OneChat - One Direction

Den 19-årige Megan Summer er en helt normal engelsk pige, der går på Easton High. Hun er ikke den mest populære, hun har ikke så mange venner, men hun er okay. Hun vil hellere være usynlig - frem for at blive mobbet hver dag. En dag overhører hun nogle piger i skolen tale om en hjemmeside ved navn OneChat, og hun beslutter sig for at prøve den. Her møder hun den søde irske dreng Niall på 21. De begynder at skrive en del sammen, men hvordan vil det udvikle sig? Opstår der kærlighed, eller vil de ligeså stille falde fra hinanden igen? Og hvad sker der, når Megan finder ud af, at Niall har glemt at fortælle hende en meget vigtig detalje om sig selv? - Dette er min første historie -

345Likes
356Kommentarer
103748Visninger
AA

33. Drengene


Megans synsvinkel

 

Jeg var bestemt ikke fan af at vågne op og skulle alt muligt på en lørdag. Lige da vi var vågnet, havde drengene banket på døren, og jeg stod nu iført Nialls t-shirt og mine jeans på vej ud for at møde Nialls bedste venner. Inderst inde var jeg nok en smule nervøs, men fordi jeg ikke havde haft tid til at tænke over det, var det ikke slemt. Dog da tanken om, hvis de ikke kunne lide mig, havde slået mig, blev jeg hylet en smule ud af den. Niall fik dog hurtigt slået det til jorden, og jeg var sikker på, at jeg nok skulle overleve. 

Jeg gik efter Niall på vej ud af døren, og han blev lyn hurtigt hevet væk, og jeg kom i skydezonen. Drengene fyrrede en masse kommentarer af såsom: "Hun er pænere end dig man,", "God scoring Nialler", "Nam". Og jeg kunne ikke lade være med at føle mig lidt som en udstillingsdukke. Derfor var jeg ikke længe om at ryste på hovedet, tage morgenmaden ud af hænderne på ham med krøllerne og smutte ud imod køkkenet.

Idet jeg gik med morgenmaden i hånden, begyndte min mave at rumle helt åndssvagt, og jeg blev enig med mig selv om, at det var en god idé med noget mad. Drengene fulgte efter ud i køkkenet og dækkede bordet, imens jeg gjorde brødet klar. Dagen før havde jeg egentlig undret mig over, hvorfor han havde sådan et stort bord, men det gav alt sammen mening, når der kommer 4 hundehoveder på alle mulige tilfældige tidspunkter. Lyn hurtigt var morgenmaden klar, og der gik ikke længe, før vi alle sad til bords. 

De larmede. De larmede virkelig! Jeg havde ikke helt forstået konceptet i, at de skulle råbe sådan, når de sad så tæt på hinanden. På den anden side, var det også rart at se, at de havde det så godt med hinanden, de hyggede sig, grinede, lavede interne jokes osv. Og jeg følte mig langt fra malplaceret. Under morgenmaden havde jeg siddet ved siden af Niall, og på den anden side havde Liam siddet, så vi havde snakket sammen og sådan. Han var virkelig nede på jorden! Jeg var super imponeret over, at verdensstjerner (hvilket jeg stadig ikke forstod, de var), kunne være så nede på jorden og tage alting så roligt! Det sjoveste ved denne morgen, havde dog været deres ansigtsudtryk, da jeg fortalte, at jeg absolut ikke havde nogen idé om, hvad de hed. De havde kigget lidt på hinanden og havde troet, jeg tog pis på dem, men de opfattede ligesom min seriøsitet, da Niall understregede, at jeg heller ikke havde genkendt ham overhovedet. 

Vi var efter morgenmaden rykket ind i stuen. Jeg havde sat mig i en sofa og snakkede med Harry, og jeg kunne godt se, at Niall skuede lidt over imod os engang imellem, mens han snakkede med de andre. Jeg forsøgte at få et indtryk af, hvordan de forskellige drenge var, og det havde ikke taget mig mere end 10 sekunder at gennemskue, at Harry var den, pigerne ville have. Den der type, der skal være i et boyband, som bare charmerer alle med sit smil og 'lækre hår'. Jeg måtte nu indrømme, at jeg ikke helt forstod, hvad de så i ham - han var ikke lige min type.

Et stykke tid inde i mig og Harrys samtale, som på en eller anden måde var endt over i det at være verdenskendt, hvilket mig er en gåde, kom Niall over og satte sig. Af en eller anden grund føltes det som om, at han enten ikke stolte på mig eller på Harry, hvilket var mærkeligt. Blot for at gøre ham lidt mere rolig vendte jeg mig om og gav ham en kort kys. 1, fordi jeg allerede savnede at putte med ham. 2, fordi han virkede utryk ved, at jeg snakkede med Harry. Og 3, fordi jeg havde lyst. Og det var bestemt det værd, for hans øjne lyste op, og hans smil blev meget større. Dog blev alle de andre helt stille i et kort øjeblik, hvorefter de brød ud i et fælles 'Århhhh', og jeg kunne bestemt heller ikke andet end at smile. 

På blot kort tid var jeg totalt blottet og virkelig virkelig glad for den her fyr. Han var præcis, hvad jeg manglede, og jeg kunne ikke være gladere, end hvad jeg var lige nu. 

Jeg lagde min hånd på hans lår, og han flettede sine fingre ind i mine. Derefter kiggede vi kort på hinanden, og jeg vendte mig om for at genoptage samtalen med Harry, og Niall snakkede videre med Zayn, Liam og Louis. Inde i mit lille hoved var der ikke meget andet at konkludere, end at det nu alligevel havde været en helt okay morgen. 

_____________________________________________________________________________________________

Så blev der onsdag igen, venner <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...