OneChat - One Direction

Den 19-årige Megan Summer er en helt normal engelsk pige, der går på Easton High. Hun er ikke den mest populære, hun har ikke så mange venner, men hun er okay. Hun vil hellere være usynlig - frem for at blive mobbet hver dag. En dag overhører hun nogle piger i skolen tale om en hjemmeside ved navn OneChat, og hun beslutter sig for at prøve den. Her møder hun den søde irske dreng Niall på 21. De begynder at skrive en del sammen, men hvordan vil det udvikle sig? Opstår der kærlighed, eller vil de ligeså stille falde fra hinanden igen? Og hvad sker der, når Megan finder ud af, at Niall har glemt at fortælle hende en meget vigtig detalje om sig selv? - Dette er min første historie -

345Likes
356Kommentarer
103741Visninger
AA

18. Maroush Bakehouse pt. 1


Niall's synsvinkel

Nu hvor aftalen med Megan var kommet på plads, for et par dage siden, kunne tiden vitterligt ikke gå hurtigt nok! Jeg var 110% sikker på at jeg ikke kunne blive i mit gode skind meget længere - bare fordi jeg var så spændt på endelig at møde hende. Det havde været 3 meget lange dage, dagen i dag og lidt af i morgen skulle bruges med drengene. Drengene skulle hjælpe mig lidt på vej, med alle mine nerver, da jeg allerede på forhånd vidste at jeg ville nå at dø indvendig, inden det hele gik løs, eftersom starttidspunktet for vores møde, først var klokken 18.30, og jeg er elendig til at få tiden til at gå. 

Klokken var omkring 14.00 og jeg sad egentlig bare og ventede på at Harry ville dukke op, han havde sagt at han ville komme et par timer før de andre, og det var omkring nu. Der gik ikke mange 30 sekunder før døren gik op og jeg fra min stue kunne se den mørkhårede krøltop komme ind mod mig med et stort smil. Han sagde absolut ingenting, og det gjorde mig en smule bekymret, eftersom han plejer at snakke fra han kommer til han går. Hvis ikke han snakker, så enten synger eller sover han. Med julelys i øjnene og et alt for stort smil, satte han sig i min sofa og begyndte at snakke i stikord: "Maroush Bakehouse, Blazer og lange bukser, bordet længst væk fra andre, lækker dame." Smilende kiggede han på mig og først efter et kort stykke tid gik det op for mig hvad han havde sagt. Lige som jeg skulle til at brokke mig og fortælle ham at han godt kunne glemme alt om at score min dame, vibrerede min mobil, nok en besked fra Megan, og døren gik op og 3 larmende hoveder kunne nu høres i min lejlighed. "MIN dame, Styles," var det eneste jeg nåede at sige før han forsvandt ud til de andre, og jeg tog min telefon op ad lommen for at se hvad Meg havde skrevet. Faktisk havde vi ikke skrevet så pokkers meget sammen på det seneste, så derfor kunne jeg intet andet end at smile over at hende navn endelig poppede op på min startskærm igen. 

Det var ingen hemmelighed at jeg var totalt på udebane med alt det her dateri, og derfor gjorde det ingenting at jeg havde selskab at en hulens masse eksperter aka. Zayn Malik, Liam Payne, Louis Tomlinson og selveste stor charmøren Harry Styles, disse 4 eksperter er også kaldet mine bedste venner, og de kender mig som ikke ret mange andre. Jeg havde brugt hele aftenen på at fortælle om hvordan jeg tænkte det kunne komme til at foregå, og drengene havde ikke lavet andet end at grine af mig, og fortælle hvor lidt jeg vidste om dette emne. Jeg var overhoved ikke i træning, eller i mit rette element, og det lagde jeg på ingen måde skjul på. Så da drengene begyndte at fortælle om deres vellykkede dates, lavede jeg ikke andet end at slå lytteklapperne ud, og suge al den information til mig som muligt. 

* * *

Hele aftenen gik super hurtigt, og overraskende nok, var fredag formiddag også gået rimelig stærkt. Drengene havde sovet her, og havde gjort så jeg følte mig mere klar til det her, end nogensinde før. Jeg skulle være der om 3 timer, og var ikke gået i gang med noget som helst endnu. Da det gik op for mig at jeg faktisk i virkeligheden efterhånden havde rimelig travlt, eftersom jeg skulle nå derned et stykke tid før så jeg kunne nå at rykke plads hvis stedet ikke passede ind i min fantasi, så skulle jeg til at få fingeren ud og komme i gang. Derfor skyndte jeg mig at smide tøjet og gå i bad. 

I baden fik jeg brugt lidt længere tid end forventet, og jeg havde for første gang i hele mit liv en forfærdelig tøjkrise. Drengene havde i går valgt 3 skjorter som de synes jeg skulle tage på, men eftersom jeg jo ikke rigtig kunne bruge 3 skjorter på en gang - blev jeg nødt til at vælge én. Normalt havde drengene og jeg, folk til at vælge vores outfits, og det gjorde mig bestemt ingenting, da jeg var elendig til at træffe hurtige beslutninger. Derfor gik der også alt alt for lang tid på at vælge den skjorte jeg skulle have på, hvilket blev en meget enkel, fin, blå og hvid småternet skjorte, og så mine sorte denim jeans. Håret skulle sættes, så jeg selv var tilfreds og derefter skulle jeg lyn hurtigt til blomsterhandleren for at hente en hvid rose, for derefter at sætte kursen mod Maroush Bakehouse. 

Da jeg trådte ind på den lille café, viste tjeneren mig over til bordet hvor Meg ville komme om ca. 45 minutter. Hun havde fortalt mig, i en af vores skype-samtaler, at hun var typen der gerne kom 10 minutter før tid i stedet for lige på slaget. Og tanken om at hun snart ville være her, fik en følelse frem i mig, som jeg ikke helt kunne gennemskue. Det føltes som om at min mave lettede og nærmest fløj ud af min krop. Alle de sommerfugle.. 

Bordet og stedet var helt perfekt i forhold til hvad jeg havde forestillet mig, og jeg kunne helt ærligt ikke vente ret meget længere. Jeg sad i min egen lille verden, da jeg fik kigget på klokken og det gik op for mig at med al den forvirring, og tilpasning af alting, kunne Megan være her, hvornår det skulle være. Mit smil var ikke let at få til at forsvinde, og da jeg så den smukke lyshårede pige, jeg efterhånden havde "set" et par gange, komme gående bag en tjener på vej over mod bordet, rejste jeg mig og ventede stående på at hun kom helt herover. Hendes ansigt lyste op i det smukkeste smil jeg længe havde set, og hendes øjne skinnede som stjerner, da vi fik øjenkontakt kort før tjeneren trådte til siden og lod hende træde de sidste skridt hen imod mig, alene. 

Betaget af øjeblikket fik jeg mumlet et "Hej" da jeg trak hende ind til mig, i et længe ventet kram, og alle sommerfuglene lettede fra min mave. Hun svarede et stille hej, da jeg trådte et skridt tilbage. Jeg famlede med at få ordenligt fat på rosen jeg havde købt, og idet jeg gav hende den, fik jeg som planlagt sagt "Fordi du ikke er som de andre", med et genert smil, og det gik op for mig hvor kikset det lød. God start Niall.. 

_____________________________________________________________________________________________

Så kom andet kapitel efter pausen. Er der stadig nogle, der følger med? Det ville være rart med én enkelt kommentar (eller to), så vi kan se, at I er der <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...