OneChat - One Direction

Den 19-årige Megan Summer er en helt normal engelsk pige, der går på Easton High. Hun er ikke den mest populære, hun har ikke så mange venner, men hun er okay. Hun vil hellere være usynlig - frem for at blive mobbet hver dag. En dag overhører hun nogle piger i skolen tale om en hjemmeside ved navn OneChat, og hun beslutter sig for at prøve den. Her møder hun den søde irske dreng Niall på 21. De begynder at skrive en del sammen, men hvordan vil det udvikle sig? Opstår der kærlighed, eller vil de ligeså stille falde fra hinanden igen? Og hvad sker der, når Megan finder ud af, at Niall har glemt at fortælle hende en meget vigtig detalje om sig selv? - Dette er min første historie -

345Likes
356Kommentarer
103754Visninger
AA

12. Drengene

Skype-samtalen med Megan fra i aftes sad som printet fast inde i mit hoved. Det var ligesom om, at den pige fuldstændig havde overtaget mine tanker. Jeg lavede næsten ikke andet, end at tænke på hende. Selv nu, hvor jeg sad i min stue sammen med drengene, kunne jeg ikke lade være med at tænke på hende. Det var også en af grundene til, at jeg trak min mobil op af lommen for at tjekke, om hun havde svaret på min godmorgen-besked. Jeg blev dog hurtigt en smule skuffet, da min låseskærm ikke vidste noget tegn på en ny besked fra hende.

”Niall, læg nu den mobil væk og hyg dig med os andre!” kom det fra Harry af. Vi havde aftalt at se film sammen og måske få kigget lidt på nogle nye sange i dag, så drengene havde allerede været her i en times tid, da de kom med morgenmad.

”Hvad er der overhovedet så spændende ved den mobil, Niall? Er der noget, du ikke har fortalt os?” Denne gang var det Louis, der spurgte, og da jeg kiggede hen på ham, lavede han hurtigt et ’sad-face’. Jeg vidste ikke helt, om jeg skulle fortælle dem sandheden eller stikke dem en løgn. På den ene side ville de jo alligevel finde ud af det en eller anden dag, men på den anden side var jeg ikke helt sikker på, hvordan de ville reagere på, at jeg havde ”mødt” hende på nettet. Jeg valgte dog at stole på, at de ville støtte mig.

”Jeg har måske sådan på en måde lidt mødt en pige,” det kom ud som en stille mumlen, men det virkede til, at drengene havde hørt det. Jeg kiggede op på dem med et forsigtigt smil, der hurtigt blev ændret til et akavet grin, da jeg så de store smil på drengenes ansigter.

”Hvem er hun?”

”Hvor kender du hende fra?”

”Hvornår skal vi møde hende?”

”Hvordan ser hun ud?”

”Hvornår har du mødt hende?”

Alle drenge kastede straks spørgsmål i hovedet på mig, så jeg var lige ved at blive forvirret. Jeg må også have set lidt forvirret ud, da drengene pludselig bare blev helt stille og kiggede på mig med forventningsfulde ansigter. Det tog mig ikke mere end et par sekunder at opfatte, at de ventede på svar.

”Okaaaaay. Altså, hun hedder Megan, hun er 19, og hun bor her i London. Hun har langt blond/mørkeblond hår, de flotteste blå øjne, det sødeste lille smil og den mest fantastiske personlighed. I kommer nok ikke lige til at møde hende foreløbigt…” jeg holdt en lille pause, mens jeg kiggede på drengene og kunne se, at de undrede sig over min sidste sætning, så jeg måtte hellere afslutte.  ”Jeg har mødt hende på nettet.”

Reaktionerne hos drengene var bedre, end jeg havde forventet. Alle sad med et stort smil klistret fast på deres læber. Alle undtagen Liam. Jeg kunne ikke helt finde ud af, hvad han syntes om det hele, men han var nok bare bekymret. En typisk Liam-ting.

”Er du sikker på, at det ikke bare er en, der udgiver sig for at være hende?” kom det forsigtigt fra ham lidt efter. De andre drenge begyndte at små-grine lidt, og jeg kunne da heller ikke holde et smil tilbage. Det var så typisk Liam, at træde ind i far-rollen og sørge for, at der ikke skete nogen noget.

”Yeah Liam. Det er dét, man har Skype til,” svarede jeg ham. De andre drenge kom med ”Uhh”-lyde, og endnu engang væltede spørgsmålene ned over mig.

”Hvornår snakkede du sidst med hende?”

”Hvad snakkede I om?”

”Har du mødt hende rigtigt?”

”Er hun virkelig så lækker, som du får hende til at lyde?”

Det sidste spørgsmål fik mig til at kigge grinende op på Harry, der havde stillet det, inden jeg satte et kækt smil på mine læber og svarede ham.

”Tro mig Harry, hun er langt over din standard, og hun er min!” min kommentar fik de andre drenge til at grine og prikke lidt til Harry, da det normalt var ham, der fik den flotte pige. Men denne gang var det min tur, og ingen skulle få lov til at tage Megan fra mig. Hun gjorde mig gladere end nogen anden, og jeg var sikker på, at vi nok skulle blive til noget. Også selvom, at vi endnu ikke havde mødt hinanden.

En brummen fra min lomme trak mig ud af mine tanker, og fik mig til at finde min mobil frem. Smilet på mine læber blev blot større, da det var Megan, der havde svaret. Drengene havde heldigvis skiftet emne og sad nu og diskuterede, hvilken film vi skulle se først, så jeg havde fred til at svare hende.

Ijustwannabeme: Godmorgen søde. Jeg har sovet meget godt, hvad med dig? Og tak for i går, det var rart at høre din stemme igen! <3

Irish-Irish: Jeg har også sovet helt fint. Drengene er her i dag, så jeg ved ikke lige, hvor hurtigt jeg kan svare, men jeg svarer så hurtigt, jeg kan. Og selv tak for i går, jeg savner dig allerede igen :( <3
- Har du ikke Snapchat, så jeg kan se dig lidt oftere? Hvis du har, så bare add mig på min, Irish-Irish, ligesom herpå  <3

Der gik ikke længe inden, hun havde set min besked, men hun begyndte ikke at skrive. OneChat var lidt ligesom Messenger, man kunne se, når folk havde set ens besked, og man kunne se, når de skrev. Dog gik det hurtigt op for mig, hvorfor hun ikke skrev, da jeg kort tid efter, modtog en snap fra en, der kaldte sig MegMeg. 

_____________________________________________________________________________________________

Endelig endnu et kapitel, jeg håber, I kan bruge det! Kom gerne med jeres kommentarer og meninger. Skal vi have mere eller mindre fra Niall's synsvinkel? Er der noget, der skal/kan gøres anderledes? Det er jer, der læser - vi prøver at opfylde jeres ønsker.

- Worup

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...