Melina *lukket*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 okt. 2014
  • Opdateret: 21 okt. 2014
  • Status: Igang
Melinas søster ligger i koma efter en bilulykke, Melina er knust og bange for at hendes søster ikke vil overleve. Melina er gået i sort efter bilulykken, ingen af hendes tidligere veninder kan nå hende og lige så med psykologer og forældre. Den dag den nye mystiske fyr starter på skolen har Melina mistet alt håb om at hendes søster nogensinde vil vågne op, men det vil snart ændre sig...

2Likes
6Kommentarer
206Visninger
AA

3. Kapitel 2

Jeg bliver hjemme fra skole idag, har jeg besluttet mig for. Jeg er træt efter at have været oppe den halve nat. Jeg er stadig rystet over, at se den nye dreng fra klassen dukke op i mit vindue igår nat. Mine forældre er gået på arbejde så jeg har huset for mig selv. Jeg betemmer mig for at handle ind, det er lang tid siden det er blevet gjort og køleskabet kan man ikke ligefrem kalde spændende for tiden.

Jeg har fundet en gammel tykkere jakke frem fra kælderen. Efter jeg igår for første gang i lang tid bevægede mig udenfor, fandt ud af at vejret ikke var som det var dengang min søster blev indlagtlagt på hospitalet. Den kolde brise rammer mit ansigt, jeg kan lide den, den er frisk og får mig til at tænke på skøjteturene mig og min søster altid havde i vinter månederne.

"Kom nu Melina, det er ikke farligt, det er sjovt. Der sker dig ikke noget, stol på mig" Siger Catalin, hun er glad, hun ler. Jeg sætter prøvende den ene fod ud på isen, jeg har mine nye skøjter på, mig og Catalin købte for mange måneder siden. De er hvide og har sølv snefnug malet på siden. Catalin løber hurtigt hen og tager mine hænder. "Du skal ikke være bange" siger hun indtrængene til mig. Jeg kigger ind i hendes grønne øjne, grønne som græsset i April. Jeg prøver at glemme at der er is under mig. "Sådan, se du gør det, du gør det! Se mor Melina har lært at skøjte!" råber hun ind til vores mor der står på bræden, tæt op af vores for og smiler ud til os. Jeg griner, højt og længe, som om jeg er den lykkeligste pige i denne verden.

Jeg tvinger mig selv ud af minderne, om den gang jeg lærte at skøjte. Jeg kan huske det helt klart Catalin´s stolte smil, stolt af mig. For første gang siden bilulykken smiler jeg, for første gang siden bilulykken føler jeg andet end tomhed. 

Da jeg kommer hjem, slæber jeg på to store plastikposer fulde af friske madvare. Jeg købte ikke mere for så ville jeg ikke kunne bære det hjem. Da jeg har fået sat varene i køleskabet og i skabene, får jeg en sær trang til at gå ind på Catalin´s værelse, at snuse hendes duft ind, at opleve hende igen. Før i tiden var jeg bange, bange for at ruske op i minderne om hende. Efter at have tænkt på dengang jeg lærte at skøjte, har jeg fået en ny lyst til at mindes hende. 

Jeg træder ind på Catalin´s værelse, jeg bliver med det samme ramt af en hengemt lugt, men også en duft af forår, af nyslået græs og af blomster. Ja det er Catalin, når man se hende tænkte man med det samme forår. Jeg kigger på sengen der ligger hendes gamle bamse, Ninus. Hendes maske hun havde på til haloween i 3. klasse hænger stadig på væggen over hendes seng.

"Woaw, prøv den, prøv den, prøv den!" råber jeg op, Catalin smiler et genert smil og tager masken på. "Er du ikke sød lige at binde knuden, Meli?" spørger hun, jeg springer op af sengen, parat til at binde en knude med mine små tynde fingere. Catalin havde lige lært mig at binde en ægte sløjfe, så selvfølgelig skulle den afprøves, jeg er meget knocentret, men alligevel ender den som en mærkelig knude lignende ting. "Tak, meli" siger Catalin, hun brokker sig ikke over den, selvom jeg ved hun med sine elegante fingre kunne gøre det meget flottere end mig. "Hvad syntes du?" spørger hun, jeg kigger beæret op på hende. Den ligner en sort kat, med lidt sølvglimmer omkring øjnene og sølvmønstre der gror ud, med små blade. "Woaw, cat den er virklig smuk" siger jeg med åben mund. 

Jeg lader mit blik glide rundt i værelset, det vækker minder, minder som jeg havde glemt jeg bar rundt på, minder jeg havde gemt væk for ikke at huske det der var sket. Det var en stor fejl af mig, for det at være på hendes værelse igen, at se hendes ting igen få mig bare til at tænke på de gode stunder vi delte og ikke bilulykken. På Catalins skrivebord ligger et håndskrevet brev, det er mig selv der har skrevet det. Jeg skrev det til Catalin dengang hun lige var blevet indlagt, jeg skrev det så hun den dag hun vågner kunne læse det.

Jeg tror ikke længere hun vågner, men jeg håber på hun gør, jeg håber hun en dag vil vende hjem. Så kunne vi bage cupcakes, vi kunne sidde og se film hele dagen tæt op af hindanden. Til foråret ville vi lege rundt ude i haven og gå lange ture til vandet og til somme, åhhh til sommer ville vi bade nede i søen.

Jeg sidder med det håndskrevne brev i mine hænder. Jeg kan huske præcist hvad der står, for jeg har læst det igennem mange gange før. Jeg begynder alligevel at læse, bare for at mindes Cat endnu mere:

Kære Catalin
Jeg savner den tid vi havde sammen, jeg savner dit grin, dit smil og din latter. Jeg ved ikke hvor du er henne nu, måske er det, som når man sover og vågner op uden en anelse om hvor lang tid du har sovet vågner du op. Måske drømmer du dig langt væk til solskin og grønne enge, du vil måske ikke vågne op fordi der er så rart at være der. Jeg håber ikke det er sådan, for jeg savner dig her, jeg håber også du savner mig og en dag vil vende tilbage til mig.
Livet uden dig er ikke det samme, livet uden dig giver ikke mening, livet uden dig er gråt og trist. 
Jeg håber du en dag vil vende tilbage, så kan vi gøre noget af alt det vi har gjort før, ligge ude på vores trampolin og kigge op på himlen, se de hvide der driver forbi, dufte foråret.
Jeg håber du vil komme til at se dette brev, knus din Meli.

Jeg ligger brevet i lommen, jeg ved ikke hvorfor, måske så jeg kan trække den frem og mindes hende når jeg er ved at glemme hende. Jeg går ud af døren og sørger omhyggeligt for at lukke døren. Da jeg vende ryggen til døren kan jeg se drengen med det blonde hår i entréen

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...