Just A War - One Direction +12

Skriget falder kanonen lyder. Det er det som netop Chera Winchester drømmer om. Da hun melder sig til The Hunger Games er det ikke som det ser ud. Det er værre. Sammen med Liam prøver de at overleve det mærkværdige miljø. Da de begynder at ned fra 3 går det først op for hende. Det her er enden. (Er med i Konkurrencen om at vinde to billetter til The Mockinjay part 1)

5Likes
6Kommentarer
548Visninger
AA

3. | Just A War | Chapter 1

|Just A War| Chapter 1


Chera's Synsvinkel

 

Jeg kigger kort mod min far, inden jeg skyder endnu en pil afsted og nikker tilfreds. Jeg hører en klappen bag mig og sukker glad. Jeg skyder to pile mere afsted inden jeg lægger buen ned og øver mig med min økse og så min bue igen. Jeg tager et par kasteknive op i min hånd og ser ud af min øjenkrog min mor, som holder sine hænder på brystet. Hun hader, når jeg bruger knivene, da det ikke gik ligefrem godt sidste gang. Jeg ramte bogstavelig talt mig selv i bagpartiet! Hvordan det lykkedes mig, har jeg ingen idé om.

"Chera?" Jeg kigger kort bagud."Der er aftensmad" Jeg fnyser kort af min mor: "Hvis det er tørt brød og et surt æble - så - nej tak!" Jeg smiler til mine kasteknive, men tager så min bue. Jeg skyder en kort pil afsted og hører en sukken bag mig. Jeg vender mig irriteret om og skal til at smide en kæk kommentar afsted, men tier stile da min far og lillebror står der.

"Chera?" Jeg kigger væk. "Vi har skaffet pasta". Jeg griner: "pasta? Ih, hvor dejligt! Har i glemt, at det er min afskeds middag idag? Upsi! Det har I vist glemt aaallltttt, om dejlige fader!" Jeg griner ustyrligt. Min far ser surt på mig inden han siger to ord mere: "og kødsovs". Jeg holder straks mund. Kød er meget sjældent at få her i vores område. Som min lillebror Tim har f.eks. kun smagt det 1 gang i sit liv! Og han er snart 11! Jeg sætter mig straks ned. "Undskyld far..." Jeg kigger undskyldende på ham. Han smiler halvhjertet. "Så kun denne gang." Jeg mærker et stik i hjertet og kigger straks ned. Jeg øser noget op og snakken begynder over bordet. Vi bor ikke det fedeste sted; nærmere nogle stolper med stof over så det ligner et telt. Da jeg er færdig rejser jeg mig op. "Må jeg træne nu?" Jeg smiler halvhjertet og går udenfor uden at vente på svaret. Jeg tager min økse og slår ud forskellige veje, som om jeg slås mod nogle. Jeg tager så min bue og skyder efter mine menneskeskydeskiver og løber lidt imens. Jeg ser en fugl på himlen, men lader den dale afsted og træner videre. Som regel ville jeg have skudt den men jeg har brug for træningen. I morgen er det jo DAGEN!!!!  Dagen hvor jeg skal melde mig frivilligt. Jeg smiler ustyrligt. Glædens dag! Jeg kan allerede høre kanoner og mit glade skrig, når jeg dræber den sidste person. Ih, hvor jeg glæder mig! Jeg kan straks fornemme, hvordan jeg skyder perfekt ved tanken om det.

The Hunger Games - bare vent! - for her kommer jeg! 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Chera?" Jeg grynter irriteret og vender mig om. "Chera!" Jeg mærker noget vand i mit hoved og springer op. Jeg kigger rundt og prøver at bevare fatningen. "Vi skal afsted" min mors blide og triste stemme skære i mine høregange og da det går op for mig at det er nu. Jeg springer op. Det her skal nok blive en god dag! 

 

___________________________________________________________________________________

det her er jo første kap. Så det er lidt småt :-) coveret er kun midlertidigt så i ved det :-) like og favritiser gerne! Kommentere endeligt med lidt ris og ros :-)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...