OneChat - One Direction

Den 19-årige Megan Summer er en helt normal engelsk pige, der går på Easton High. Hun er ikke den mest populære, hun har ikke så mange venner, men hun er okay. Hun vil hellere være usynlig - frem for at blive mobbet hver dag. En dag overhører hun nogle piger i skolen tale om en hjemmeside ved navn OneChat, og hun beslutter sig for at prøve den. Her møder hun den søde irske dreng Niall på 21. De begynder at skrive en del sammen, men hvordan vil det udvikle sig? Opstår der kærlighed, eller vil de ligeså stille falde fra hinanden igen? Og hvad sker der, når Megan finder ud af, at Niall har glemt at fortælle hende en meget vigtig detalje om sig selv? - Dette er min første historie -

345Likes
356Kommentarer
103748Visninger
AA

5. Nicole

5 minutter.  Kun 5 minutter tilbage til klokken ville ringe, og jeg kunne komme hjem og se min savnede lillesøster igen. For mange ville fem dage uden sine søskende sikkert være skønt, men ikke for mig. Den lille tøs betød simpelthen alt for mig. Nu manglede jeg kun, at min irriterende historielærer ville stoppe med at fable om anden verdenskrig, eller hvad end han havde gang i. Jeg måtte nok indrømme, at jeg ikke rigtig havde hørt helt efter her i sidste time, men jeg skulle jo alligevel ikke bruge historie til noget. Hvorfor skulle man også lære en masse, om noget der skete for så mange år siden, når de alligevel altid fortalte os, at vi skulle tænke fremad?  Nogle ting gav bare ikke mening i mit hoved.

 

Det var først, da de andre elever begyndte at pakke deres ting sammen, at det gik op for mig, jeg ikke havde hørt klokken ringe. Og så kunne det ellers ikke gå hurtigt nok med at få pakket mine ting sammen og komme ned til bussen. Så ligeså hurtigt som alle de andre elever fik jeg pakket mine ting sammen og var på vej ud af lokalet.

 

- Jeg trådte ind af døren derhjemme og smækkede den efter mig, hvorefter jeg kunne høre små fodtrin, der hurtigt kom tættere og tættere på.  ”Megan!” lød det fra min lillesøster, da hun kom løbende ud til mig og sprang ind i mine arme, mens jeg løftede hende og snurrede en omgang, før jeg satte hende ned igen og krammede hende ind til mig endnu en gang.  ”Årh hvor har jeg dog savnet dig,” sagde jeg, mens jeg trak mig ud af krammet og kiggede på Nicole. ”Jeg har også savnet dig. Men mor siger, jeg ikke må få kage, før du også er her, så kom nuuuuu, ” svarede hun, mens hun trak i mig for at få mig med ud i køknet, hvor jeg kunne regne ud, at min mor havde bagt en kage til os. Vi satte os ned, Nicole ved siden af min mor og mig over for Nicole. ”Fortæl mig så alt det, du lavede hos mormor og morfar,” og så begyndte hun ellers med en lang forklaring om, hvad de havde lavet, og hvor hyggeligt det havde været.

 

Efter min søster var blevet færdig med at fortælle om sit ophold, og vi havde fået spist lidt kage, satte vi os op på mit værelse for at se Make it or break it på min computer. Det var en serie om fire piger, der dyrkede elitegymnastik, og den lød virkelig kedelig, men det var egentlig en rigtig god serie, og jeg nød at se den med min søster, selvom hun måske ikke altid forstod, hvorfor de gjorde, som de gjorde. Det var bare en vane vi havde fået os her på det sidste, når jeg kom hjem fra skole, og det var rart at tænke på noget andet end skole, inden lektierne skulle laves. Midt i afsnittet kunne jeg se, at jeg fik en besked, da min mobil lå ved siden af mig.

 

Irish-Irish: Hvordan var skolen? ;)

 

Ijustwannabeme: Som den plejer, lang og kedelig… Hvordan var din dag? :)

 

Irish-Irish: Fin fin! Hvad laver du så nu? :)

 

Ijustwannabeme: Ser serie med min lillesøster, og du? :)

 

”Hvem skriver du med, Meg?” kom det nysgerrigt fra Nicole, så jeg løftede hovedet og kiggede på hende. Meg var hendes kælenavn til mig, fordi hun ikke altid orkede at sige Megan ifølge hende selv. ”Det er bare en ven, ikke en du kender søde,” svarede jeg og kiggede på min mobil igen, da den vibrerede igen.

 

Irish-Irish: Ej, hvor hyggeligt! Jeg gad også godt se serie med dig :$

 

Jeg vidst ikke helt hvorfor, men hans besked fik den røde farve frem i mine kinder. Heldigvis var min søster for optaget af serien og for lille til at lægge mærke til den salgs.

 

Ijustwannabeme: Sig mig, prøver du på at flirte med mig? :^)

 

Irish-Irish: Måskeeeee… Virker det da? x

 

Det bankede stille på døren, og både Nicole og jeg rettede vores opmærksomhed på vores mor, der stak hovedet ind for at sige, at der var mad. Nicole var hurtig til at springe ud af sengen og løbe ud af døren.  Jeg havde dog lige en besked, jeg skulle svare på først.

 

Ijustwannabeme: Det ved man aldrig ;) Men skal spise nu, hyg dig! :)

 

Og så var jeg ellers den, der var på vej ned for at spise, for sulten var jeg i hvert fald.

_____________________________________________________________________________________________

Allerede 15 favoritlister! Jeg kunne ikke være gladere! Jeg håber, I kan lide kapitlet, kommenter gerne :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...