Be my hero - Justin Bieber

Lin er 17 år og går i highschool i L.A. Hun har en lille søster Bellis, og en bedste veninde Milla. Hendes far drikker og tager stoffer, og hun har aldrig kendt sin mor. Lin elsker rigtig skolen, men sætter en facade op, for ikke at virke svag, selvom hun bliver banket derhjemme, men hvad sker der når hendes gamle mobber, begynder at være rar mod hende, og faktisk gerne vil hjælpe? Tror Lin på ham, eller afviser hun ham fuldstendig? Find ud af det hele i "Be my hero" (coveret har jeg selv designet, hvis du vil have jeg skal lave dit, så kig forbi min cover stroe)

26Likes
10Kommentarer
819Visninger
AA

6. Kapitel 6

*Justin’s synsvinkel*
(tre dage senere)

 

Jeg kan ikke lade være med at tænke på det! Hun betyder åbenbart så meget for mig, så det gør ondt at se hende så ked af det. Hendes øjne var helt røde, og opspilede. Hvordan skal jeg vinde hendes tillid, så jeg kan trøste hende, for der er åbenlyst et eller andet helt galt.
Jeg har de seneste tre dage, efter hun stødte ind i mig, prøvet at komme i kontakt med Lin, men hun afviser mig totalt. Lige gyldig om jeg bare vil arbejde sammen med hende, eller hjælpe hende med noget, så giver hun mig ikke lov.
Hvorfor kan hun ikke bare se at jeg faktisk måske har ændret mig? Eller det har jeg jo egentligt ikke, jeg er jo stadig den samme person som tideligere, jeg prøver bare at lægge min facade lidt på hylden. Men det tror jeg ikke Lin har opfattet, for virker stadig bange for mig, og vil slet ikke have noget med mig at gøre. Hvad skal jeg gøre? Jeg kan jo slet ikke stå for hende! Hendes røde hår, og de blå øjne. Smukkere menneske findes der ikke.  Hendes højde er perfekt, i forhold til min. Jeg er cirka 10 centimer højere end hende, så hvis jeg en dag var så heldig at kunne få lov at kysse hende, så skulle jeg kysse ned på hende. Lige som det skal være efter mit hoved.

”Sidder du her endnu” kommer det overraskende fra min mor, som lige er trådt ind på mit værelse.

”Ja, det kan du vel se. Hvad siger klokken” spørger jeg træt.

”den er 5 minutter over 8, du skal til at afsted, ellers kommer du for sent” vrisser hun sødt af mig.

Jeg giver hende et nik som svar, og hun forstår det, og giver mig et stille nik tilbage, og forlader derefter mit værelse.
Jeg tager min sorte læder taske fra gulvet, ved siden af min seng.
Ned af alle trinende, ud i entreen. Jeg tager min læder jakke fra knagen, og skynder mig ud af døren, så jeg ikke skal høre mere på min mor. Misforstå mig nu ikke, jeg elsker min mor, og min familie over alt på jorden. Men nogen gange kan de også bare blive for venlige, og for blødsøde. Det er til at brække sig over.

Min Dr. Martens laver aftryk i den nyfaldne sne. Det er blevet d. 12 december, kun 12 dage til juleaften! Det er også efterhånden blevet virkelig koldt udenfor, og jeg kan godt mærke, at jeg skal til at have noget mere tøj på, selvom det er meget mod min vilje men jeg vil jo helst ikke dø af kulde.
En sang popper op i mit hoved. En vaske ægte julesang, jeg elsker virkelig julesange.

 

I don't want a lot for Christmas

There is just one thing I need

I don't care about the presents

Underneath the Christmas tree

 

I just want you for my own

More than you could ever know

Make my wish come true

All I want for Christmas is you, yeah.

 

Det er virkelig min ynglings julesang! Og så passer den ret godt til den situation jeg står i lige nu. Jeg har ikke skrevet en skid på min ønskeliste i år. For der er ikke andet en et venskab, eller måske noget mere, med Lin jeg hellere vil ønske mig.
Jeg bliver afbrud af mit dagdrømmeri, af min IPhone der ringer.
Jeg hiver den op af min bukse lomme, og kigger kort på den, og ser at det er Dylan.
”Hej Dylan” siger jeg koldt

”Ey hva så bro, hvor bliver du af? Vi havde aftalt at mødes ved mig for 10 minutter siden! ” griner han

”Yeah sorry bro, det havde jeg glemt alt om, men er gået en anden vej i dag, don’t ask me why… det følte jeg bare lige for, men vi ses på skolen” svare jeg ham koldt, da jeg virkelig ikke er i humør til andet.

”Okay bro så ses vi. Men en anden gang så skriv lige, har stået og frosset i jeg ved ikke hvor lang tid. Men ses” slutter han af, og jeg tager mobilen væk fra mit øre, og trykker på den røde ”Slut/sluk” knap.
Mit humør er virkelig nede i dag. Jeg håber ikke at Dylan begynder at spørge ind til det, for så ved jeg ikke hvad eg skal svare.

 

-----------------------------------------------

Hey alle, så kom der endelig et kapitel!! Er kommet lidt i skrive humør igen, men kan dog stadig ikke love at der kommer mega meget ud!
Uh, og hey tak for de 25 likes, det betyder virkelig meget at der er nogen der kan lide min historie :) <3
Håber stadig i vil følge med :) <3 
God Jul!
 

Kys
Frikke 

P.S tjek lige mit nye cover jeg har lavet :) <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...