Be my hero - Justin Bieber

Lin er 17 år og går i highschool i L.A. Hun har en lille søster Bellis, og en bedste veninde Milla. Hendes far drikker og tager stoffer, og hun har aldrig kendt sin mor. Lin elsker rigtig skolen, men sætter en facade op, for ikke at virke svag, selvom hun bliver banket derhjemme, men hvad sker der når hendes gamle mobber, begynder at være rar mod hende, og faktisk gerne vil hjælpe? Tror Lin på ham, eller afviser hun ham fuldstendig? Find ud af det hele i "Be my hero" (coveret har jeg selv designet, hvis du vil have jeg skal lave dit, så kig forbi min cover stroe)

26Likes
10Kommentarer
823Visninger
AA

2. Kapitel 2

Jeg vågnede op med stort smerte i min ryg.
”argh” stønner jeg lavt, for ikke at vække min søster. Jeg tager min mobil fra natbordet, og tjekker hvad klokken er: 06:45. Super! Så er psyko ikke stået op endnu.
”Bellis, du skal vågne nu, du skal op og i skole, inden psy- ømh far vågner” hvisker jeg min søster tæt ved hendes øre.

”eii, jeg gider ikke i skole, hvorfor skal jeg? ” brokker hun sig

”Fordi du skal op og blive klog! ” griner jeg ad hende, og hiver hendes dyne af.

”Ei! Lad vær med det, det er koldt” råber Bellis

”shhyyyy! Du må ikke vække ham” hvisker jeg bestemt

Bellis tager hurtigt begge hænder op foran munden, og laver store øjne, for at signaler at det ikke var med vilje.
Jeg mimer, at hun skal til at gøre sig klar, så vi kan få noget morgenmad, og så komme af sted i skole.

Morgenmaden består af et stykke hvidt toast, med smør, som det plejer. Jeg ved det måske ikke er det mest nærende måltid mad, men vi har ikke så mange penge at det gør noget. Jeg har såt Bels hår op i to rottehaler, med små blå sløjfer i. Ja, jeg ved hun er 12, men hun er klassens søde pige, så må man gerne se sådan ud. Jeg har glattet mit hår, og så krøllet det i lange slangekrøller, lagt en ”winged” eyeliner, taget et par sorte skinny jeans på, og en løs hvis croptop med to ravne på.
Bellis har taget sine moon boots på, og sin pinke vinterjakke. Jeg har min læderjakke, og mine Dr. Martens på.
Vi små løber hen af gaden, for at nå i skolen, eller retter sagt, så Bel kan nå i skole til tiden, jeg er sku lidt ligeglad, eller det er jeg ikke… men sådan er mit ”skole jeg”. Jeg er den der punker pige, som ikke rigtig gider skolen, kommer for sent osv.
Men i virkeligheden går jeg virkelig meget op i mine karaktere, og mit skole arbejde, det er der bare ikke rigtig nogen der ved. Det er sådan set også det der er meningen. Jeg har en facade, overfor alle undtagen psyko, Bellis og Milla.
Grunden til at jeg ikke kan holde min facade overfor psyko, er at jeg er bange for ham. Ha, er det ikke åndsvagt? Jeg er bange for min egen far. Prøv at hør hvor latterligt det lyder.  
Men dybt seriøst, han gør mig så nervøs, at jeg ikke kan holde den.
Så står jeg endelig og siger farvel til Bel, to minutter i otte.
”Farvel smukke, vi ses senere” siger jeg mens jeg kysser hende stille på panden.
Hun svare bare med et nik, og vender sig om mod skolen, og små løber indenfor.

 Jeg begynder at gå mod min egen skole. Heldigvis ligger den kun 3 min. Fra Bellis’ skole, så det er ikke så langt.

Som jeg træder ind i skolegården, høre jeg klokken ringe, og jeg ser folk strømme indenfor. Der er begyndt at sne igen, så mit hår bliver dækket af snefnug, bare på den lille tur over til skolens hovedindgang.
Milla står ikke ved indgangen i dag, sikker fordi det er for koldt. Jeg beslutter mig for at tage en smøg inden jeg går ind, jeg er jo allerede kommet for sent.

Da jeg har røget min smøg færdig, tramper jeg sneen af mine støvler, og går ind på gangen. Det første fag jeg skal have i dag er Matematik, min ynglings fag.
Jeg går ned af gangen mod lokale 1M, som ligger helt nede for enden.
Jeg træder ind af døren, og tydeligvis, afbryder jeg min lære midt i en sætning.

”Hvorfor kommer du først nu Lin?” spørger min lære helt fornærmet.
”Fordi jeg skulle ryge, problem?” svare jeg hende flabet. Ja, der kom min facade, jeg kan sagtens være flabet. Godt nok er matematik mit ynglings fag, men dt betyder ikke jeg kan lide min lære.

”Vær’ sød at sætte dig på en ledig plads, så jeg kan fortsætte min undervisning” får hun fremstammet.

Jeg kigger rundt i lokalet, efter en ledig plads, og heldigt for mig er der en ledig plads ved siden af Milla, som sidder og er ved at dø af grin. Jeg smiler flabet til hende, og laver et ”hvad kan jeg sige” ansigt til hende.
Jeg begynder at gå gennem klassen, over mod hende, da jeg opdager hvem der sidder på den anden side af den ledig plads, som jeg havde tænkt mig at side på. Justin, jeg ved ikke om jeg kan lide ham eller ej, jeg syntes han er mærkelig, men han er sygt i hoved lækker! Alle pigerne er ude efter ham, men han er tydeligvis ikke interesseret. Måske er han gay, hvad ved jeg? Han er i hvert fald single, og giver intet tegn til at han gerne vil i et forhold.
Grunden til jeg syntes han er mærkelig, er at han er virkelig sådan…ja, hvad siger man, hemmelighedsfuld? Ja, det tror jeg. Men altså, han siger ikke så meget i timerne, men på gange, flirter han rundt med alle pigerne, men som sagt, er han vist ikke interesseret i et forhold, han gør det vel bare for sjovs skyld. Kan i forstå hvorfor jeg syntes han er mærkelig?

Jeg sætter mig ned, og finder mine ting frem, da jeg tydeligt kan mærke et blik på mig. Jeg kigger op, over mod Justin, og ser han sidder og stirre på mig.
Jeg giver ham et ”hvad glor du på” blik, og vender mig derefter om mod Milla, for at sige hej.

 

Klokken er 14:30 og jeg har endelig fri efter en lang, men dog god skoledag. Den har været dejlig nem, og intet underligt, andet end da Justin stirrede på min i morges, men fuck det, måske syntes han bare jeg er lækker? Ej, der er pænere piger end mig, dem kan han kigge på i stedet, han er jo lidt badboy agtig, ikke lige min type, og så gør han mig faktisk lidt bange, og jeg skal vel fortælle hvorfor.
Da vi var mindre, mobbede han mig faktisk lidt, ikke så tit, men stadig sådan at jeg blev påvirket af det. Det er lang tid siden nu, helt tilbage fra de første skole år, og han har da sagt undskyld, men jeg er stadig ikke helt tryk ved ham, og hans gode ven Dylan.

*Justin’s synsvinkel*

Klokken er 15:15 og jeg har endelig fri efter en mega kedelig skoledag. Det eneste gode ved dagen er, at jeg sad ved siden af Lin til matematik. Hun er så fandes lækker, og så flabet. I LOVE IT! Dylan tror stadig jeg har et hate på hende, hvilket jeg faktisk aldrig har haft, heller ikke da vi mobbede hende i de små klasser.
sandheden er vel nok, at jeg altid godt har kunnet lide hende, men det er der ingen der skal have af vide.

”Hey bro! Skal vi gå eller hvad? Du står og falder i staver, hvad tænker du på?” Spørger Dylan, mens han klapper sine hænder foran mit ansigt.

”Ik noget bro, skal vi gå?” svare jeg ham koldt.

Han giver mig blåt et nik som svar, og så går vi ellers.

--------------------------------------------

Sidste kapitel for idag, der kommer måske mere imorgen <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...