Falling star [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2015
  • Status: Igang
Mød den 17 årige kræftramte Rosalie Williams, som hver dag kæmper imod den dødelig sygdom, som allerede har taget hendes mor med i faldet. Hverdagen er ikke nem, når man konstant har døden hængende efter sig. Lægerne gav hende sølle 2 år tilbage at leve i, inden det ville være for sent. Håbet er ved at være ude af Rosalie, indtil hun møder den verdensberømte Zayn Malik fra boybandet One Direction, som en dag besøger hospitalet for de kræftramte børn. Et spændende og anderledes forhold bygger sig op imellem de to, for hvor langt vil man gå, hvis man ved at i sidste ende bliver den anden sorget? Vil det forblive som et stærkt venskab, eller vil der så småt komme følelser i klemme? Følg med i denne “barske” historie om liv, død og kærlighed.

73Likes
145Kommentarer
16098Visninger
AA

5. Unexpected

 

 

“Jaja..” jeg viftede bekræftende med hånden, hvorefter jeg tog en tår af den billige & smagløse saftevand, som man altid fik gratis på hospitalet (noget af et kup, hva’?)

Jeg var lige ved at få saften galt i halsen, da jeg så personen komme gående ind. Hans læderjakke og perfekt satte hår var helt det samme som forleden. Hans dybe øjne og skæve smil.. Hvad lavede Zayn her? Jeg mener, de skulle da kun have været her igår, skulle de ikke? Ellers havde jeg virkelig været ukoncentreret, da Ana fortalte mig om det. 

 

Jeg hostede kort, så jeg ikke senere ville få et anfald. (Det ville også blive akavet, og det var det værste, som fandtes!) 

Jeg overvejede kort, om jeg skulle sige noget, men han startede ud, “hej igen.” han sendte mig et lille smil, hvilket blot gjorde mig endnu mere forvirret. 

“Hvad laver du her?” Det var ikke meningen, at det skulle lyde hårdt, jeg ville bare godt vide det. 

“Jeg…” Han kiggede kort rundt i lokalet, hvorefter han igen fik øjenkontakt med mig. “Jeg fik bare lyst til at besøge dig efter igår.. Du ved.” Han satte sig ned på den stol, som min far altid plejede at sidde på, når han var på besøg. 

“Mig? hvorfor mig?” Jeg følte lidt, at jeg kørte samtalen lidt for langt ud, men jeg ville stadig gerne vide det. Altså hvorfor skulle ham som var kendt overalt i landet, komme tilbage til et dødsygt hospital, for at besøge en kræft syg pige han lige havde mødt?? Det gav jo slet ikke mening, især ikke når jeg tænkte det igennem i mit hoved. 

 

“Fordi at jeg godt kunne lide at snakke med dig, og sådan.” han kløede sig i nakken, og det lignede heller ikke, at han havde forberedt hvad han skulle sige. Jeg nikkede efter lidt tid, hvis det altså var hvad han mente. 

 

Zayns synsvinkel:

For at være helt bund ærlig, vidste jeg ikke hvad fanden jeg havde gang i. Eller jo, på en måde gjorde jeg.. Hun gjorde mig bare så forvirret, og det var også hendes skyld, at jeg havde ikke kunne sove natten efter, fordi tankerne om hende cirklede rundt i mit hoved. Jeg følte den mærkeligste trang til at beskytte hende, fordi hun var så sårbar. Hun udstrålede godt nok noget andet, men jeg kunne godt se, at hun behøvede noget opmuntring i livet. Jeg ville bare gerne gøre hendes liv lidt bedre, få hende til at grine og den slags, også var det også det. 

 

Måske var det derfor, at jeg var taget tilbage på hospitalet, selvom drengene syntes det var lidt mærkeligt. Hendes historie havde bare virkelig gjort indtryk på mig, det måtte jeg sige. 

Ihvertfald var det der jeg nu befandt mig, siddende i en stol overfor hendes seng, så jeg havde frit udsyn til hendes kønne ansigt.

 

“Var du igang med noget?” spurgte jeg hende om, egentlig bare for at spørge om noget. Jeg ville hellere vide mere om hende, men det ville måske komme til at virke lidt creepy, når vi ikke kendte hinanden så godt endnu. 

 

Hun skubbede en tot hår væk fra øjnene, hvorefter hun åbnede de smalle lyserøde læber, “Nej ikke rigtig, jeg så bare skins.” hun begyndte lige så stille, at sno sit hår om sin pegefinger, imens hendes blik lå på mig. 

“Skins?” brummede jeg, med et spørgende ansigtsudtryk.

“Det er bare en serie, meget god faktisk.” 

“Nåår, har du prøvet at se how i met your mother?” udbrød jeg, med et lidt for ivrigt tonefald. Nu måtte jeg altså tage mig sammen.

“Ja, men friends er bedre!” Hun klappede computeren sammen, og lagde den i sengen ved siden af sig, da det så ud til, at hendes natbord var fyldt til randen, med blomster, kort og chokolade. 

“Det ville jeg nu ikke sige, ved mindre man er fuld.” mumlede jeg, i det jeg rejste mig op, for at få hen til hendes natbord. Der lå så mange kort og flød, enten læste hun dem aldrig, eller også var hun populær. 

“Hvem er alle de kort fra?” spurgte jeg dumt, da jeg var kommet helt derhen. Duften af roser fyldte mine næsebor, den gjorde mig på en måde rolig. 

“Bare.. Venner, familie, skolen du ved.” hun betragtede mig, da jeg samlede et af kortene op.

Kære Rosalie

Håber du får det bedre snart, vi savner dig så meget herovre i klassen! Dit smil og glade grin, skynd dig at blive rask.

Varme hilsner Joshua

 

Et ret basic brev, som virkede til bare at være skrevet for at skrive det. 

“Det er bare min klasselære, som fik dem alle til at skrive et brev til mig.” mumlede hun, i det jeg lagde brevet tilbage på natbordet. 

“Mhm..” jeg vendte mig rundt, hvor et lille vindue var, dog med gardinerne trukket for, så lyset ikke kunne komme ind. 

“Savner du ikke, at være udenfor?” 

“Jo det gør jeg vel..” hun tog en slidt hvid iPhone frem, som hun begyndte at taste på. 

“Vi kan gå en tur?” forslog jeg, da jeg ikke helt vidste hvad ellers jeg skulle sige, desuden ville jeg gerne gøre hende lidt glad. 

“En tur? Hvor henne?”

“Bare ned til søen, den dernede.” jeg hentydede til den lille sø, som lå ganske tæt på hospitalsområdet, og som faktisk var ganske hyggelig. Der var endda ænder i den skide sø, selvom den ikke var særlig stor, og der næsten aldrig var nogle mennesker. Kun en tilplantet bænk, som sikkert blev sat op for 100 år siden, mindst. 

 

Først så hun ud som om, at hun ikke gad, men alligevel rejste hun sig fra sengen, for at gå med mig. En lettelse inden i mig, fik mig til at smile ukontrolleret. 

 

 

__________________________________________________________________________________________________________________

 

Regner med et nyt kapitel iaften eller imorgen<3

I må MEGET gerne skrive, hvis der er noget i ikke forstår/ikke er tilfredse med. Vil gerne blive bedre & bedre (: 

 

Og skal vi lige blive enige om, at Zayn er overdrevet lækker? Hvis han besøgte mig, ville jeg nok få et hjertestop

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...