OneChat - One Direction

Den 19-årige Megan Summer er en helt normal engelsk pige, der går på Easton High. Hun er ikke den mest populære, hun har ikke så mange venner, men hun er okay. Hun vil hellere være usynlig - frem for at blive mobbet hver dag. En dag overhører hun nogle piger i skolen tale om en hjemmeside ved navn OneChat, og hun beslutter sig for at prøve den. Her møder hun den søde irske dreng Niall på 21. De begynder at skrive en del sammen, men hvordan vil det udvikle sig? Opstår der kærlighed, eller vil de ligeså stille falde fra hinanden igen? Og hvad sker der, når Megan finder ud af, at Niall har glemt at fortælle hende en meget vigtig detalje om sig selv? - Dette er min første historie -

345Likes
356Kommentarer
103776Visninger
AA

14. Skal vi mødes?


Niall's synsvinkel

Mandag morgen er altid forfærdelig. Men at vågne op til en snap fra Megan gjorde kun dagen bedre. At det så var et billede af hende, der vidste sit flotte smil frem, kunne jeg ikke klage over. Der stod godt nok ikke noget specielt, men bare det at se hende kunne få sommerfuglene i min mave til at flytte på sig.

Efter at have ligget et par minutter mere valgte jeg at stå op. Harry kom forbi i dag for at vi kunne være lidt sammen. Alle de andre drenge havde andre planer, men vi skulle da nok få noget sjov ud af dagen alligevel. Dog ville jeg gerne lige nå et hurtigt bad og lidt morgenmad, inden han kom, så jeg var ved at have lidt småtravlt.

Jeg fik bevæget mig ud på badeværelset med min mobil i hånden, da jeg ikke gik nogen steder uden den lige for tiden, og fik smidt mine boxers, inden jeg trådte ind under bruseren. Det føltes helt befriende at stå under det varme vand, da jeg havde haft en varm nat. Normalt havde jeg altid et vindue åbent på denne årstid, men jeg måtte åbenbart have fået det lukket i går.

Jeg trådte ud af badet, efter at have vasket mit hår og min krop, og fandt et håndklæde i skabet under vasken. Kroppen og håret fik en hurtig omgang tørring, før jeg bandt håndklædet om livet, da jeg ikke havde taget rent tøj med herud. Det var der jo ingen grund til, når jeg alligevel boede alene.

Da jeg jo allerede var på badeværelset, blev jeg enig med mig selv om, at jeg ligeså godt kunne få børstet mine tænder. Jeg var nemlig et af de mennesker, der børstede tænder, før jeg spiste morgenmad. Tro mig, den diskussion havde jeg haft et par gange med drengene, da de alle børstede tænder efter morgenmaden. Jeg var bare vokset op med det andet, så det faldt mig mest naturligt.

Mens jeg børstede mine tænder, kom jeg i tanke om, at jeg havde glemt at svare på Megans snap. Godt nok havde hun ikke stillet et spørgsmål, men hun kunne da godt få en snap alligevel. Så efter at have fået børstet mine tænder færdig, tog jeg min mobil i hånden og gik ind på snapchat. Hurtigt fik jeg taget et billede af mit ansigt og min overkrop, dog ikke så langt ned, at man kunne se håndklædet, og skrev et simpelt ”godmorgen, smukke <3”. Det, at jeg ikke havde nogen trøje på, gjorde mig ikke det stor, for jeg var da tilfreds nok med min mave. Nu håbede jeg bare, at Megan også kunne lide den.

 

Harry var kommet lige efter, at jeg havde spist min morgenmad, der bare bestod af en omgang havregryn med mælk og rosiner. Simpelt, men godt. Så nu sad vi og spillede Fifa inde i stuen. Men da vi efterhånden havde spillet i et par timer, og klokken var ved at blive frokost tid, var jeg ved at blive lidt træt af det.

”Kan vi ikke lave noget andet, Harry?” spurgte jeg, hvorefter jeg fik et lille nik fra ham. Han smed sin controller over på mit sofabord og lænede sig tilbage i sofaen, mens han trak sin mobil op af lommen og mumlede, ”Hvad vil du lave?”.

Jeg foreslog, at vi kunne få noget at spise, og vi blev enige om at ringe efter en pizza, da ingen af os orkede at lave noget selv. Lidt dovne har man vel lov til at være, og pizza er jo altid godt. Efter en kort diskussion om, hvem der skulle ringe, smuttede Harry ud i køkkenet for at bestille to peperonipizzaer og en stor bakke pomfritter.

Selv trak jeg min egen mobil op af lommen, da det gik op for mig, at jeg slet ikke havde fået den tjekket, mens Harry havde været der. Min skærm viste, at jeg havde fået to snaps og en besked fra Megan. Jeg åbnede først hendes snaps.

Den første var et sort billede, hvor der stod ”Damn for en mave, godmorgen da!”, efterfulgt af en smiley med hjerter i øjnene.

Den anden var bare en standard snap, som hun formentlig havde sendt til en masse, da det var et billede af en bog med teksten ”Mandag… Skole… Jeg dør snart”. Jeg kunne ikke lade være med at smile lidt af hende, da jeg godt forstod hende. Nu manglede jeg kun hendes besked.

Ijustwannabeme: Niall din klaphat! Du kan da ikke bare sende sådan et billede af din mave, når jeg er i skole. Det er altså ikke fair! Men daaaaaaamn for en mave du har dig! Den må du gerne sende nogle flere snaps af! :i <3

”Hvad sidder du og smiler så meget over? Nej vent, lad mig gætte. Din mystiske online-veninde har skrevet til dig,” kom det fra Harry, der stod i døråbningen ind til stuen. Barnlig som jeg jo kunne være, valgte jeg bare at sende ham et sært ansigt, hvor til jeg fik en endnu mere sært ansigt tilbage, før han smed sig i sofaen ved siden af mig. Igen fokuserede jeg på min mobil, så jeg kunne få svaret Megan.

Irish-Irish: Undskyld mus. Kan du tilgive mig? <3

Det var kort, men jeg havde jo også Harry at tænke på lige nu. Jeg var jo trods alt sammen med ham lige nu. Derfor valgte jeg også at vende mit blik over mod ham, hvor jeg fandt ud af, at han allerede lå og kiggede på mig. Vi fik øjenkontakt, og han åbnede munden.

”Hvorfor spørger du ikke bare, om I skal mødes?”

”Jeg ved det ikke, Harry. Hvad nu, hvis hun ikke vil mødes med mig?” svarede jeg lidt efter. Jeg havde overvejet at spørge hende mange gange, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Hvad nu, hvis jeg slet ikke var, som hun forestillede sig det?

”Kom nu, Niall! Du er da nød til at prøve, ellers sker der jo ingenting.”

Jeg tænkte kort over det, og han havde jo ret. Jeg fik jo ikke noget ud af det, hvis jeg ikke spurgte. Og så slemt kunne det vel heller ikke være. Det værste, der kunne ske, var at hun sagde nej. Jeg tog min mobil, som jeg havde lagt på bordet efter sidste besked, jeg sendte, og begyndte at skrive.

Irish-Irish: Jeg tænkte på noget… Kunne du tænke dig at mødes en dag? <3

Nu var der ingen vej tilbage. Beskeden var sendt, og jeg måtte bare vente på hendes svar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...