Noget må gå i stykker.

Sebastian har godt styr på det hele. Han er lige startet i gymnasiet, er sammen med barndomsveninden Arendse og arbejder i Brugsen, hvor han skriver digte på de efterladte kasseboner. Men da han bliver draget af den homoseksuelle Aske bliver han pludselig forvirret. For hvem er man når man bliver forelsket i en anden dreng?

232Likes
330Kommentarer
63343Visninger
AA

7. Når du løber tør for ilt i skabet.

Jeg vågnede op med et smil viklet om læberne.

Jeg satte mig op i sengen og kiggede rundt på det rodede værelse. Jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle føle, mens jeg sad der. Hvad jeg burde føle. Jeg vidste godt hvordan jeg faktisk havde det. Det føltes som om sommerfuglene i maven kunne flyve hele vejen ud til fingrespidserne og ned i tæerne, helt derud hvor de aldrig havde været før. Og hvis man skrabede en lille smule i den følelse var jeg også flov. Og bag det havde jeg mest af alt dårlig samvittighed. Jeg havde kysset min kærestes bedste ven.

Arendse, der altid duftede af frugtshampoo og som i den mest bogstavelige forstand ikke kunne gøre en flue fortræd. Engang i niende klasse, fik hun tårer i øjnene efter at have sat sig på en mariehøne og jeg havde grinet af hende, mens hun sagde: ”Så får vi nok ikke godt vejr i morgen.”

Det var virkelig noget rod jeg havde fået lavet.

Det var heldigvis søndag, så jeg havde en sidste dag inden jeg behøvede at forholde mig til det. På bilturen hjem i går havde jeg aftalt med Aske, at han kom over og spiste senere i dag, når min mor og stedfar alligevel ikke var hjemme. Det var det eneste jeg havde lyst til at tænke på. At han kom senere.

Men selvfølgelig var der en masse andre ting skulle. Beskeder fra Arendse, som jeg skulle svare på og prøve at lyde så normal som muligt. Uanset hvordan jeg havde det med Aske, så var det ikke så firkantet at jeg ikke holdt af hende. Af alle mennesker var hun den der kendte mig bedst. Så godt som man nu kunne kende mig.

Hele dagen gik med at jeg tænkte. Og overtænkte. Og bagefter overtænkte mine overtænker. Jeg blev ved med at høre hans stemme i mit hoved. Så gør jeg det. Gad vide hvornår han havde gennemskuet mig. Gad vide om han nåede at gennemskue mig, før jeg gjorde. Fortrød han det? Jeg vidste ikke engang om jeg selv gjorde. En del af mig havde lyst til at fortryde det, men det var svært.

Jeg brugte lang tid på tænke på, hvad jeg skulle gøre når han kom. Om jeg skulle lave en hel masse mad eller bare have noget toastbrød og skinke liggende klar. Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle forvente, så jeg prøvede ikke at forvente noget. Men jeg kunne alligevel mærke, at det ikke var lykkedes helt, da jeg to timer efter hvad vi havde aftalt, kunne se hans bil nærme sig indkørslen. Jeg sad med en tallerken på skødet med stabler brødskorper, med krummer nedover trøjen og var midt i mit andet afsnit af Game of Thrones. 

Jeg nåede lige at børste krummerne væk fra trøjen og tage benene ned fra sofabordet, inden jeg kunne høre døren knirke ude i gangen.

Han løftede øjenbrynet, da han så mig og tog sin skuldertaske af. Han havde en mørkeblå T-shirt på, med et eller andet bandnavn, som jeg ikke kendte og det var nok uden overdrivelse, det mest farverige jeg kunne huske jeg nogensinde havde set ham i. Selvfølgelig udover tatoveringerne op ad hans hals.

”Jeg havde ellers ikke skudt dig til at være typen, der ser Game of Thrones,” sagde han og nikkede mod skærmen. Han satte sig overfor mig på sofabordet og hvilede den ene fod mod sofapuden.

”Hvorfor ikke?”

”Jeg ved det ikke … du virker bare for alvorlig til at købe alt det der med drager.”

”Den handler altså om lidt mere end drager. Og jeg skriver jo også, så.”

”Ja, men du skriver digte. Og det er sikkert sådan nogle om kaffekander og smøger, ikke?” sagde han og smilede. Jeg havde bare lyst til bare at læne mig over og kysse ham.

”Den tror jeg bare vi skal lade ligge.”

”Du har måske aldrig skrevet et kaffekandedigt?”

Jeg grinede og lod en hånd glide gennem håret. For at være ærlig vidste jeg det ikke engang. Jeg havde skrevet så mange digte, at de næsten bare flød sammen til et stort hav af ord, som handlede om næsten alle de tanker jeg nogensinde havde haft i hovedet. Og om der havde været en dag, hvor jeg havde haft kaffekander i hovedet? Sikkert. Om jeg havde tænkt mig at indrømme det? Helt sikkert ikke.

”Du var lang tid om at komme,” sagde jeg. ”Har du spist?”

Han nikkede og foldede armene henover brystet. ”Arendse kom over og jeg kunne ikke få mig selv til at sige at hun skulle gå og så tage ned til dig. Det virkede alligevel for ondt … ikke at det her er meget mindre ondt. Jeg var lige ved at sige det til hende.”

”Sige hvad til hende?”

”Det mener du ikke seriøst, vel?”

Han kiggede insisterende på mig og jeg skævede ned mod mine sko, så op igen på ham. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige. Til sidst sagde jeg bare noget.

”Lad os snakke om noget andet.”

”Som hvad?”

Jeg rejste mig og satte mig ved siden af ham på sofabordet. Jeg lænede mit hoved ind mod hans, så tæt at jeg kunne mærke hans åndedræt. Han duftede af røg. Hans blik flakkede fra min mund og tilbage til mine øjne. Min hånd strejfede hans knæ. Jeg var stivnet. Turde hverken rigtig bevæge mig helt ind i øjeblikket eller give slip på det. Derfor var det heller ikke mig, der gjorde noget, men Aske.

Han skubbede mig blidt fra sig og gik så ud i køkkenet. Jeg blev siddende lidt og prøvede at samle mig selv, inden jeg rejste mig igen og gik ud til ham. Han stod ved vasken og samlede vand fra hanen i sine hænder, som han hældte udover sit ansigt. Jeg satte mig ved køkkenbænken og kiggede på ham, mens han bare stod der og så ud i haven fra vinduet. Jeg begyndte at bladre i en af de reklamer, der lå på bordet. De havde åbenbart tilbud på appelsinjuice i Netto. Jeg skævede op på ham igen. Han havde taget viskestykket ned fra hanken og tørrede sit ansigt, stadig uden at kigge på mig. Da han endelig gjorde var det på en helt anden måde end han plejede. Der var en følelsesløs beslutsomhed i hans blik.

”Du bliver altså nødt til at finde ud af hvad du vil,” sagde han.

”Hvad mener du?”

”At jeg ikke har tænkt mig at være ham, der knepper sin vens kæreste bag hendes ryg. Jeg har gjort mange mærkelige ting i mit liv, men det der er alligevel for langt ude til, at jeg har tænkt mig til at tilføje det til listen.”

”Du har virkelig et kønt sprog,” mumlede jeg og lukkede nettoreklamen sammen. ”Hvad vil du så?”

”Hvad jeg vil? Hvad vil du?” 

”Det ved eg ikke,” sagde jeg. Jeg var forvirret. Og det hjalp ikke at det var sent søndag aften og jeg egentlig bare gerne ville se resten af mit Game of Thrones afsnit under et tæppe.

”Du har ikke tænkt dig at blive sammen med hende, har du?” spurgte han.

Jeg trak på skulderne. ”Jeg har ikke tænkt over det.”

”Det lyder som en rigtig god plan, hvis man altså lige ser bort fra det der med at du slet ikke er til piger. Men udover den detalje, skide god plan.”

”Du mener ikke det der seriøst, vel? Det er knap nok fireogtyve timer siden jeg kyssede en dreng, for første gang og nu er jeg bøsse? Det er fandme hurtigt du fik fundet en kasse til mig.” Jeg hvilede hænderne mod hver side af hovedet og kiggede ned i bordpladen. Ned på reklamerne med de krøllede hjørnekanter. Jeg havde forestillet mig hele dagen hvordan det ville at se ham, men jeg havde alligevel ikke forestillet mig det kunne gå så galt her.

Han gik tættere på mig og gav min skulder et klem. Jeg havde en underlig følelse at jeg både havde lyst til at han ville gå, samtidig med at jeg næsten ikke kunne holde tanken om det ud. ”Det var ikke for at give dig en kasse, Sebastian, det var det virkelig ikke … det virker bare så åbenlyst at du ikke … men du har ret, det er noget du selv må finde ud af. Du kan bare ringe til mig, når du løber tør for ilt i det skab, okay? Så kan vi snakke om det. Det er nok også bedst, hvis vi bare er venner lige nu.”

Det føltes som o, jeg havde fået det smil, jeg var vågnet op med i morges, galt i halsen og nu var ved at blive kvalt i det. Jeg kunne stadig høre TV’et køre indefra stuen. Høre lyden af ham, der lynede sin jakke op i gangen. Af døren der lukkede. Ikke engang smækkede, men lukkede. Og til sidst den brummende lyd fra bilen, der bakkede ud af indkørslen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...