OneChat - One Direction

Den 19-årige Megan Summer er en helt normal engelsk pige, der går på Easton High. Hun er ikke den mest populære, hun har ikke så mange venner, men hun er okay. Hun vil hellere være usynlig - frem for at blive mobbet hver dag. En dag overhører hun nogle piger i skolen tale om en hjemmeside ved navn OneChat, og hun beslutter sig for at prøve den. Her møder hun den søde irske dreng Niall på 21. De begynder at skrive en del sammen, men hvordan vil det udvikle sig? Opstår der kærlighed, eller vil de ligeså stille falde fra hinanden igen? Og hvad sker der, når Megan finder ud af, at Niall har glemt at fortælle hende en meget vigtig detalje om sig selv? - Dette er min første historie -

345Likes
356Kommentarer
103741Visninger
AA

17. Søndagshygge


Megan's synsvinkel

”Hvad så, smukke?” lød det fra Niall, idet hans ansigt dukkede op på min skærm. Det tog lidt tid for mig at opfatte hans ord, men da det gik op for mig, hvad han havde sagt, kunne jeg mærke den røde farve stige op i mine kinder. Selv den mindste antydning af en kompliment fra ham fik mig til at rødme.

”Når du er færdig med at rødme, skal vi så ikke få snakket om det, vi havde aftalt?” hans småflabede, men alligevel storsmilende, ansigt fik mig til at fnise og sende ham et stort smil tilbage. Jeg var virkelig væk i ham. Aldrig havde jeg troet, at jeg ville kunne falde for en fyr online, men Niall havde virkelig slået benene væk under mig.

”Du kan da bare lade være med at få mig til at rødme, Niall! Det er jo ikke min skyld, at jeg er dårlig til at tage imod komplimenter,” fik jeg endelig svaret ham. Han så virkelig godt ud, som han sad der i sin lidt stramme, simple, hvide t-shirt og med pjusket hår. Han kunne godt ligne en, der lige havde været i bad og ikke orkede at gøre noget ud af sit hår. Ikke at det gjorde mig noget, for det klædte ham i den grad.

”Så flot og sød en pige som dig fortjener kun det bedste, så selvfølgelig skal du have komplimenter, babe. Du må hellere vende dig til det”

”Jaja, skulle vi ikke snakke om noget andet?” nærmest afbrød jeg ham, da jeg ikke lige orkede at diskutere det med komplimenterne med ham, da jeg vidste, at jeg i sidste ende ville tabe til ham.

***

Tre timer senere lå jeg i min seng med min mobil i hånden. Snakken om hvor jeg skulle mødes med Niall, og hvornår var endelig faldet på plads og vi havde aftalt allerede på fredag i den kommende uge. Nu var det jo søndag, hvilket gjorde at jeg skulle nå at samle mine tanker, og gøre mig selv endnu mere mentalt klar, på kortere tid end jeg egentlig havde beregnet at jeg skulle bruge. Ikke fordi jeg havde beregnet på hvor længe jeg skulle bruge, men jeg følte vitterligt at det hele gik utrolig stærkt, og jeg glædede mig som et lille barn.

Lige da tanken lille barn slog mig, hørte jeg en velkendt barnestemme råbe nede i stuen, efterfulgt af en masse bank. Jeg kunne ikke helt fornemme om det var i protest for et eller andet, eller om hun havde det sjovt, og eftersom jeg er den overbeskyttende søster, som jeg er, skyndte jeg mig ud af min seng, og ned i stuen for at se hvad der skete. Til min overraskelse sad hun helt alene, fjernsynet var ikke tændt og hun havde heller ikke noget foran sig, andet end sin hånd. Hun sad bare og stirrede underligt ned på hendes hånd..

Jeg smuttede hurtigt ned af trappen igen, og over til hende, for at finde ud af hvad der var sket. Smile var det eneste jeg kunne da hun begyndte at forklare hvad der var galt. ”Jeg sad bare og tegnede oppe i sofaen Meg, og så lige pludselig føltes det som om at min hånd ikke ville være på min arm mere…” Hun kiggede helt trist op på mig, og fortsatte sin forklaring: ”og jeg kunne ikke få det til at gå væk Megan, så jeg råbte af den, og slog den ned i gulvet..”. Efter denne hændelse gik det op for mig, hvor underlig en søster jeg i virkeligheden havde.. ”Nicole for pokker,” startede jeg grinende, ”du gjorde mig altså virkelig forskrækket! Jeg troede at du havde slået dig eller noget.”. Hun kiggede forundret på mig, og trak på skuldrende for at sætte sig op i sofaen og tegnede videre, og jeg fulgte efter. Endelig havde jeg tid til en hyggestund med min elskede lillesøster, så der skulle helt klart hygges på højt plan! Selvom det var hverdag i morgen, hvilket betød at Nicole skulle tidligt i seng, skulle der hygges med 5 kvarter i timen.

Min telefon brummede kort efter jeg havde sat mig ved siden af Nicole. Snapchats fra Niall var svære at modstå, så jeg måtte erkende at jeg havde tabt kampen, da jeg åbnede og svarede på hans totalt ligegyldige snap. Ærligt var det nok noget af det jeg bedst kunne lide ved Niall. Det at han havde lyst til at dele alt med mig, selvom det var dybt åndssvagt, gjorde mig totalt blød i knæene. Det var rart med en person, ud over Sophie, der gad høre på mine underlige og ualmindelig ligegyldige ting der skete i min hverdag.

Efter godt 10 minutter på sofaen, besluttede mor at slutte sig til os i stuen, og der gik ikke mange 5 minutter før Make It Or Break It kørte på skærmen foran os. Det var klart den bedste afslutning på weekenden! 

 

___________________________________________________

Så er vi i gang igen, vi håber selvfølgelig at i fortsat vil følge med!! <3 
Vi håber også at i havde en dejlig jul, og fik nogle gode gaver. 

xoxo. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...