 

 

***

 

På vej hjem havde Nicole ikke lavet andet end at snakke og snakke og snakke om den film, vi lige havde set, og jeg havde ikke lavet andet end at tænke på, hvem filan den 'møghamrende irriterende veninde' skulle være, for jeg kunne ikke komme i tanke om nogen, der havde været så tæt på min telefon, der vidste alt det, som kunne finde på den slags. 

Til mit held var min mesterdetektiv af en bedste veninde dukket op, imens jeg var ude med Nicole, og jeg kunne ikke vente med at dele det her med hende. Jeg skyndte mig op på mit værelse og smed mig i sengen, begyndte at fortælle, men stoppede brat, da jeg så hvilket telefonnummer, der stod i beskeden. Det blev nødt til at være en spøg. Sophie kiggede ikke engang på mig. Hvordan kunne hun gøre det? Tænk at min bedste veninde havde 'stjålet' Niall's telefonnummer, bare fordi hun var skide misundelig! Det eneste ord jeg kunne formidle var "FORKLAR!", og det kom helt sikkert ikke ud på en pæn måde! 

"Hvad mener du, Meg?" kom det meget stille ovre fra Sophie af.

Jeg var simpelthen blevet så sur, at jeg rejste mig og kylede min mobil i retning af hende, så den næsten ramte hende. Dog røg den på gulvet, og inden hun havde nået at samle den op, var jeg allerede gået i gang med at snakke. Og det gik ikke lavt for sig.

”Hvad jeg mener? Hvad jeg mener, Sophie!? Det, jeg mener, er, hvorfor fanden du har haft nakket min telefon for at få Niall’s nummer, så du kunne kime ham ned med beskeder?” udbrød jeg i alt min vrede. Jeg kunne virkelig ikke stå stille. Jeg travede frem og tilbage foran Sophie for at få bare lidt afløb for mine aggressioner.

”Jeg ville jo bare beskytte dig, Meg!” kom det stille ovre fra Sophie af.

”Beskytte mig? Beskytte mig hvordan? Det giver jo slet ingen mening, Sophie!” Hvordan kunne hun nogensinde tro, at det ville beskytte mig, at hun skrev til Niall, efter at jeg havde brudt kontakten til ham?

”Jeg ville jo bare fortælle ham, at han ikke havde behandlet dig fair. Jeg kan godt se, at det var dumt af mig. Undskyld Megan.” Sophie var meget tøvende i hendes udtale, og jeg kunne sagtens se på hende, at hun ikke var stolt af det, hun havde gjort.

”Hvis du nogensinde gør noget, der bare minder en lille smule om det, så skal du ikke regne med, at jeg tilgiver dig igen.” Jeg kiggede over på hende med et lille skævt smil, men stadig på en seriøs måde, da jeg sagde det.

”Betyder det, at du tilgiver mig den her gang?”

”Selvfølgelig. Alle kan jo lave fejl, og jeg har virkelig brug for min bedste veninde. Men så er jeg altså også nødt til at fortælle dig det, som jeg var i gang med at fortælle, før alt det her...” hun kiggede op på mig og nikkede stille, så jeg fortsatte; ”jeg har bestemt mig for at give Niall en chance til.”

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...