Be my hero - Justin Bieber

Lin er 17 år og går i highschool i L.A. Hun har en lille søster Bellis, og en bedste veninde Milla. Hendes far drikker og tager stoffer, og hun har aldrig kendt sin mor. Lin elsker rigtig skolen, men sætter en facade op, for ikke at virke svag, selvom hun bliver banket derhjemme, men hvad sker der når hendes gamle mobber, begynder at være rar mod hende, og faktisk gerne vil hjælpe? Tror Lin på ham, eller afviser hun ham fuldstendig? Find ud af det hele i "Be my hero" (coveret har jeg selv designet, hvis du vil have jeg skal lave dit, så kig forbi min cover stroe)

26Likes
10Kommentarer
826Visninger
AA

3. Kapitel 3

*Lin’s synsvinkel*

Jeg sidder hjemme hos Milla, som jeg næste altid gør efter skole. Hun ved godt det med min far, og vil helts have at jeg flytter hjem til hende, men det kan jeg bare ikke! Jeg har jo forfanden min søster at tænke på.
Men vi har da aftalt, at efter highschool, så skal vi bo på et kollegie sammen. Hvordan min lillesøster så skal klare den, det må vi finde ud af til den tid. Allerhelst, vil jeg have hende med mig.
Men til noget lidt andet, hvorfor er Justin begyndt at kigge sådan på mig? Hele matematik timen i dag, sådan han og kiggede over på mig. Jeg blev faktisk lidt bange, hvad har han i tankerne? Vil han begynde at mobbe mig igen? For hvis det er tilfældet, så er jeg ikke sikker på, at jeg kan holde min facade over for ham.

”Tænk højt” lyder det lige pludselig fra Milla, sikkert fordi jeg har siddet og stenet lidt.

”Jeg tænker på Justin” sukker jeg

”Uhhhh, er tøsen lidt forelsket? ”

”Åh, nej nej, du misforstår mig! Jeg er ikke forelsket i ham, det er bare det med han sad og stirrede på mig i mat i dag, og det gør mig lidt utryg” indrømmer jeg.

”nåå…skat altså, han kan ikke gøre dig noget. Og, så er det jo 100 år siden, han sidst har irriteret dig, og i det hele taget snakket til dig” svare hun mig ærligt.

”ja, det ved jeg godt, men han gør mig stadig utryg. Jeg ved det er lang tid siden, men hvis han begynder igen, er jeg ikke sikker på at jeg kan holde min facade” svare jeg hende opgivende.

”Hvorfor ikke det? ”

”Fordi, det ved du jo godt Milla, når jeg bliver bange kan jeg ikke holde den. Det er jo også derfor jeg ikke kan holde den mod min far, og det er jo et bevidst valg at jeg ikke holder den foran dig, og Bellis” sukker jeg endnu engang.

Milla ser ud som om hende hjerne tænker på højtryk. Hun sidder på sin seng, i skrædderstilling, med begge albuer på hvert knæ, og hænderne op til hoved.

”Det er lige meget Milla, nu må vi jo se hvad der kommer til at ske. Måske stirrede han bare på mig, fordi han syntes jeg er lækker” siger jeg flabet, og straks bryder vi begge ud i grin.
Fuck jeg har en dejlig BFF, hun kan altid få det bedste frem i mig, og få mit humør i top, selvom jeg ikke ligefrem har den bedste familie, og den bedste hverdag derhjemme.

Milla og jeg ligger på Milla’s seng, og kigger på tumblr. Da jeg ser hvad klokken er. Pis! Klokken er over fem, og jeg har glemt at skrive til psyko at jeg er hos Milla igen i dag. Bare det ikke går ud over Bel, hvis det gør, vil jeg ikke kunne tilgive mig selv for det.

”Jeg må løbe” siger jeg hurtigt, med angst i stemmen.

”Hvad, hvorfor? Er klokken da så mange? ” spørger Milla hurtigt, og helt forvirret.

Hun kigger på min mobil, og laver store øjne. Hun kigger op på mig, og gir mig et ”sorry” blik, og ud af døren, og ned på gaden løber jeg.
Jeg løber hen af gaden, det er godt jeg ikke bor mere end 5 min. Fra Milla, men det føltes som en uendelighed, fordi der er så fandes koldt!
Og ja, det lyder måske mærkeligt at det sner i L.A. men åbenbart i år, har vejret besluttet sig for at være noget lort.
Jeg løber op af trappen, til 2. sal. Jeg skynder mig ind.
I det samme jeg træder ind, kan jeg mærke der er noget galt. Her er fuldstendig stille, ikke engang fjernsynet er tændt som det plejer. Jeg stiller hurtigt min taske, og går ind i stuen.
Mit hjerte sprang et slag over. Det kan ikke være rigtigt. Over i et hjørne, sidder Bel, med sine knæ helt op til ørene, og vipper frem og tilbage. Psyko, står i den anden ende af stuen, og kigger bare. Hele stuen er smadret synder og sammen.

”Hvad har du gjort! ” skriger jeg, med tårende trillende ned af mine kinder.
Jeg løber over til min søster, og sætter mig ved siden af hende. Der kommer noget små hulk fra hende.

”Shhy darling, det skal nok gå, nu går vi over til naboen”

”Din psykopat!” Græder jeg. Mine tåre er ikke til at stoppe.
Psyko, står bare og glor på mig, med et tomt udtryk i øjnene. Han siger ikke noget.
Jeg skynder mig ud i trappe opgangen, sammen med Bellis. Jeg banker på døren ved siden af, og den bliver straks åbnet, og Bellis løber ind. Jeg mimer et tak, til den ældre dame, som bor ved siden af os, og hun giver mig bare et sødt smil, og et nik igen. Jeg får revet min telefon op af lommen på mine bukser. Jeg løber ned ad trappen, så jeg næsten er ved at snuble over mine egne føder. Jeg får tastet nummeret til Milla ind, og sætter mobilen for øret, det sekund jeg træder ud af hoved døren til min bygningen.
Jeg ved ikke hvorfor jeg gik ud, væk fra min søster, jeg har vel brug for lidt luft.
Mit blik er fast rettet mod mine støvler, mens jeg træder ud af døren ned på fortovet. Og lige som jeg gør det, støder jeg ind i en person, en der er meget højere, og støre end mig.
Jeg kigger forfjamsket op, og mumler undskyld, da jeg ser lige ind i et par flotte brune øjne.


”Justin” gisper jeg. 

 

------------------------------------------

Fortsættelse følger imorgen, kan den komme op på 10 likes?

-Frikke

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...