Where are you - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2014
  • Opdateret: 10 nov. 2014
  • Status: Igang
Bella på 18 år er rigtig deprimeret, efter Justins død og hendes forældre har smidt hende ud af huset, så nu bor hun hjemme hos sin bedste veninde Abbie, som hun holder meget af, da hun ikke har så mange venner. Det er et år siden Justin blev skudt, af en dreng som hedder Rick. Alt det Bella vil, er at dræbe Rick, for at tage hævn. Hvad sker der når hun finder ud af at Justin slet ikke er død og Justin er slet ikke det som hun tror han er, det værste at han har glemt hende. Vil de elske hinanden som de gjorde før. Find ud af det i Where are you. Denne movella handler om depression, utroskab og ægte kærlighed. - Justin er ikke kendt-

30Likes
27Kommentarer
1248Visninger
AA

6. Giver ikke op

Bellas synsvinkel

 

 

 

 

 

Jeg er helt tom for kærlighed, jeg har mistet en hel del tid på en som jeg troede som var død. Jeg har mistet min familie, jeg har mistet mit hjem. Jeg har mistet folks tillid. Alt det her på grund af en som jeg holdte af, en som har stukket kniven i min hjerte. Hvorfor græder jeg overfor ham, han er ikke det værd. Men jeg bliver stadig ved at græde, for jeg elsker ham. 

 

 

Han kiggede koldt på mig, han havde glemt alt om mig, alle vores følelser, alle vores oplevelser, alt det vi havde sammen. Men ligemeget hvad vil jeg elske ham, jeg vil aldrig glemme ham.

 

 

"Justinn.. kan du ikke huske mig" snøftede jeg stille og kiggede ned, da jeg vidste hvad svaret var, jeg frygtede at høre sandheden, men hvorfor er jeg er så uheldig. Han kiggede endnu engang koldt på mig, og gik stille hen til mig. Jeg blev bange, jeg har aldrig været bange for Justin, han er jo en barmhjertig person, en som kan ikke gøre en flue fortræd.

 

 

"Når nu husker jeg dig" fniste han og smilte til mig. Jeg blev glad, jeg havde savnet ham, hans smil, alt ved ham. Jeg skulle til at gå imod ham og kramme ham, men han afbryd mig med et kækt svar.

 

 

"nå nej du er ikke blond... Har du farvet det sam" smilte han kækt og gav mig et elevatorblik. Jeg blev glad for han kunne huske mig, men da han sagde Sam, fik jeg en kniv direkte i hjertet. Det gjorde ondt, jeg trillede et tårer, jeg er mundlam.

 

 

"Hvorfor bliver du ved med græde" skreg han af mig og gav mig en lussing. Jeg tog straks til min kind, jeg trillede endnu et tårer. Han er blevet forandret.

 

 

"ej undskyld" sagde han forvirret og kiggede endnu en gang på mig.

 

 

Jeg gav ham den halskæde, han gav mig da han huskede alt. Jeg løb væk fra ham, håber han kan huske mig.

 

 

- Du har ikke vundet endnu Rick, jeg giver ikke op.

 

...

 

Undskyld for jeg ikke har skrevet så meget, men jeg lover at jeg skriver mere næste gang<3

 

35 likes næste kapitel, eller mindre<3

xoxo Missbieber_k

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...