My past ∞ Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 okt. 2014
  • Opdateret: 2 nov. 2014
  • Status: Igang
Harry og Evelyn lever et dejligt liv i deres lille lejlighed i Liverpool. Evelyn og Harry lever et med et stramt byget, hvor de ikke har råd til både dit og dat. Deres kærlighed for hinanden består nu en hvis grad, men ingen ved, hvad der kommer af problemer og hemmeligheder. Da Harry har haft en hård fortid, som ingen ved om, andet end ham. Læs med hvis du får blod på tanden, af at hvide mere om historien, og finde ud af hemmelighederne samt deres fremtid. Kh. 1D.Specials - God fornøjelse <3 © Copyright 2014 1D.Specials . All rights reserved. This story may not be stolen, copied or borrowed to another sites. Harry er ikke kendt i historien.

15Likes
6Kommentarer
542Visninger
AA

2. Kapitel ∞ 1

 

 

 

∞ LOVE ∞

 

''Harry stop !'' Fik Evelyn hvinet og råbt under Harry's krop. Harry havde hans hænder overalt på Evelyns mave med hans fingre, som strøg hen over hendes følsomme hud. Harry blev ved med at kilde hende, for han elskede hendes fortrolige og smukke latter. Det gav ham spark i maven af forelskelse, som har groet sig større og større til pigen under ham. 

 

Harry kunne ikke holde det lille, bedårende og kærlige smil fra, ikke at snige sig ind på hans så ellers rosa, fyldige men tørre læber, da hans livs kærlighed lå under ham og fyldte ham med glæde. Hvor han ikke kunne slippe sine tanker om, at han var den heldigste mand i verden, at have glæde af sådan en smuk og kærlig pige. Hun var hans, og han var hendes.  

 

''Ikke før du indrømmer, at du elsker mig !'' Råbte Harry med en drillende tone, som gjorde til, at Evelyn fik små spark i maven. Evelyn vidste godt, at hun elskede ham overalt på jorden, og at hendes følelser ikke kunne sige meget andet. Hun elskede også hans drillende side, som hun havde savnet så meget. 

 

Harry havde næsten altid været mystisk og fyldt med en masse hemmeligheder, som Evelyn op til flere gange har prøvet at få af vide. Men den dag skulle ikke fortabes, den skulle nydes. Der var dog også en god grund til glæden mellem dem. Deres kærlighed. 

 

''Nej aldrig !'' Hvinede Evelyn under Harry's muskuløse overkrop, som hang ind over hende. Evelyn drillede ham med hendes benægtelse, og det vidste hun godt. De fandt det kun sjovt, da denne dag ikke skulle spuleres, og nydes bare dem to, ingen andre. 

 

''Så ber' du selv om det !'' Råbte Harry og killede hende hurtigere, og hårdere. Så at det næsten gjorde fysisk ondt på hende, men han vidste godt, hvornår det ville blive for meget, og om han var nød til at stoppe. Han kunne aldrig finde på at gøre hende fortræd, ikke hende som havde hjulpet ham ud fra mørkets dystre side, og havde fyldt ham med den glæde, som han virkelig havde manglet i livets hårde bedriftelse. 

 

Evelyn hvinede da højere, og hendes latter rungede i det store rum, hvor de befandt sig på sofaen. Dog boede de ikke på det mest luksuriøse sted eller forhold, da Harry og Evelyn kæmpede med pengene. Harry havde intet job, og han var droppet ud af skolen, så de begge overlevede af Evelyn's indkomst fra en børnehave som en pedagog. 

 

Evelyn elskede jo børn, hun havde enda selv drømt om at få børn en dag, eller retter sagt den rette dag. Hun elskede dem, og de elskede hende. Hvem kunne ikke elske Evelyn, gik Harry altid og sagde til sig selv. Men ingen havde endu da benægtet det, så han må jo tale sandt. 

 

''Okay, okay ! Harry jeg elsker dig !'' Hvinede Evelyn, da hun var ved at løbe tør for luft i hendes lunger. Det var nu også forståeligt nok, efter sådan en kille-tur, som Harry altid gav hende. De var nu også et sødt par, som de fleste mente. Ingen har dog, underligt nok, ikke sagt det til dem. Men deres mening betød ikke en skid til Evelyn og Harry. De var ligeglade med, hvad andre ville tænke om dem, de levede deres liv, på deres primisser, og med deres egen frie vilje. 

 

''Vent hvad ? Jeg kunne ikke høre dig.'' Sagde Harry og beholdt sine hænder igang på hendes bløde mave, hvor Harry's hænder var som limet fast. Han ville ikke stoppe, ikke i den gode stemning de var kommet i. En stemning som denne, fik Harry til at elske endu mere hans forhold til Evelyn, som har bestået i mange, mange ting. 

 

''Jeg elsker dig Harry !'' Begyndte Evelyn at råbe, i håb om en kort pause, så hendes lunger atter kunne blive fyldt med den friske Co2, som der strømmede ind af det åbne vindu overfor den ellers slidte ledder sofa. Den havde Evelyn engang arvet af hendes mormor, som desvære ikke lever mere. Men da Harry og hende flyttede sammen og næsten ingen penge havde, tog hun glædeligt imod den. 

 

''Jeg ved ikke helt, om jeg tror på dig ?'' Sagde Harry drillende, og fortsatte hans markværdige handling. Han burde snart stoppe, men han ventede. Han kunne ikke få nok af hendes latter eller bare det øjeblik. Han ville ikke miste den øjeblik, ikke så hurtigt eller allerede. 

 

''Jeg elsker dig Harry ! Du er mit et og alt !'' Tilføjede Evelyn, i sidste håb om en pause, eller nærmere befrielse fra Harry's trance af øjeblikket. Det her var ikke første gang, men det føltes, det som, for dem begge. De blev aldrig træt af hinanden, og ingen af dem ville nogensinde blive træt af hinanden. Hvis det stod til dem, ville de leve sammen for evigt til deres dages ende. Lidt ligesom i et eventyr. Men virkeligheden, er dog langt fra et eventyr... 

 

''Okay..... Jeg tror på dig.'' Sagde Harry og stoppede endelig sine fingre. Evelyn hæv granse-løst efter vejret, efter Harry's hårde omgang. Harry bemærkede hendes brystkasse, som fløj op og ned i en hastig fart. Det gjorde til, at Harry stille lænede sig ned til Evelyn, hvor han stille placerede hans tørre, fyldige læber på hendes brand varme pande. 

 

Evelyn kunne mærke en endu varm følelse snige sig igennem kroppen, i Harry's handling. Sådan var det hver gang, at Harry's læber fik kontakt til hendes hud. Et form for 'gys' igennem kroppen, på den gode måde. Evelyn fik derefter et skinnende smil frem på hendes smukke ansigt. Den følelse som Harry gav hende, havde hun  endu aldrig følt før, og ville ikke drømme om at få den følelse af en anden end Harry.

 

Han fik hende til at slappe af, til at tage det stille og roligt, med ingen hast. ''Jeg elsker dig.'' Hviskede Harry derefter ned til hende, efter hans berørende og følelseslige handling. Han kunne se, hvordan Evelyn's øjne lyste op af glæde og kærlighed, for ham overfor hende. Deres kærlighed kunne dog ikke beskrives, men den var uundværlig.

 

Hun tog sin hånd stille op mod Harry's kind, hvor hun stille strøg den, som fik Harry's smilebånd til at hæve sig en hvis grad. ''Jeg elsker også dig.'' Hviskede Evelyn, og tro på det, for det var så sandt. Lige som det øjeblik før, fik Harry ikke lyst til at slippe fra den. Bare at være sammen med Evelyn gjorde til, at han hver gang fik en hel del sommerfugle i maven, for intet var forudsigeligt, når det kom til de to.

 

''Skat... Jeg tænkte på, om vi skulle gøre os klar nu ? Vi har reservationen fra klokken 18:00, og den er-'' Sagde Harry, mens han tog et kig ned på sit slidte armbåndsur og fortsatte. ''17:39. Så skal vi ikke til at afsted ?'' Spurgte Harry, mens han fjernede et stykke af Evelyn's hår, og flyttede det om bag hendes venstre øre. Det gjorde til, at Evelyn fik kuldegysninger hele vejen ned ad hendes ryg. 

 

''Jov... Så går jeg lige ind og skifter, det skal du altså også.'' Sagde hun med et smørret smil klistret til hendes ansigt, som lyste fuldstændigt op. Nogle forstår måske ikke deres interne jokes, men så længe de selv gør det, hvorfor så stoppe ? Det var jo en af de ting, som de nød mest. Hinandens tilstedeværelse. 

 

De begge rejste sig fra den slidte leddersofa, hvor de ellers derefter gik ned af deres lille gang, ind på deres soveværelse. Det var et meget lille soveværelse, hvor der i midten stod en lille dobbeltseng, i venstre hjørne et tøj skab, samt en mellem stor potteplante. Hvor der i højre side stod et skrivebord med spejl over de forskellige familie-photos, som hang på den faldenhvide væg. I hver sin side af sengen på vægen, var der to vinduer, ikke brede men høje. De gav et klart udsyn til den lille gågade nedenfor deres lille lejlighed. 

 

Evelyn gik sjuskende over til tøj skabet, med en legesyg Harry i hælende. Hun fik på vejen der over et lille klap i numsen. Hendes reaktion kom nu ikke bag på Harry. Hun hoppede let op i vejret, mens hun udstødte et lille skrig fra sig. ''Harry !'' Sagde hun og prøvede at kigge seriøst på ham, men fejlede brutalt, da Harry sendte hende et fjoget smil. 

 

''Undskyld jeg kunne ikke lade være ! Ikke når du vimser rundt sådan der.'' Udstødte Harry til forsvar, mens han prøvede at holde sig fra at grine, men alle vidste nu nok, at hans plan om det, ikke lykkedes. Dog var han ved at bryde sammen af latter, hvor han efter få sekunder fik Evelyn med på hans lille mode. 

 

Der stod de, begge grinende sammen. De havde det sjovt, så sjovt at nok intet kunne ødelægge det. Men for dem gik tiden virkelig hurtigt, og de var ved at glemme tiden. For hvis de skulle kunne nå restauranten i tide til deres reservation, så skulle de sikker skynde sig meget. Da Evelyn ville have, at både hende og Harry skulle skifte til bare lidt fornemt tøj. 

 

''Okay, vi skal altså skynde os, ellers når vi det ikke.'' Sagde Evelyn, da hun havde fået pusten tilbage og åbnede tøj-skabet. Hun kiggede nøje, om der var noget, som tilfældigvis kunne passe til begivenheden. Som fortalt før, var de ikke i en besidelse af særlig mange penge, så det betød også, at de ikke kunne få alt på det nye mode, og dit og dat. 

 

''Her tag det her på !'' Sagde Evelyn og tog en fin råhvid skjorte ud fra skabet, sammen med nogle slidte jeans. Dog havde hun også fisket et crimson rød slips ud til ham, i håb om han ville bære den under middagen. Den slips havde Harry fået af Evelyn's far i fødselsdagsgave, da Harry fyldte 19. Den var Evelyn stolt over, for det var først der, at hendes far accepterede Harry for den han var. 

 

Evelyn's far havde ikke altid kunne lide Harry, da han troede at Harry ville være en af de slemme drenge. Dem som kommer i slås kampe hver fredag, eller kommer skide fuld hjem efter en lidt for lang bytur. Men som Evelyn havde prøvet at vise hendes far, var Harry ikke den type, hvert faldt ikke længere...

 

''Ej det mener du ikke....'' Sukkede Harry, da han så, hvad hun havde fundet frem til ham. Men som sagt, Harry var ikke den særlig meget badboy type, men dog var han ikke den, som gik med slips og skjorte. Han foretrækkede nu mere en helt normal sort eller hvid t-shirt, med nogle slidte jeans, og prikken over i'et... Et par støvler. 

 

''Ej come on, det er da et pænt outfit !'' Sagde Evelyn og prøvede at fange Harry's dinglende hånd, som hang livløst ned langs hans side. ''Du fik den af min far ! Det er en stor ting, han lader ligesom ikke alle ind til mig vel ?'' Tilføjede Evelyn, da hun endelig havde fået Harry's hånd i hendes. Hun gav den stille et lille tryk, som fik Harry til at kigge på hende. Hendes øjne lyste helt op af håb, ingen tvivl om, at Harry kunne se det i hendes øjne. 

 

''Okay fint... Men kun fordi, at det er til en speciel lejlighed.'' Sukkede Harry opgivende, mens han så, hvordan Evelyn lyste op, og hvordan hun hvinede stille med små hop. Der hun efterfølgende hoppede i Harry's arme og kyssede han blidt på munden. 

 

Lige præcis den Evelyn, elskede Harry. At hun kunne få ham til at overgive sig, til at gøre ham til et bedre menneske, efter hans ensomme og mørke fortid. Han elskede hende jo så højt, så han lod hende hjælpe ham, uden at hun vidste, at hun hjalp ham. Harry sagde nogle gange, at de lignede et gammelt ægte par. Det kunne de også nogle gange få lidt humor ud af. 

 

''Tak Hazza...'' Sagde Evelyn og lod sig løslade fra Harry's arme. Hun gav derefter Harry skjorten, jeans'ne og slipset, hvor han straks begyndte at tage det på. Imens fandt Evelyn en crimson rød knæ-kjole frem, en som hun havde sparet sammen til i virkelig lang tid, men den havde hun endelig haft nok penge i overskud til at købe, for få uger siden. Det var ikke det mest fornemme, men det var det mest fornemme de ejede. 

 

Hendes kjole var med en strop på den højre skulder, hvor den sidder stramt ned fra taljen til ned over hofteterne. Den sluttede nede omkring hendes knæ'er, hvor den gik lidt ud. Selve stoffet var glat, det gjorde til, at den så skinnende ud. Evelyn elskede den, og den klæddede hende også godt. Den fik hendes blå-grå øjne til at lyse op.

 

Hvordan Harry's syn på hende med den kjole på, fik han ikke sagt højt. Dog havde han set hende med den før, men lige netop den dag, til den lejlighed, og det tidspunkt, gjorde det lidt mere specielt. Han kunne også mærke en bule vokse sig større i hans stramme bukser, hvor hans blik var fuldstændig frosset på hendes krop. 

 

''Harry stop med at stirre-'' Sagde Evelyn, mens hun vendte sig om for at lukke skabet igen. ''Og den der kan du godt gemme til et andet tidspunkt.'' Sagde Evelyn med et fjoget smil, og hentyd til Harry's bule, mens hun traskede over til den anden side af værelset, så kun kunne redde sit lange hår. Da hun passerede Harry på vejen der over, gav hun ham et lille puf på skulderen med hendes skulder. Det resulterede i, at Harry fik sig tøet op igen. 

 

Da han fattede, hvad hun mente, kunne han ikke holdte et lille grin inde. For Evelyn drillede ham, han vidste det, og hun vidste det. Det var dog meget tydeligt. Men det hjalp ikke, til at få bulen væk i hans bukser. Netop så blev det værre. 

 

''Fint, men kun til efter middagen !'' Sagde Harry bestemt, mens han stillede sig hen ved siden af Evelyn, som stod og kørte en børste igennem hendes lange hår. ''Hvis du snart er færdig skat, så gå lige uden for døren et split sekund.'' Sagde Harry og kørte sine hænder op og ned ad hendes skuldre. Han kunne mærke, at hun var kold. Så han strakte sine arme ud over hende i stedet, så han holdte tæt om hendes krop. 

 

''Hvad har du tænk dig at gøre ?'' Spurgte Evelyn og vendte sit hovede, så hun kunne se om på Harry's hovede, som hvilede på hendes skulder. ''En overraskelse til min dronning.'' Sagde Harry og kyssede hende blidt på næsetippen, hvorefter han slap sine arme om hende. 

 

''Gad vide, hvad det mon kunne være.. ?'' Drillede Evelyn, mens hun prikkede Harry i maven med hendes små, fine fingre. Harry begyndte at grine, mens han stille tog hendes fingre væk. ''Evelyn du er vidst klar til at gå ud nu.'' Grinte Harry færdig, imens han fulgte hende stille ud af døren med hans hånd på hendes lend.

_______________________________________________________________________________

 

Hej... <3 

 

Dette var så første kapittel af My past.

Jeg håber i kunne lide den, for der blev lagt meget vægt på den. 

Hvis du kunne lide første kapitel, kunne du jo favorisere og måske give min novelle et like. 

Det ville betyde meget for mig :) 

 

KH - Amalie

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...