I can't promise anything (Pause)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 20 nov. 2014
  • Opdateret: 10 dec. 2014
  • Status: Igang
Pigen Melanie Tayson forældre døde begge i et flystyrt, på vej hjem til Danmark, da Melanie kun var 7, og da hendes lillesøskende kun var 2. Derfor bor de nu hos deres onkel og tante, stadigvæk i Danmark. Onkelen er kendt musikproducer og tanten ejer en dyr tøj butik. 12 år efter har Melanie endelig vendt sig til hendes tab og har en masse venner. Men hendes absolut bedste venner Andrea (Medina) og Christopher. Det er en hel normal efterårsferie og Melanie er sammen med Andrea ude at shoppe, men da hun kommer hjem står 5 kendisser sammen med hendes Onkel. Hvem er de 5 kendisser? Hvad laver de hjemme hos hende? Får hun et forhold til dem? Og finder de ud af den store hemmelighed hun holder inde? (Ikke det med hendes forældre.) P.s. hvis teksten står med kursiv når de siger noget, betyder det de snakker dansk. Sarah<3

12Likes
9Kommentarer
751Visninger
AA

2. Prolog


Melanies synsvinkel

"Patrick! Jeg går ud og shopper med Andrea!" råbte jeg igennem huset og tog min Pradataske. "O-k-a-y!" råbte han tilbage. Han lød ret stresset. Sikkert bare en ny Kendis.. Suk. Jeg fik fat i mine bilnøgler og gik ud af huset. Jeg gik de få meter hen til min bil og satte mig ind. Jeg tændte den og radioen. Den spillede Chandeliar med Sia. Jeg kørte ud af grunden og ind imod strøjet.

"Hej Mel!" smilte Andrea da vi mødtes foran Abercrombie & Fitch. "Hej!" sagde jeg og vi omfavnede hinanden. "Det føltes som ti tusinde år siden!" sagde jeg og vi gik arm i arm ind i A&F. "Jeg havde mine koncerter på Jylland, og du skal jo klare sidste år på Gym." sagde hun og trak på skuldrene. "Ja, men du er heldig, du skal gøre hvad du elsker at gøre, og jeg sal gøre hvad jeg hader." sukkede jeg. "Der er altså også meget hårdt arbejde i at være sanger!" fniste hun. "Sikkert!" sukkede jeg.

"Vi ses på onsdag igen, right?" spurgte jeg Andrea om. "Selvfølgelig!" svarede hun og fniste. "Godt, hej!" sagde jeg og så efter hendes bil da den kørte. Jeg vendte mig om og fandt min nøgle frem. Jeg låste hoveddøren op og gik ind. "Vi er så glade for at vi må være her, du har virkelig reddet os!" hørte jeg en stemme sige. Jeg lukkede døren i igen og gik hen til stuen. Jeg tog det sidste skridt ind i stuen og så Patrick og fem drenge. Jeg sukkede og de rettede alle sammen, opmærksomheden imod mig. "Hej Melanie! Det her er Harry, Louis, Liam, Niall og Zayn." sagde Patrick. "One direction?" sukkede jeg. "Jep!" svarede han. "Jeg skrider, ses!" sagde jeg og gik. "Hvad sagde hun?" kunne jeg høre Harry sige. "Øhhh, dejligt at møde jer?" prøvede Patrick. Jeg grinte for mig selv. Han var så dårlig til at lyve.

"PATRICK!" råbte jeg igennem hele huset. Lidt efter stod han på mit værelse. "Hvad fuck laver de her?" spurgte jeg om. "De skal holde nogle koncerter her, som en del af tuneen, og hotellet de burde være på havde ikke nok værelser, så de ringede og spurgte om de måtte være her, og så har de også brug for et studie at indspille deres nye sange i." sagde han og smilte. "I hvor lang tid?" sukkede jeg. "3-4 uger." sagde han og gik. Jeg skulle ringe til Chris. Det hjalp altid.

'Chris?' 'Hvad så Mel?' 'Jeg er lige blevet myrdet..' 'Det lyder ikke godt, hvad er der sket?' 'One direction skete..' 'Wow..' 'Det er meningen du skal gøre mig glad igen..' 'One direction!' 'Jeg har fattet det, du syntes det er cool, men du fangirler nu så slap af..' 'Det gør jeg ikke, jeg syntes bare det er sejt.' 'HJÆLP MIG NU..' 'Jeg kommer over nu okay, jeg ved præcis hvad du har brug for!' 'Ej tak, tak, tak, du er bare den bedste!' 'Det ved jeg!' 'Okay ses..' 'Ses!'

"Omg hej Chris!" hvinede jeg. "Jeg har alt med!" sagde han og viste mig posen. Den havde jeg givet ham på vores årsdag. Vi er ikke kærester vi er bare bedste venner. Så det var den dag vi havde kendt hinanden i et år. Det var en mærkeblå stoftaske med et biled af næbdyret Perrie med sixpack. Hah... "Hej Melanie!" sagde Niall bag mig. Yaaaaa, jeg kender hans navn! Bare for sjovt, så glad er jeg heler ikke... "Shit." mumlede jeg og vendte mig om. Jeg sendte ham et hurtigt smil og gik så lige forbi ham. "CHRISTOPHER LUND NISSEN KOM HER!" råbte jeg. "Kommer!" sagde han hurtigt op vi gik ind på mit værelse.

"Okay hvad har du så med?!" spurgte jeg ivrigt om. "Det regner med frikadeller 1 og 2, vingummibamser, sushi, risengrød, nudler og Skittles." svarede han. "Åhhh, hvor jeg dog bare elsker dig!" sagde jeg og fik fat i 1'ern af det regner med frikadeller. Jeg satte den på og satte mig op i min seng ved siden af Chris. "Okay giv mig risengrøden!" sagde jeg og han gav mig den. "Du har glemt en ske.." sagde jeg, men han pegede bare hen imod køkkenet. "Fuck jeg hader dig." vrissede jeg. "Jeg elsker også dig!" råbte han efter mig da jeg så gik ud i køkkenet.

"Skeer, skeer, skeer.." sagde jeg og kiggede rundt i skufferne. Jeg ville finde vores skeer! Vores skeer var grønne plastikskeer. Jeg fandt dem og vendte mig om, men stødte ind i en, så jeg var lige ved at falde, men personen greb mig. Jeg rettede kort på mit hår og kiggede så på personen. Niall.. Selvfølgelig.. "Hvad glor du på?" spurgte jeg om og satte mine hænder på hofterne. "Øhhh.. ikke noget.." sagde han og smilte skævt samtidig med at han kløede sig nervøst i nakken. Jeg kiggede irriteret ned i gulvet og så vores skeer. "Super nu bliver jeg nød til at vaske dem!" sagde jeg og samlede den hurtigt op. "Det må du altså undskylde!" sagde han og virkede ret alvorlig. "Hmpf.." vrissede jeg og tændte for vandhannen. Jeg fik vasket og tørret dem ret hurtigt, og opdagede så at han stadigvæk stod der.

"Skal du ikke et eller andet med de andre drenge?" spurgte jeg irriteret om. "Nej faktisk ikke, de er i studiet.." svarede han. "Spænende." svarede jeg og var endelig ret ligeglad. "Hvad laver du eller i?" spurgte han hurtigt om. "Ser en film og spiser os fede." svarede jeg ærligt. "Nice." svarede han og så blev det ret akavet. "Jeg går ses!" sagde jeg og skyndte mig forbi ham. Nederen person. Jeg sukkede og skyndte mig ind på mit værelse.

"Du fik det sidste stykke sushi du skal ikke også få den sidste Skittel!" sagde jeg. Vi havde spist alt bortset fra vingummibamserne og en Skittel som jeg burde få. "Okay, vi gemmer den til Andrea!" svarede han. "Nej jeg skal have den!" sagde jeg og lavede sad-face, med mine mega overbevisende hundeøjne. "Okay.." sukkede han og jeg skyndte mig at tage den i munden. "HA!" sagde jeg og rakte tunge af ham.

Første kapitel yaaaaaaaaaaaaaaaaaayyyyyyyyyy.... hehe... ehhhh jaaaaaa.. ja... det jeg mener er at jeg håber i gider læse videre og at i syntes den er spændene... hehheh.... hahahahahahahahah..

Sarah<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...