My life saver (2)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 okt. 2014
  • Opdateret: 3 nov. 2014
  • Status: Igang
Justin er nu blevet rask, og ham og Alexa har det rigtig godt sammen, men hvad sker der når Selena (Justins ex kæreste) kommer på besøg? Vil Justin få følelser for hende og glemme Alxea? Og hvilke andre problemer kan de komme ud i? Følg med i My life saver (2)

30Likes
48Kommentarer
4298Visninger
AA

11. Brevet

Alexas synsvinkel

Hvorfor kunne den lorte klokke ikke bare ringe nu?! Der var stadig to timer tilbage af dagen, og jeg var allerede så godt som død. Jeg skulle have biologi i de to sidste timer, og det fik uheldigvis dagen til at føltes endnu længere end den enligt var. Til gengæld havde min veninde Katrine biologi sammen med mig. Jeg ville ikke kalde os for bedstevenner men det var godt der hen af. Jeg stolede fuldt ud på hende, men vi var bare ikke nok sammen til at man kunne kalde os for bedsteveninder. Vi havde været hjemme hos hinanden nogle gange, men det var ikke mange.

Jeg fandt mine bøger i mit skab og gik ned mod biologi lokalet. På vejen mødte jeg en masse nysgerrige blikke fra en masse elever jeg aldrig havde snakket med. Måske de havde set mig i nyhederne med Justin? "Justin" navnet fløj rundt i hovedet på mig og et lavt gisp forlod mine læber. Hver eneste gang jeg tænkte på ham gik min hjerne helt amok. Jeg savnede ham, men jeg kunne bare ikke tilgive ham, ikke efter hvad han havde gjordt.

Jeg kom tilbage til virkeligheden og mærkede hurtigt at mine øjne var blevet helt fugtige. Jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at tænkte på noget andet end ham, men når jeg prøvede så kom jeg bare til at tænkte endnu mere på ham. Jeg mærkede den første tårer som var på vej ned af min ene kind, og hvis jeg ikke snart tog mig sammen ville det kun resultere til endnu flere tårer.

Klokken var for længst ringet til næst time, men jeg var nødt til at gå ud på toilettet og få lidt styr på mig selv. Da jeg kiggede ind i spejlet opdagede jeg en helt masse mascara under mine øjne. Jeg tog noget papir og tørrede det hurtigt væk, men ligeså snart det var væk faldt der endnu en tårer som fik min mascara til at løbe endnu mere.

Jeg tog tre dybe indåndinger og tog mig sammen. Mine tårer stoppede, men jeg var stadig ligeså ked af det indeni. Jeg tørrede igen mine øjne, og gik ned mod biologi lokalet.

***

"Jeg er hjemme" råbte min mor nede fra gangen. Det var noget hun altid gjorde når hun kom hjem, så jeg vidste at det ikke var en eller anden indbrudstyv. Jeg fandt mit head set frem og fandt min ynglings playliste inde på Spotify, nemlig Justin. Jeg savnede ham så meget, og når jeg hørte hans stemme var det lidt som om at han var her. Men samtidig blev jeg også bare så knust over at vide at vi ikke var sammen mere. Vi havde ikke sagt til hinanden at det var slut, men det kunne tydeligt fornemmes.

Jeg mærkes tårerne trillede ned af mine kinder og mine snøft var heller ikke helt lydløse. Jeg kørte min pegefinger op under øjet for at fjerne alle de ranende tårer og alt den udtværede makeup. Jeg snøftede igen, og fik et mindre chok da min mor pludseligt åbnede døren ind til mit værelse. Hun blev lidt overrasket over at jeg sad og græd, og hun kiggede meget undrende på mig. Men jeg måtte ærligt talt ligne en vaskebjørn med alt min mascara under mine øjne, pågrund af alle de tårer.

Hun gik hen til min seng og satte sig forsigtigt på kanten. Hun kiggede endnu mere bekymret på mig, og hun kunne vist fornemme at jeg ikke gad at forklare. Hun åbnede munden for at sige noget men jeg afbrød hende. "Jeg forklarer senere, jeg har brug for lidt alene tid" mumlede jeg og kiggede ned på min iPhone som stadig spillede musik. Min mor nikkede forstående og det var en af de grunde til at jeg elskede hende så højt - hun forstod mig altid. Hun rejste sig op, men nåede lige at række mig en lille kuvert før hun forsvandt ud af døren igen.

Jeg kiggede ned på den lille kuvert og genkendte straks håndskriften som så fint havde skrevet mit navn. Jeg havde ikke lyst til at åbne det, jeg ville bare bryde ud i gråd igen. Men før jeg vidste af det, havde jeg allerede flået den lille kuvert op. Jeg var åbenbart mere ivrig end jeg troede.

Jeg åbnede med rystende hænder den lille seddel som lå deri, og mærkede mit hjerte banke hårdt mod mit bryst. Jeg tog en dyb indånding og begyndte at læse.

Min elskede Alexa.

Du ved hvor højt jeg elsker dig, og jeg ved hvor højt du elsker mig, fordi at vi begge har sagt det mindst hundrede gange til hinanden, og episoden forleden ændrer overhovedet ikke på hvad jeg føler.

Jeg fik aldrig forklaret hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde, men det ændrer nok ikke på hvad du synes. Jeg var frustreret og stresset over at pressen ikke ville lade mig værre, og det med dig og Selena gjorde det ikke bedre, men jeg bebrejder slet ikke dig, kun mig selv. Jeg havde brug for at tænkte på noget andet, og derfor røg jeg mig skæv.

Du kan slet ikke forestille dig hvor meget jeg fortryder at jeg slog dig. Da jeg vågnede næste dag var det som om at jeg havde mistet halvdelen af mig selv, og alt virkede fuldstændig håbløst. Siden den dag har jeg bare ligget i min seng, og grædt som et lille barn.

Jeg kommer aldrig til at tilgive mig selv, og det har du også god grund til ikke at gøre. Men du skal bare vide hvor meget jeg fortryder det, og at jeg ville ofre alt for at gøre det om.

Der hvor du slog Selena blev jeg både vred og skuffet over dig, men jeg elsker dig stadig lige højt, og det vil jeg altid gøre. Jeg ved godt at du blev jaloux over Selena og jeg, og det ville jeg jo nok også blive hvis du gav alt din opmærksomhed til en anden fyr end mig. Og jeg fortryder at jeg blev sur på dig.

Jeg skrev ikke dette brev for at du skulle tilgive mig, jeg ville bare fortælle dig hvad jeg føler. Du ved at jeg elsker dig, som jeg aldrig nogensinde har elsket en anden, men jeg vil alligevel altid fortælle dig det hele tiden.

Jeg elsker dig.

Din Justin <3

Jeg mærkede at tårerne rendte ustoppeligt ned af mine kinder, og jeg kunne bande mig selv langt væk for det. Jeg havde aldrig grædt så meget før. Jeg følte mig helt tom uden Justin, og nu hvor han skrev dette brev, savnede jeg ham kun endnu mere.

Jeg kunne mærke at der var en ting mere i kuverten, og jeg vendte bunden i vejret på den lille kuvert. Der faldt hurtigt en lille røs rose ned på min dyne, og det fik mig bare til at græde endnu mere.

Jeg savnede Justin, jeg kunne ikke holde ud ikke at have ham mere.

***

Hej alle sammen. Jeg håber at i kunne lide dette kapitel og at det var langt nok, skriv hvad i synes, og like meget gerne.

- Cover Girl

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...