Be my only one

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2014
  • Opdateret: 10 mar. 2015
  • Status: Færdig
Usagte føelser, Castiel og Dean er bedste venner, de har stået igennem tykt og tyndt siden de var helt små. High school er en udfordring for dem begge, som de begge kæmper sig igennem. AU Destiel (Castiel + Dean) Supernatural fanfic - man behøver ikke kende serien for at læse denne, den er kun bygget på personernes personlighed. Redigeret cover: http://th05.deviantart.net/fs71/200H/f/2012/247/1/b/1bdd2250ab7e0b9df836f507a3c3d9b5-d5djtcp.png

11Likes
42Kommentarer
1806Visninger
AA

14. Upriseing

Castiel sad til time, han havde biologi. Han havde været i skole nogen få uger, i det nye skoleår og ingen havde generet ham, måske var folk blevet mere moden over sommeren? Måske var det fordi de var senior nu, at folk ikke interesseret sig for ham mere?

   Det var rart, han følte for første gang i flere år, at han var rigtig anonym og ikke en skydeskive, for andres selvhad og idioti.
   Måske virkede han mere selvsikker, mere tilfreds, stærk – som om ingen kunne vælde ham? Han smilede for sig selv. Tiden med Dean havde healede ham, gjort ham usårlig, velvidende at ingen andre vidste de var sammen, udover deres familie.

   Nogen gange ville han ønske de ikke skulle holde deres forhold hemmeligt, at de kunne kysse og være som alle andre par, men det var ikke respekteret af alle i samfundet omkring dem. Når Castiel tænkte sig om, kunne han ikke komme på, om der overhovedet var nogen homoseksuelle par på skolen… han vidste kun der var enkle personer, som tit blev holdt udenfor fællesskabet, fordi de var stemplet homoseksuelle.

   Når han tænkte over det, havde Dean og ham forandrede sig meget siden de kom sammen. Ingen af dem havde rigtigt nogen venner, Castiel havde det ikke før, og Dean havde ikke nogen efter han droppede footballholdet. De var blevet stærke af at være alene, desværre.

   Der var et år tilbage sukkede Castiel,  han vidste det også var deres sidste. De skulle ikke begge to på collage, Dean ville være mekaniker, og Castiel ville være teolog eller læse religion, hvilket foregik et andet sted i staten.

  

   Klokken ringede ud, Castiel tog sine ting, Dean og ham skulle spise frokost sammen ude ved de gamle fodboldbaner, underligt nok var der normalt aldrig nogen derude, så de havde stedet for dem selv. 

oOoOo

   Dean sad i skyggen, over under et af træerne, det var en varm dag. Castiel kom over mod ham, han smilede stort, Dean kunne ikke lade vær med at smile tilbage. Castiel så godt ud, han havde en løs hvid skjorte på, der markerede hans krop, som virkelig havde forandret sig, han lignede en ung mand nu, og ikke bare et voksenet barn. 

   De kyssede hinanden lidenskabeligt, Dean kunne mærke Castiels skægstubbe kradse mildt, mod hans glat barberet kinder. 

   Han sad på sin jakke, men rykkede sig ud til siden så de begge kunne sidde der. "Haft en god dag Cass? " Dean kiggede smilene op på Castiel. 

   "Ja! Den har været god. " Castiel kyssede Dean igen. "Hvad med dig? " Castiel så lidenskabeligt på Dean.

   "Vil du virkelig her Cass? " Castiel vendte hele sin krop op mod Dean og kyssede ham intenst.

   "Ja, her er jo ikke nogen... "

   ''Du ikke særlig sød... '' sukkede Dean. Han kiggede over Castiels skulder, over mod skolen, der var et godt stykke derhen. De sad lidt gemt bag et træ, men han kunne alligevel se der var en på vej over mod dem. 

   ''Der kommer en. '' Sagde Dean og vippede forsigtigt Castiel ned fra hans skød, hvor han havde sat sig.

   ''Virkelig? Dårlig timing...'' Gryntede Castiel muggent. 

   Det var en pige der var på vej hen mod dem, hun havde langt rødt hår, og gik med noget i hånden. 

   "He..Hej. " Sammede hun, "Undskyld jeg forstyrre, " Hendes kinder blev røde - hun vidste måske hvad hun havde forstyrret? Dean kiggede over på Castiel, hvis skjorte var knappet op og som så lidt anspændt ud. Nej den var nok ikke svær at gætte. 

   Dean rystede på hovedet, "Det skal du ikke tænke på, hvad vil du? " Han smilede til hende. 

   "Jeg hedder Charlie, jeg har ikke kunne lade vær med at bemærke... at i er et par nu... "

   Dean kiggede på hende, hun havde ikke øjenkontakt med ham, hun kiggede ned i jorden... "Jeg er her på vejene af en gruppe - det lyder virkelig mærkeligt - men vi har lavet en gruppe, min kæreste og jeg, som er for alle outsiders her på skolen, til dels, - det er for dem som kan respektere andre, så man kan skabe et fællesskab. - Vi har først valgt at starte den i år, og havde kiggede meget på Castiel, om du ville være medlem? Dean du er selvfølgelig også velkommen, men kun hvis I føler I kan respektere andre for dem de er. " Hun tog en dyb indånding, da hun ikke havde holdt pause, til at trække vejret i, mens hun fortalte om det. "I behøves ikke finde ud af det lige nu, i kan jo tænke over det. " Sagde hun før de kunne nå at spørge om noget. 

   "Så en gruppe for freaks? " Dean kiggede mistrorigt på hende.

   "Nej nej! Slet ikke... "

   "Dean det er et fællesskab for eksempelvis os, så vi har et sted at snakke med andre. Charlie kommer sammen med Eve, og gætter på det ikke kun er homoseksuelle par der er der, vel? "

   "Nej, vi har snakket med nogen andre der er blevet mobbet, og som ikke føler de har nogen at snakke med. Det er fordi vi har en ''top'' på denne skole der er lede mod alle andre, så vi vil gerne tilbyde noget andet, et fællesskab. "

   "Jeg vil gerne se nærmer på det, " Dean kiggede over på Castiel som havde sagt det, han smilede, et ubekymret og varmt smil til Charlie.

   "Ej! Det er jeg virkelig glad for, det var bare det jeg ville spørge om. " Hun tog et stykke papir op af lommen, "Her er mit nummer, ring eller skriv, så giver jeg jer tidspunkt og sted. " Hun smilede og begyndte at gå tilbage mod skolen, "Hav det godt! "

   De vinkede begge til hende, det havde været et mærkeligt møde med Charlie. 

   "Nå, skal vi fortsætte hvor vi slap? " Castiel vendte sig igen mod Dean, "Jeg er stadig frisk..."
  "Du for meget, " Dean kyssede ham intenst, før han satte sig over skrævs på Castiel og begyndte at knappe hans bukser op, "Jeg elsker dig nu alligevel, lad os snakke om det her derhjemme, " sagde han og lagde papiret i lommen.

__________________

Author Note:
Åh Gud! Har SRP og et meget turbulent kærlighedsliv lige pt. så har slet ikke tid til at skrive! Men jeg lover at fortsætte, når jeg engang er færdig med alt det rod, jeg har fået lavet i mit liv!  

Dette er et mindre fantastisk kapitel, det håber jeg i overlever! 

xoxoxo Fakchan

   

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...