Falling star [One Direction]

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2014
  • Opdateret: 29 mar. 2015
  • Status: Igang
Mød den 17 årige kræftramte Rosalie Williams, som hver dag kæmper imod den dødelig sygdom, som allerede har taget hendes mor med i faldet. Hverdagen er ikke nem, når man konstant har døden hængende efter sig. Lægerne gav hende sølle 2 år tilbage at leve i, inden det ville være for sent. Håbet er ved at være ude af Rosalie, indtil hun møder den verdensberømte Zayn Malik fra boybandet One Direction, som en dag besøger hospitalet for de kræftramte børn. Et spændende og anderledes forhold bygger sig op imellem de to, for hvor langt vil man gå, hvis man ved at i sidste ende bliver den anden sorget? Vil det forblive som et stærkt venskab, eller vil der så småt komme følelser i klemme? Følg med i denne “barske” historie om liv, død og kærlighed.

73Likes
145Kommentarer
16118Visninger
AA

16. A party

 

Men skulle jeg fortælle det til Zayn? Lade ham blive bekymret? 

 

Jeg blev bare ikke budt lige velkommen af alle, det er alt.” løj jeg istedet, eller det var jo ikke en løgn faktisk. Jeg fortalte bare ikke den hele sandhed. Zayns hånd begyndte at nusse mig i håret, lige så stille og roligt så jeg blev helt beroliget. 

 

“Det bliver så hyggeligt på fredag, drengene kan også godt lide dig.” mumlede Zayn, imens han begyndte at flette mit hår eller noget i den retning, selvom det sikkert ville ende ud i at ligne en høstak, for drenge kan bare ikke flette hår. 

“Tror du virkelig?” spurgte jeg, en anelse tvivlende, “og hvad laver du med mit hår?” han udstødte et grin, men blev stadig ved med at filtre mit hår sammen i en kage, som han nok mente var en “Flot” frisure. 

“Ja selvfølgelig, det sagde de også da jeg fortalte dem at du kom.” jeg nikkede, “de syntes du er skide sød, nede på jorden og sjov.” fortalte han videre, stadig fuldt i gang med mit hår som prøve model. 

“Det kunne jo godt være, at de synes jeg er irriterende. “ begrundede jeg, hvorefter jeg fjernede hovedet lidt væk fra ham, så han stoppede med at pille ved mit hår. 

“Hvad har du lavet?” grinede jeg, da jeg mærkede efter for at finde ud af, hvor han havde lavet med mit hår.

Zayn blev stille et kort øjeblik, hvorefter han brød ud i latter, så det helt kildede i maven. 

“Jeg havde bare set sådan nogle ret seje frisurer på Tumblr.. altså, sådan lidt som et vandfald..” mumlede han, imellem grinene. Jeg strakte noget af mit hår ud, for at kunne se det lidt bedre.. ikke særlig kønt. Hvis jeg skulle være helt ærlig, lignede det at jeg ikke havde børstet det i 3 år, men så alligevel prøvet at få det ordnet lidt.. Jeg slog til ham, hvorefter vi begge endnu en gang udbrød i grin.

“Jeg har aldrig set noget grimmere.” kommenterede jeg, hvilket fik ham til at rulle med øjnene, “det er da ret flot..” han kløede sig i håret, “hvis man altså går efter det hjemløse look..” 

“Hahahha” Det hele var bare så sjovt lige pludselig, og jeg fik en stor lyst til bare at kaste mig i armene på ham. 

Tåbeligt Rosalie, fokuser.

Hans varme øjne kiggede på mig, jeg studerede kort hans ansigt, men stoppede ved munden. Læberne der var let adskilte, så man kunne ane de kridhvide tænder, som sad så perfekt at man skulle tro han havde rendt rundt med bøjle hele sit liv. 

Jeg kiggede først væk, da han fangede mig i at stirre. Den lyserøde varme bredte sig langsomt til mine kinder, så jeg valgte at rykke med en smule fra ham, så han ikke skulle opdage min rødmen. 

 

                *        *        *

 

Mit hår var sat op med fine hårnåle, og makeuppen havde jeg brugt ekstra tid på. Zayn havde afsløret at det faktisk var en fest (som i en ordentlig fest) og ikke bare en aften med drengene, som jeg ellers troede. Det var nu nok også meget heldigt, for ellers var jeg nok dukket op med lidt kedeligt tøj og forholdsvis naturlig. Men nu skulle der gøres noget! Hvorfor vidste jeg ikke helt, men jeg ville bare gerne have at Zayn så mig fra en lidt anden side, end bare den der lidt nede på jorden stille og rolige pige. Han skulle også se mig som den pigede pige, med meget makeup og høje stiletter. 

 

Jeg tegnede lidt oveni mine bryn, da jeg ikke helt synes de så ordentlige ud. Ellers var resten af min makeup omtrent færdig. Min hud behøvede ikke den store omgang, heldigvis. Dog havde jeg sørget for nok concealer, så jeg ikke pludselig lignede en død rotte midt på aftnen. Bronzer, blush og en helvedes krig af en øjenskygge, som tog tålmodig at ligge, da jeg jo ligesom måtte passe lidt på med ikke at smadre den. Så selvfølgelig eyeliner og mascara (musthave, ved mindre man vil se død ud, og hvem vil det?) 

 

Jeg tog den kjole på, som jeg havde lagt frem i god tide. (Klogt træk, da jeg efterhånden har fundet ud af at jeg IKKE arbejder godt under pres.) 

Kjolen var sort med en dyb udskæring på ryggen. Den var stram ved brystet og ned til taljen, hvilket resulterede i en overdreven og flot kavalergang, da den gik ud ved hofterne. Mine bryster blev skubbet lidt for meget op, efter min mening altså, da jeg ikke ville ligne alle de andre. Og når jeg sagde det, var det fordi de fleste piger altid valgte de korteste kjoler i skabet. 

 

Med et blik på min telefon begyndte panikken at stige, Zayn kunne kort og enkelt være her når som helst og ringe på døren, og jeg skulle jo ligesom også børstet tænder og have sko på og… Jeg løb ud på badeværelset, så jeg var ved at snuble i forbi farten. 

“Tandbørste.” mumlede jeg for mig selv, da jeg stod foran spejlet, hvor kun 2 tandbørster stod i hvert sit krus. Det virkede næsten helt tomt, at der kun var sølle 2 tandbørster..

Jeg greb hurtigt min, hvor jeg valgte vores mint tandpasta. Nej det er ikke derfor.. Altså det er jo bare for min egen skyld, ikke? Hvem vil lugte af våd hund eller mad ud af munden? IKKE Fordi der skulle ske noget. 

 

5 minutter efter ringede det på døren, heldigvis for mig var jeg klar. For at undgå et kryds forhør af min far, råbte jeg bare farvel til ham i entreen, og åbnede døren, så han ikke skulle komme væltende for at kramme farvel i flere minutter. 

 

“Wow, du ser godt ud.” komplimenterede Zayn, i det øjeblik jeg åbnede døren for ham. Hans øjne glimtede, og håret var sat pænt. Han så alt i alt virkelig godt ud, også med det charmerende smil.

“Det gør du også!” Jeg kunne ikke lade være med at smile stort, der stod han med en sort rose og holdte den strakt imod mig. 

“Jeg tog en rose med til dig..” Jeg kiggede på den, hvordan kunne den være sort? Mit spørgende ansigtsudtryk fik ham til at tage forklare, “jeg malede den sort, fordi at jeg ved hvordan du kan lide ting der er anderledes.” hans forklaring fik mig til at smile endnu større, og hoppe ind i armene på ham som et kram. Hans parfume trængte hurtigt ind, frisk og tiltrækkende duft. 

“Du er så sød.” mumlede jeg, da jeg tog imod den sorte rose. Han nikkede, smilede og tog min hånd. Vi lignede næsten et kæreste par, gjorde vi ikke? Men det var vi altså ikke. 

Jeg hoppede med ind i bilen, og lagde rosen op på bagsædet, så den ikke skulle blive smadret.

“Hvad for en fest er det?” spurgte jeg, da han startede bilen. 

“En fælles ven holder den, meget stor. Ikke bare en enhver kan komme til selvfølgelig, der er sikkershedsvagter men.. der kommer mange!” Forklarede han ivrigt, jeg nikkede spændt. Fest havde jeg ikke været til længe, grundet hospitalet og forbud om det. Jeg måtte heller ikke drikke alkohol på hospitalet, så jeg var nok blevet lidt af en svagdrikker. Og hvis jeg skulle gætte, var Zayn sikkert typen der kunne bunde 15 shots uden at gå i gulvet. 

“Drengene er nok allerede derhenne, hvis jeg kender dem ret; helt stive.” 

Jeg grinede, “det ville ikke undre mig.” Jeg kiggede smilene ud på vejen, på de huse og træer vi hurtig passerede. Jeg var glad for hvordan mit liv havde udviklet sig, glad for at have en som Zayn i mit liv. Glad for at jeg ikke behøvede, at føle mig så alene og forlad. Glad for at kunne være mig selv, og glemme alt om sygdommen i hans selvskab. 

Jeg blev afbrudt i mine tanker af en ringene mobil, som lå midt i mellem Zayn og jeg. Da Zayn styrede bilen, rakte jeg ned efter den men det gjorde han åbenbart også, så vores hænder stødte sammen. Det gav et sæt i mig, i det korte øjeblik vores hud rørte hinanden. Jeg bed mig kort i læben, uden at han kunne se det. 

Han stoppede sine handlinger i et kort øjeblik, efter at jeg havde trukket hånden til mig igen, men så fik han taget mobilen op til øret og svaret. Jeg lagde hovedet på vinduesruden,  det begyndte at blive lidt mærkeligt..

 

_________________

 

Tak for alle jeres søde kommentarer, i er så dejlige! Det giver mig bare lyst til at skrive mere.<3

 

Når men så skal de til fest, er det mon smart med alkohol, forbudte forhold og hemmeligheder? heeh, det må i læse jer til i næste kapitel.

 

OG undskyld for de navne til kapitlerne.. Ved virkelig ikke hvad jeg skal kalde dem, haha. Måske skulle jeg bare lave det om til tal, det fungerer måske bedre?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...