OneChat - One Direction

Den 19-årige Megan Summer er en helt normal engelsk pige, der går på Easton High. Hun er ikke den mest populære, hun har ikke så mange venner, men hun er okay. Hun vil hellere være usynlig - frem for at blive mobbet hver dag. En dag overhører hun nogle piger i skolen tale om en hjemmeside ved navn OneChat, og hun beslutter sig for at prøve den. Her møder hun den søde irske dreng Niall på 21. De begynder at skrive en del sammen, men hvordan vil det udvikle sig? Opstår der kærlighed, eller vil de ligeså stille falde fra hinanden igen? Og hvad sker der, når Megan finder ud af, at Niall har glemt at fortælle hende en meget vigtig detalje om sig selv? - Dette er min første historie -

345Likes
356Kommentarer
103769Visninger
AA

27. Tænke tænke tænke


Megans synsvinkel

 

Tårerne trillede langsomt ned af mine kinder, og det begyndte at gå op for mig, hvor stor en fejltagelse jeg havde lavet. Jeg følte det i hvert fald også som en stor fejltagelse. Jeg så resten af det åndssvage interview og kunne tydeligt se på Niall, at jeg ikke var den eneste, der havde været hårdt ramt - ikke fordi det var det indtryk, jeg havde fået, men bare fordi jeg var overbevist om, at jeg havde overreageret. 

Da jeg sad der i min egen lille verden og spekulerede over livet, blev jeg revet ud af mine tanker ved at min skønne lillesøster kravlede op på skødet af mig. Hun tog mit hoved imellem sine små hænder og spurgte sørgmodigt: "Hvorfor er du ked af det Meg?" hun kiggede lidt ned i mit skød og kiggede mig så i øjnene igen, "det var altså ikke meningen, at jeg ville gøre dig ked af det, jeg var bare nysgerrig over at høre, hvad han ville sige." Jeg smilede kort og kyssede hende i panden. "Nicole, man bliver utrolig følsom på sine gamle dage og tuder over de fleste ting, det har intet med dig at gøre." ligemeget hvor gerne jeg ville fortælle hende, hvad det her gik ud på, vidste jeg med sikkerhed, at hun ikke ville forstå meningen, og overskuddet til at forklare det for hende syntes jeg ikke, at jeg kunne finde. Til mit held købte hun den og lagde bare armene omkring mig. 

Selvom denne dag havde været utrolig hyggelig, havde jeg brug for at tænke. Ud over at have brug for at tænke, havde jeg brug for at være alene. Egentlig hadede jeg at løbe, men det var alt, jeg følte for lige nu. Idet døren gik op og mine forældre trådte ind i gangen, kunne jeg ikke andet end at mærke mine ben gå mod mit værelse. Da jeg ramte mit værelse, mærkede jeg mine arme åbne mit skab og finde mit løbetøj, herefter mærkede jeg min krop bevæge sig ud af det tøj, jeg havde på, og derefter bevæge sig ned i noget andet. 

Jeg havde et løbehylster til min telefon, og min telefon var lynhurtigt placeret i det, og hylsteret var at finde på min arm. Efter at telefonen var placeret, tilsluttede jeg mine høreteleføner. Efterfølgende fandt jeg mine sko, og efter at jeg havde bundet mine sko, trykkede jeg på den lille væltede trekant, der i dette tilfælde betød play, og musikken begyndte at spille i mine øre. Jeg hørte mig selv råbe, at jeg løb, og derefter smækkede døren bag mig, og jeg begyndte at løbe.

Den her tur havde jeg løbet så mange gange, og ligemeget hvor lidt jeg motionerede, kunne jeg altid presse mig selv nok til den her lille tur. Motion er godt, bare ikke i for store mængder. Det var mest, når mit hoved var fyldt med tanker, og jeg ikke kunne finde hoved og hale i det hele, at jeg løb ud i udkanten af byen. Jeg havde en gang for længe siden fundet en bænk med udsigt over en lille skov og en lille mark, som var noget så hyggelig, og det var helt ærligt det bedste sted at tænke tingene igennem. 

Der var kun gået lige omkring 10 min, da jeg så den lille bænk, og der gik yderligere 20 sekunder, før jeg sad på den. Jeg havde ikke fortalt nogle om det her sted, og helt ærligt havde jeg ikke lyst til at være her med nogle andre end ham...

Jeg måtte helt ærligt overveje mine valg utrolig nøje, var jeg klar til det her? Niall var ikke min første kærlighed, men jeg begyndte langsomt at indse, at den her gang var jeg hårdt ramt. Var jeg klar til at give mig 110% til en person, der kunne risikere ikke at være i nærheden i lang tid af gangen? Jeg, Megan Summer, største tryghedsnarkoman i hele verdenen, kunne holde til at størstedelen af verdens kvindelige teenagere ønskede at være sammen med den fyr, som jeg for alt i verdenen ikke ville undvære. 

Trods den korte tid jeg havde kendt ham, havde han fået mig til at føle mig som verdens heldigste, og i øjeblikket jeg sad lige der, gik det op for mig, at jeg for alt i verdenen ikke ville lade denne chance gå til spilde. Eftersom jeg havde slettet både Nialls nummer og skype, måtte jeg ind på OneChat for at kontakte ham. Og med et smil på læben skrev jeg denne besked og trykkede send: 

Ijustwannabeme: OK. Du har én chance. Lad være med at fucke det op igen!

_____________________________________________________________________________________________

Hvad synes I om hendes valg? Kommenter guys, det er så fantastisk med jeres meninger <3

Forresten så bestræber vi os efter at udgive et nyt kapitel hver onsdag fra nu af :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...