OneChat - One Direction

Den 19-årige Megan Summer er en helt normal engelsk pige, der går på Easton High. Hun er ikke den mest populære, hun har ikke så mange venner, men hun er okay. Hun vil hellere være usynlig - frem for at blive mobbet hver dag. En dag overhører hun nogle piger i skolen tale om en hjemmeside ved navn OneChat, og hun beslutter sig for at prøve den. Her møder hun den søde irske dreng Niall på 21. De begynder at skrive en del sammen, men hvordan vil det udvikle sig? Opstår der kærlighed, eller vil de ligeså stille falde fra hinanden igen? Og hvad sker der, når Megan finder ud af, at Niall har glemt at fortælle hende en meget vigtig detalje om sig selv? - Dette er min første historie -

345Likes
356Kommentarer
103761Visninger
AA

22. Current mood; Empty


Megan's synsvinkel

Åndssvage tanker, åndssvage tanker, åndssvage tanker. Jeg kunne overhovedet ikke sove, og klokken var næsten morgen. Det var heldigvis søndag i morgen, og havde det ikke været det, var jeg blevet hjemme alligevel. Jeg ville ikke engang skulle fremføre en falsk sygdom, for jeg havde på intet tidspunkt i mit liv, indtil videre, følt så stort et hul indeni. Ligemeget, hvor meget jeg forsøgte at sove, kunne mit sind ikke finde ro.

Da klokken var omkring 3, havde jeg fundet mit headsæt og havde i de sidste 2 en halv time bare ligget og hørt musik. Eftersom jeg i en periode havde været ret nedtrykt, havde jeg en playliste der passede perfekt til denne lejlighed. Lige nu var det Talk Me Down med Troye Sivan der spillede, og jeg kunne intet andet end at finde sangen mere og mere passende til situationen. 

I wanna sleep next to you, but that's all i wanna do right now

Sangen havde ret, jeg ville intet andet end at putte mig indtil Niall lige nu. Jeg havde mødt ham en enkelt gang, og alligevel havde han vundet al min tillid over et f*cking chatsystem. Jeg hader mig selv for overhoved at starte på det crap. 

I wanna hold hands with you, but that's all i wanna do right now

Jeg havde det mildest talt forfærdelig over det her. Og han var ikke engang min kæreste. Trods jeg gik i gennem hvad jeg følte som verdens undergang, kunne jeg ikke andet end at være glad for, at jeg ikke længere var en del af det. Tænk, hvis jeg ikke havde fundet ud af det, før det var blevet langt mere seriøst. Hvis jeg allerede nu havde det forfærdeligt over det lort, hvordan ville det så ikke have været, hvis jeg havde udviklet endnu flere følelser for drengen. Tak gud for, at Sophie er fan af det åndssvage boyband, hun reddede mit liv. 

Selvom jeg havde den tanke om tingene, blev jeg ved med at læse hans besked igen og igen og forsøgte at finde et svar, der var anstændigt, afvisende, men samtidig udtrykkede, hvordan jeg havde det med det hele. Nok var jeg 19 år gammel, men hver gang jeg forsøgte at skrive et svar, endte det altid ud i en barnlig smøre om, hvor åndssvag og pisse tarvelig han var, fordi han intet havde sagt. Og hver gang jeg skulle til at trykke send, fortrød jeg inderligt og slettede hele beskeden igen for at forsøge på ny. 

"Niall, hvordan havde du nogensinde forestillet dig at dette ville ende godt? Hvornår ville du have smidt bomben og fortalt hvem du i virkeligheden var? Når vi var kommet mere seriøst ind i det her forhold? Tror du ikke at det er en forkert tilgangsvinkel til det hele? Hvis du kan lyve om det, hvor er grænsen så for hvad du ikke kunde finde på at lyve om? Jeg har så mange spørgsmål om det hele, og jeg ville ønske at jeg kunne få svar på det, men for at være helt ærlig, har jeg som det ser ud lige nu, ikke lyst til at se dig igen. Som du sikkert havde bemærket, havde jeg absolut ingen anelse om hvem du var, og jeg ville sikkert heller ikke have troet på dig hvis du havde fortalt det. Jeg ved ikke helt hvad jeg mest fortryder. At jeg downloadede den åndssvage app, eller at det her er gået i stykker. Det er ingen hemmelighed at jeg er blevet utrolig glad for dig, på virkelig kort tid, men jeg takker alligevel gud for at jeg fik det her at vide, for jeg ville ikke kunne håndtere et større tomrum end det jeg føler lige nu. Dog ville jeg ønske at du havde sagt det fra start, for jeg ville ikke se anderledes på dig som person. Jeg har desværre ikke modet, eller styrken til at give det en chance. Hvor end jeg gerne ville, men jeg kan ikke Niall. Undskyld."

Lige som jeg havde trykket send, vidste jeg med sikkerhed, at over halvdelen at det, jeg ville sige, havde jeg ikke fået med, men i forandring fra de andre beskeder følte jeg, at den her besked var det tætteste, jeg kunne komme på, hvad jeg følte, selvom mine følelser er så forfærdelig irriterende og forvirrende. Samtidig med at min mave kneb sig sammen, og jeg endnu engang blev mindet om det, så jeg begyndte at græde - igen, spillede en sang i mit øre, og jeg kunne intet andet end relatere ualmindelig meget til omkvædet: 

And it feels like I am just too close to love you,

There's nothing I can really say, 

I can't lie no more, I can't hide no more, 

Got to be true to myself,

And it feels like I am just too close to love you, 

So i'll be on my way. 

Grædende kunne jeg endelig fornemme trætheden komme til mig, og jeg ønskede intet andet end at den skulle tage mig væk fra den sindsforvirrende vågne tilstand, jeg befandt mig i. Alt, jeg håbede på, var, at vågne i morgen og finde ud af, at det hele var en uhyggelig drøm, så jeg nev mig selv i armen for derefter at falde langsomt i søvn. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...