Be my only one

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2014
  • Opdateret: 10 mar. 2015
  • Status: Færdig
Usagte føelser, Castiel og Dean er bedste venner, de har stået igennem tykt og tyndt siden de var helt små. High school er en udfordring for dem begge, som de begge kæmper sig igennem. AU Destiel (Castiel + Dean) Supernatural fanfic - man behøver ikke kende serien for at læse denne, den er kun bygget på personernes personlighed. Redigeret cover: http://th05.deviantart.net/fs71/200H/f/2012/247/1/b/1bdd2250ab7e0b9df836f507a3c3d9b5-d5djtcp.png

11Likes
42Kommentarer
1806Visninger
AA

4. Little brothers

   Dean havde fået fat i Castiel, inden Marv havde ramt ham i hovedet, det var på et hængene hår. Marv skulle lige til at give Dean et slag, men stoppede da han så hvem det var, ”Stop det! ” Dean sendte ham et rasende blik. Han tog Castiels hånd og hev ham op, ”Lad ham være, han skal nok gå nu, ” Dean kiggede rasende rundt på den forsamling, der havde samlet sig på grund af postyret.

   Han tog igen Castiels hånd og trak ham ud af forsamlingen, ud mod døren. Castiel virkede ikke særlig stabil på sine ben, men han fulgte så godt han kunne med Dean, i hans målrettede gang ud mod vejen, hvor alle bilerne var parkeret. Folk glorede efter dem, de var blevet center for alt opmærksomhed, og Dean hade det.

   De nåede hen til Deans bil, den var et godt stykke fra alle de andres, der var intet lys og ingen mennesker i nærheden. Han stoppede op og vendte sig om mod Castiel så de kiggede hinanden i øjnene. Kun måneden lyste deres ansigter op, Dean kunne se Castiel græd, han havde ikke lagt mærke til det mens de gik, men nu kunne han hører den lave hulken og se tårne løbe ned af hans vens kinder.

   For en stund var Dean handlingslammet, han vidste ikke hvad han skulle gøre. Han tog rakte sin hånd frem mod Castiel, som tog den. Da deres hænder mødes, trak Dean, Castiel ind til sig og holdte om ham. Castiel begyndte at græde rigtigt, mens han klyngede sig til Dean.

   Dean kyssede Castiel på panden. Et sug gik igennem hans mave, han havde kun gjort det en gang før. 

   ”Jeg var der ikke, jeg ved ikke hvad de sagde. ” Han holdte en kort pause, og skubbe Castiel lidt fra sig, uden at slippe ham, for at kunne se ham i øjnene igen, ”Men jeg ved, at uanset hvad de sagde, så passede det ikke. Du betyder noget Cass, der er ikke noget glat med dig, du er virkelig vigtig. ” Dean anede ikke hvad der var blevet sagt, men han vidste det måtte være noget i nærheden af det.

   Castiel nikkede, han tørrede sine øjnene, ”Jeg er ked af jeg har ødelagt festen for dig. ” Sagde han snøftene.

   ”Det skal du ikke tænke på, havde alligevel ikke forstillede mig det her. ” Han trak på skulderne. ”Skal jeg ikke kører os hjem? ” Sagde Dean og viste Castiel hen mod bilen, med elegante bevægelser.

   Castiel havde ikke virket rigtig fuld og havde heller ikke beklaget sig over sine smerter, efter slagene. Men han gik fra at virke ædru, til at virke virkelig fuld, Dean måtte hjælpe ham ind i bilen.

   ”Hvordan har du det Cass? ”

   ”Ikke særlig godt, det hele snurrer… ”

   ”Du siger lige til hvis du skal kaste op? ” Der kom en svag nikken fra Castiel, som sad lænet helt tilbage i sædet, han lignede virkelig en der var blevet syg.

 

oOoOo

 

   Bilen rullede ind i indkørslen hjemme ved familien Winchester. John Winchester kiggede ud gennem vinduet, ud på indkørslen. ”Marry, Dean er allerede hjemme, klokken er kun 23. ”

   ”Han er måske ved at blive fornuftig? ” Marry kom ind i stuen fra køkkenet, hun smillede til John.

   ”Nej, han har til gengæld Castiel med hjem. ” John satte sig ned i sin stol, under vinduet.  

   ”Er du sikker på han ikke bare har kørt Castiel hjem? ”

   ”Hvor skulle jeg vide det fra? ”

    Marry gik over til vinduet, hun kunne se Dean hjælpe Castiel ind i nabofamiliens hus. ”Stakkels Castiel ser ud til at have fået for meget alkohol, ” Hun smilede, stolt over hendes ældste søn tog noget ansvar, ”de er nu søde sammen”.

   ”Hvad mener du med det? ” kom det fra John.

   ”Du må da have lagt mærke til det John, de har begge følelser for hinanden. De finder måske en dag sammen, sådan rigtigt. ”

   ”Tror du virkelig det? Dean er da til piger? ”

   ”Det vil jeg skrive under på! ” Sam var kommet til syne fra trappen af, ”Jeg har fundet hans ’’dameblade’’ dem under sengen. ” Sam smilede stort, ”Jeg kan fortælle jer de er brugt, de fleste sider er klistrede sammen! ”

”Sam! Sådan noget vil vi voksne slet ikke vide! ” Marry satte en alvorlig mine på, men kunne ikke holde den, og begyndte at grine.

   ”Skulle du ikke også snart i seng? ” John smillede til sin søn.

   ”Nej, klokken er kun 23! ” Sam rakte tunge til sin far, men gik alligevel oven på igen.

   Marry kiggede ud af vinduet, Dean og Castiel var nået indenfor, så der var helt tomt udenfor. Hun kunne ikke lade vær med at smile for sig selv, hun kendte sin søn, han ville vælge den rigtige en dag, også selvom det ville være Castiel.

 

oOoOo

 

   Dean fik fat i Castiel, trukket ham ud af bilen, og flugte ham hele vejen op til hans hoveddør. Hans forældre var stadig vågen kunne han se, der var lys hjemme hos ham selv. Castiel havde det virkelig skidt, selvfølgelig, det havde ikke været en nem aften, først for meget at drikke og så alle de problemer.  

  Dean ringede på dørklokken, der gik ikke lang tid for Balthazar åbnede døren. ”Hey Dean. Jeg ser du har min lillebror med hjem, tak fordi du bragte ham til vores dør! ” Balthazar smurte tykt på, og klappede i sine hænder af triumf, mere eller mindre sarkastisk.

   ”Det var så lidt, han har fået et par slag og alt for meget at drikke, men sikkert hjem - det kom han da. ” Dean smilede, de kendte hinanden godt, både Balthazar og Gabriel var rigtig udadvendte, og Dean og Sam havde fået lov at være hos dem, hvis deres egne forældre skulle noget. ”Du tager da også vores job som ansvarlige brødre. ” Balthazar blinkede med et smil til Dean. ”Nu skal jeg nok tage mig af ham, hvis du vil hjem og sove, eller feste videre, eller hvad du nu laver... ”

   ”Det skal du ikke tænke på, de fleste problemer i aften, de har været min skyld… ”

   ”Tænk ikke på det… ” Balthazar blev stoppet midt i det hele, af Castiel der mumlede et eller andet. Castiel kom dog til ord, ”Jeg tror jeg skal kaste op! ” kom det ud af ham. Balthazar var hurtig, han tog deres mors gamle, elskede krukke der stod over ved skænken i gangen, og som indeholdte paraplyer og en antikvitet af en stok fra deres farfar. Indholdet blev vendt på hovedet og ud på gulvet, og krukken, sat ind under den nu foroverbøjet Castiel.

   Det lød som det normalt gjorde, når nogen kastede op, ikke særlig godt. Dean holdte en hånd under Castiels pande, så det ikke dunkede ned i kanten på krukken, da Castiel svajede så meget med sit hoved.

   ”Jeg tager ham med ud og får børstede tænder. ” Kom det fra Dean, han kiggede op på Balthazar.

   ”Det skal du virkelig ikke tænke på Dean, vi kan godt ordne det. ”

   ”Gå du bare ud i køkkenet med den der, og så åbne et par øl. ” Dean grinede, Balthazar havde fået den værste del af opgaven, han skulle tømme krukken. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...