Just A War - One Direction +12

Skriget falder kanonen lyder. Det er det som netop Chera Winchester drømmer om. Da hun melder sig til The Hunger Games er det ikke som det ser ud. Det er værre. Sammen med Liam prøver de at overleve det mærkværdige miljø. Da de begynder at ned fra 3 går det først op for hende. Det her er enden. (Er med i Konkurrencen om at vinde to billetter til The Mockinjay part 1)

5Likes
6Kommentarer
566Visninger
AA

9. | Just A War | Chapter 7

| Just A War |


Chera's Synsvinkel

Jeg mærker en ånde i hovedet og åbner øjnene. Straks skriger jeg og flyver op og giver personen en lussing. Ja, undskyld, men jeg er ikke et morgenmenneske! "Liam!", råber jeg og giver ham endnu en lussing. Hvad sker der for alle hér? Løber ind og gemmer mig, MENS JEG SOVER! Dog glemmer jeg helt, at jeg kun sov i undertøj i nat og ikke min træningsdragt, som jeg plejer. Jeg kan mærke en bekendt varme i mine kinder som betyder, at jeg rødmer. Satans osse. Liam kigger betaget på mig og jeg opdager det IKKE er mit ansigt, han kigger på. Straks slår jeg ham med en knytnæve i ansigtet, hvilket gør, at han flyver over i væggen og jeg føler en stor smerte i min hånd. Jeg rejser mig rødmende op og går hen og tager en træningsdragt på. I dag skal vi vises frem. En modelopvisning? Hvad ved jeg. Jeg går over og tager fat i Liam's arm og nærmest smider ham ud af værelset. Et skrig lyder og jeg opdager straks hvad jeg har gjort.Jeg  kastede Liam ind i nogen! Jeg griner, men stopper da jeg ser Patrica som ser forfærdelig ud. 

 

"Kom ind", siger jeg og tager hendes hånd og fører hende ind i mit værelse. Hun ser forfærdelig ud - og samtidig vred."Jeg siger dig - jeg dræber den dreng!" råber hun og sparker foden ind i sengen, men fortryder straks, da hun bagefter står og ømmer sig. Jeg ser forvirret på hende. Hun sætter sig ned på gulvet og jeg sætter mig på hug.
Jeg tager fat i hendes hånd og trækker hende med ind på badeværelset, hvor jeg roder i skabene. Jeg finder en børste og begynder at rede hendes hår og siger: "fortæl".  Hun tager en dyb udånding og jeg tager en lille klud og putter vand på og prøver at få mudderet ud af hendes hår."Altså; det startede med, at jeg vågnede fordi nogen vækkede mig. Og øhhh.. De der mennesker tager mig ud på badeværelset og tager så en ting, der puster varmt luft ud, som de kalder en føntørrer... Da de tænder for den ryger der bare mega meget mudder ud. Det viser sig så, at Samuel har kedet sig og hældt mudder i den. Da jeg så tager min sko på så viser det sig så, at han har puttet frøer i mine sko! Så de der frøer døde selvfølgelig og da jeg tager min dragt på: mere mudder! Og vi skal vises frem i dag!". Hun græder og jeg tysser på hende. Jeg giver hende et kram."Hør: tag et bad hos mig. Så tager jeg dit tøj til vask og henter noget nyt." Hun nikker og siger så: "ja, jeg prøvede også at tage et bad. Men vandet var fyldt med skidt!". Hun mumler nærmest, mens hun tager tøjet af.

Jeg tager tøjet og går så hen til vaskeriget, som jeg så fint kalder det, og sætter kurs mod hendes værelse. Jeg kigger mod dørene og venter på, at hendes navn skal stå på den. Da jeg ser hendes navn, går jeg derind og tager nogle støvler og en træningsdragt og noget fint undertøj. Derhjemme ville jeg ikke være så sød, men altså... Hun er jo i min gruppe så... jah... hvad kan jeg ellers sige? Jeg går tilbage til mit værelse og går ind på badeværelset. Patrica er stadig i bad, så jeg lægger et håndklæde til hende og ligge tøjet ved siden af. Bagefter går jeg hen til spejlet og begynder at rede mit hår. Lidt efter stopper vandet og Patrica går hen ved siden af mig og tager håndklædet om sig."Tak" siger hun og smiler taknemmeligt."Det var så lidt" siger jeg og smiler: "har du brug for an..." Jeg blir afbrudt af to bank på døren. Jeg går over til døren og åbner."Morgenmad" siger damen ligegyldigt og rækker mig en tallerken med mad og skal til at køre videre, men jeg stopper hende. "Kan jeg få to?" Hun nikker og giver mig en mere og går videre. Jeg skal til at lukke døren, men en fod sætter sig i klemme og Melodie træder ind med en morgenmadstallerken i hånden. "Er Patrica her?" spørger hun og hentyder sikkert til de to tallerkener.  Jeg nikker og hun smiler."Breakfast party!" råber hun og træder ind.

 

Hvorfor mødte jeg ikke dem lidt før?

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...