OneChat - One Direction

Den 19-årige Megan Summer er en helt normal engelsk pige, der går på Easton High. Hun er ikke den mest populære, hun har ikke så mange venner, men hun er okay. Hun vil hellere være usynlig - frem for at blive mobbet hver dag. En dag overhører hun nogle piger i skolen tale om en hjemmeside ved navn OneChat, og hun beslutter sig for at prøve den. Her møder hun den søde irske dreng Niall på 21. De begynder at skrive en del sammen, men hvordan vil det udvikle sig? Opstår der kærlighed, eller vil de ligeså stille falde fra hinanden igen? Og hvad sker der, når Megan finder ud af, at Niall har glemt at fortælle hende en meget vigtig detalje om sig selv? - Dette er min første historie -

345Likes
356Kommentarer
103774Visninger
AA

21. Forhelvede, Niall!


Niall's synsvinkel

Det var snart en time siden, Megan havde åbnet min snap, men hun havde stadig ikke givet lyd fra sig. Okay, man behøver måske ikke nødvendigvis at svare på ”jeg savner dig”, men det gjorde hun altså normalt. Jeg havde sendt hende endnu en snap for omkring fem minutter siden, men jeg havde endnu ikke tjekket, om hun havde åbnet den. Denne snap burde hun nemlig svare på, for jeg spurgte bare, om hun havde travlt. Det kunne jo bare være, at hun var sammen med sin lillesøster og ikke lige havde nået at svare.

Jeg tog mig sammen, fik låst min mobil op og gik ind på snapchat. Hun havde åbnet den. For tre minutter siden! Så var det altså ikke bare, fordi hun havde travlt. Men jeg havde da ikke gjort noget galt. Havde jeg? Jeg kunne i hvert fald ikke komme i tanke om noget som helst. Altså hun kunne vel umuligt blive sur over, at jeg skrev, at jeg savnede hende…

Dog valgte jeg lige at give hende lidt tid, for der var jo stadig en chance for, at der ikke var noget galt. Måske skrev hun senere med en forklaring. Der var i hvert fald ikke nogen grund til at blive ved med at sidde og stirre på min mobil og håbe på en besked fra hende.

Derfor begav jeg mig ud i mod køkkenet for at finde noget mad. Jeg var alligevel gået hen og var blevet sulten. Klokken var alligevel også næsten fem. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at jeg ikke rigtig havde noget mad, men da jeg fandt æg, mælk og bacon i køleskabet, og jeg vidste, at jeg havde spaghetti i et af mine køkkenskabe, blev det til en hurtig og lidt forsimplet udgave af spaghetti carbonara.

***

Klokken var gået hen og blevet godt otte, og jeg lå på sofaen og tænkte på at skrive til Megan, da en sms tikkede ind på mobil.

”Hvorfor fanden har du ikke fortalt mig, hvem du i virkeligheden er!? Jeg troede virkelig, at vi havde noget, og at jeg kunne stole på dig, men det kunne jeg så åbenbart ikke.”

Okay, hvad sker der lige her? Har hun fundet ud af, hvem jeg er? Fuck…

”Hvad sker der, Meg?”

Der gik ikke ret lang tid, før der kom endnu en sms fra hende.

”Hvad der sker!? Der sker simpelthen ikke andet, end at jeg sidder med min bedste veninde og er ved at fortælle om dig, da hun ser din snap og fortæller mig, hvem du rigtigt er. Hvorfor fuck har du ikke fortalt mig, at du er fucking verdenskendt? Det er fandme ikke fair, Niall!”

Godt nok kunne jeg sagtens forstå, at hun var sur og ikke mindst skuffet, men jeg havde aldrig troet, at så mange bandeord kunne komme ud af sådan en sød og uskyldig pige på én gang.

”UNDSKYLD, Megan. Jeg ville så gerne have fortalt dig det selv, men nu er det jo for sent. Undskyld, at jeg ikke skrev det noget før, men jeg var bare så bange for, at du ville komme til at se anderledes på mig, hvis du vidste, at jeg var verdenskendt. Undskyld!”

Alt, hvad jeg skrev til hende, var sandt. Der var ingen grund til at lyve og gøre det hele endnu værre, end det allerede var.

”Undskyld? Er det alt, hvad du har at sige? Tror du, at et simpelt undskyld kan gøre det her godt igen? Tro om igen, Niall. Vi to er færdige. Jeg kan ikke stole på en, de lyver SÅ groft over for mig. Jeg fortryder så fucking meget, at jeg begyndte at skrive med dig! Det hele var jo bare en gigantisk løgn fra din side af. Slet mit nummer or what so ever, bare lad være med at kontakte mig igen. Nogensinde. Du er ikke andet end en opblæst nar!”

Av. Den besked gjorde ondt. Meget endda. At høre den person, man har fået så store følelser for, skrive, at man skal slette hendes nummer og aldrig kontakte hende igen, gjorde virkelig ondt. Det lød måske voldsomt, men jeg tror aldrig, jeg havde følt mig så såret før i hele mit liv. Det, at hun ikke engang gav mig chancen for at forklare, gjorde heller ikke sagen bedre, men alligevel valgte jeg at give det et forsøg. Jeg kunne simpelthen ikke miste hende nu. Ikke når hun allerede betød så meget for mig.

Megan, jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre for at gøre det godt igen. Det gør mig virkelig ked af det, at du ikke vil give mig en chance til at forklare mig – men nu prøver jeg alligevel, og så håber jeg, at du læser beskeden.”

Jeg fortalte dig ikke, hvem jeg rigtigt er, fordi jeg var bange for, at du ville se anderledes på mig. Og nu kan jeg godt se, at det var rigtig dumt af mig. Men jeg følte, at det var den eneste måde, jeg kunne vise dig mit helt rigtige jeg på. Intet andet, end det at jeg er verdensberømt, var en løgn. Det lover jeg dig. Jeg er bare efterhånden blevet vant til, at folk kun vil være sammen med mig, fordi jeg er kendt, hvilket er endt ud i, at jeg er blevet såret et par gange. Derfor valgte jeg at tage chancen, da du ikke genkendte mig på skype. Jeg var bare blevet så glad for dig, at jeg ikke kunne tåle at miste dig. Og slet ikke på grund af en dum berømmelse. Please, Megan. Bare giv mig én chance til at vise dig, at jeg stadig er den Niall, du hele tiden har skrevet med. Den Niall, der ikke kan stå for dit fantastiske smil og din uundgåelige charme. Vær sød at give mig en sidste chance, Megan. Jeg vil gøre alt for ikke at miste dig nu!

Mens jeg skrev beskeden, trillede der en enkelt tåre ned af min kind. Jeg havde måske ikke kendt Megan særligt længe, men jeg følte allerede, at vi havde et helt specielt bånd sammen. Et bånd, der ikke måtte brydes nu. Et bånd, jeg ikke kunne undvære.

Da jeg endnu en gang kiggede på min mobil, kunne jeg se, at hun havde set beskeden, og der gik ikke lang tid, før de tre små prikker, der signalerede, at hun var ved at skrive, dukkede op på min skærm. Lidt efter forsvandt de dog igen. Det skete et par gange, og efter et par minutter kunne jeg ikke holde det ud længere, så jeg låste min mobil, smed den i sofaen og gik ud for at børste tænder. Nok var klokken ikke ret mange, men jeg følte ikke for andet end at ligge i min seng med dynen trukket godt op over mig og håbe på et svar.

_____________________________________________________________________________________________

Er der stadig nogle, der læser med? Vi savner lidt kommentarer, så vi ved, at I er der ;-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...