OneChat - One Direction

Den 19-årige Megan Summer er en helt normal engelsk pige, der går på Easton High. Hun er ikke den mest populære, hun har ikke så mange venner, men hun er okay. Hun vil hellere være usynlig - frem for at blive mobbet hver dag. En dag overhører hun nogle piger i skolen tale om en hjemmeside ved navn OneChat, og hun beslutter sig for at prøve den. Her møder hun den søde irske dreng Niall på 21. De begynder at skrive en del sammen, men hvordan vil det udvikle sig? Opstår der kærlighed, eller vil de ligeså stille falde fra hinanden igen? Og hvad sker der, når Megan finder ud af, at Niall har glemt at fortælle hende en meget vigtig detalje om sig selv? - Dette er min første historie -

345Likes
356Kommentarer
103758Visninger
AA

30. "Jeg har savnet dig"


Nialls synsvinkel

Jeg var lige præcis blevet færdig med at rydde op i hele lejligheden, da det ringede på døren. Det var næsten ikke til at tro, at jeg endelig skulle være sammen med Megan igen, og det ville være en skam at sige, at jeg ikke var nervøs. Selvfølgelig var jeg da det, men jeg var også sikker på, at vi nok skulle få os en hyggelig dag.

Småluntende kom jeg ud til døren og fik den åbnet. Synet, der mødte mig, var helt fantastisk. Jeg havde næsten glemt, hvor smuk hun var. Nok var hun også flot på snap, men når hun stod der foran mig med sit lille, generte smil, så kunne man da ikke andet end at være forelsket i hende. Ja, jeg indrømmede det gerne. Jeg var helt væk i hende.

Hun trådte et skridt frem og lagde op til et kram, som jeg var hurtigt til at tage imod. I krammet kunne jeg fornemme, hvordan hun stillede sig på tæer, så hun bedre kunne nå rundt om nakken på mig, hvilket fik mig til at trykke hende en anelse tættere ind til mig. Det var virkelig fantastisk at have hende i mine arme, intet kunne beskrive, hvor glad jeg var lige nu.

”Jeg har savnet dig,” mumlede jeg lavt ned i hendes hår, inden jeg gav hende et sidste klem og langsomt gav slip på hende igen.

”Jeg har også savnet dig, Niall” kom det fra Megan sammen med det sødeste lille smil, der blot fik mit smil til at blive endnu større.

”Skal vi gå ind i stuen?” spurgte jeg om, da jeg følte at vi havde stået længe nok i gangen. Som svar fik jeg et lille nik, og med det vendte jeg mig om og gik ind i stuen, hvor jeg satte mig i min sofa. Til en mindre skuffelse satte Megan sig så langt væk fra mig som muligt, så vi sad i hver vores ende, begge to i skrædderstilling og med hovederne vendt mod hinanden. Stemningen ændrede sig til en smule akavet, da ingen af os rigtigt sagde noget. Jeg vidste bare virkelig ikke, hvad jeg skulle sige. Det eneste, jeg kunne tænkte på, var, hvor meget jeg meget hellere ville have hende i mine arme og aldrig nogensinde give slip på hende igen. Jeg havde lyst til at spørge, om hun ikke kom lidt tættere på, men jeg ville heller ikke presse hende. I stedet for kom der noget helt andet ud af min mund, inden jeg nåede at tænke over det:

”Undskyld, igen” ordene var ikke ret høje, men jeg kunne se på hende, at hun havde hørt dem. Lige i det, hun skulle til at åbne munden, forsatte jeg; ”jeg burde have fortalt dig, hvem jeg var. Jeg ved det godt. Undskyld.”

”Niall, du behøver ikke undskylde mere. Jeg har jo tilgivet dig?” kom det lettere uforstående ovre fra hende af.

”Jeg ved det godt, men jeg synes bare, at du fortjener en undskyldning personligt og ikke over sms” svarede jeg hende stille, mens jeg kiggede over på hende.

”Det er okay, jeg har tilgivet dig. Og stop nu med at se så trist ud, det gør mig ked af det,” lød det fra Megan af, hvorefter hun lavede det kæreste sad-face, som fik mig til at smile lidt. Dog vendte mine mundvige sig hurtigt nedad igen, da jeg jo ligeså godt kunne prøve at tage chancen og udnytte situationen.

”Jeg stopper kun, hvis du kommer herover og giver mig et kram,” sagde jeg lavt, mens jeg fastholdt mit triste ansigt. Megan satte sig op på sine knæ og bevægede sig over i mod mig, hvilket fik mig til at sprede mine ben, så jeg kunne trække hende ned til et ordentligt kram. Endnu en gang fløj sommerfuglene rundt i min mave, og det var en følelse, som man kun kunne holde af.

Da hun prøvede på at trække sig væk fra mig igen, mumlede jeg et barnligt nej, mens jeg strammede mit greb om hende, hvilket fik hende til at grine lidt. Efterhånden som hendes grin stilnede af igen, kunne jeg også mærke, hvordan hun slappede mere og mere af i mine arme, hvilket fik mig til at løsne mit greb om hende en smule. Sådan lå vi lidt, inden jeg skubbede lidt til hende, så hun kiggede på mig.

”Vil du se en film?” spurgte jeg lavt om, da hendes hoved var helt oppe ved mit.

”Det kan vi godt” svarede hun og rakte ud efter fjernbetjeningen, der lå på mit sofabord, hvorefter hun gav den til mig. Hurtigt fik jeg tændt fjernsynet og gik ind på Netflix, hvor vi sammen begyndte at lede efter en film. Vi blev forholdsvist hurtigt enige om, hvad vi skulle se, og jeg skulle lige til at starte den, da Megan satte sig op, hvilket fik min opmærksomhed. Jeg må have set ret uforstående ud, da hun begyndte at grine af mig.

”Rolig nu, jeg forlader dig altså ikke. Jeg skal bare på toilettet” drillede hun mig med et stort smil, hvorefter hun rejste sig.

”Ud i gangen og første dør til højre” guidede jeg hende, da hun jo ikke havde været her før. Mit svar resulterede i et lille taknemmeligt smil, inden hun forlod stuen.

Mens jeg ventede smed jeg mig om på siden, så jeg lå med ryggen mod sofaryggen, da det var lettere at se film på denne måde. Dog gik der ikke mange minutter, før Megan kom tilbage og satte sig på sofaen ved min mave.

”Kom herned” smilede jeg lavt, mens jeg forsigtigt trak lidt i hendes arm. Lige så stille lagde hun sig ned ved siden af mig. Jeg trak hende tættere ind til mig, så hun ikke lå helt ude på kanten, og hun puttede også sig selv godt ind til mig. Jeg fik startet filmen, og vi fulgte begge to godt med i den. undervejs i filmen gled min hånd stille op på hendes mave, som jeg begyndte at nusse. Og da hun ikke sagde noget til det, blev jeg ved.

Cirka halvvejs inde i filmen begyndte Megan at røre lidt på sig. Jeg tænkte ikke nærmere over det til at begynde med, da hun jo sikkert bare var blevet træt af at ligge på siden. Dog kunne jeg mærke hendes blik på mig i et godt stykke tid, og det fik mig derfor til at kigge ned på hende.

”Hvad så?” spurgte jeg hende stille om, mens jeg nussede hende på ryggen.

”Ikke så meget”

”Er filmen kedelig?”

”Lidt, jeg vil hellere kigge på dig” den sidste kommentar fik hendes kinder til at blusse op.

”Du er sød, når du rødmer” Hun svarede ikke. Vi kiggede blot på hinanden, og ligeså stille nærmede vi os hinanden. Hun var så tæt på, at jeg kunne mærke hendes åndedræt på mine egne læber. Jeg lukkede øjnene, kørte min hånd op til hendes kind og tog det sidste skridt.

Det største fyrværkerishow, som jeg nogensinde havde oplevet, startede nede i min mave. Jeg smilede kort i kysset. Det her var virkeligt. Endelig var hun min igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...