Red, Yellow & Green Lights (A Louis Tomlinson Fan-Fiction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2014
  • Status: Igang
Hvad sker der, når to personer, der har været fjender siden de åbnede deres øjne, pludselig får den samme opgave fra chefen og havner i den samme bil hele natten til en uventet såkaldt roadtrip? Det kan Chili Booker og Louis Tomlinson svarer på. Skænderier, hemmeligheder, følelser og oplevelser kommer på spil på få timer for de to unge mennesker. Men mon det egentlig altsammen ender som Chili og Louis nu engang havde i tankerne?

23Likes
4Kommentarer
1902Visninger
AA

3. Green Lights

12 am  - 16. October 2015

Chilis synsvinkel:

 

Natten rullede forbi udenfor, vi kørte igennem hvert lyskryds til grøn lyst, radioen spillede alt fra nyt musik til gammelt musik, og alting var rart. Stilheden var fantastisk, det var næsten som om, at jeg var helt alene…

”Så hvornår begyndte du lige som hemmelig agent?”

Se den havde jeg glemt.

Louis var her, den værste person i mit liv, også glemmer jeg rent faktisk, at jeg sidder i samme bil med ham? Det må være ønsketænkt.

”None of your damn business.”

Louis rullede med øjnene og strammede grebet om rattet.

”Seriøst Chili?”

Nu var det min tur til at rulle med øjnene, imens jeg lagde mine NIKE belagte sko op foran mig, så de næsten kom i kontakt med ruden.

Jeg kan godt lide NIKE.

”Kan du huske den sidste have fest?”

Jeg tænkte selv tilbage på havefesten for 2 år siden med det store telt ude i mine forældres baghave og de mange mennesker mine forældre kaldte for deres nære venner.

”Mhm?”

Louis og mig var ikke i familie, men vores mødre havde været tætte veninder siden de gik i børnehave, hvilket gjorde Louis og jeg nærmest voksede op sammen.

”Der.”

Louis og jeg havde gået i dagpleje sammen, lært at gå sammen, været på ferie sammen, gået i børnehave sammen og skole sammen, vi havnede endda på det samme college.

”Det var derfor, du droppede ud af college?”

Louis og jeg havde timer sammen i 2 år, men jeg undgik ham for det meste alligevel, hvilket egentlig gjorde mine college år mindre trælse. Men kun en smule.

Jeg havde virkelig aldrig fungeret sammen med andre mennesker.

”En af grundene,” jeg vidste, han vidste de andre grunde. Eller han vidste dem måske ikke helt til punkt og prikke, men jeg vidste hans gæt, ville være rimelig tæt på sandheden.

”Oh.” Han tog en dyb indånding og drejede hans skuldre lidt.

”Blev det hele så bedre?”

Det hele blev værre efter, at jeg droppede ud af college. I starten kæmpede jeg som en i helvede for at komme ind som hemmelig agent. De ville smide mig ud flere gang, hvis jeg ikke tog mig sammen og kom af med mine problemer.

Så det var, hvad jeg gjorde.

Jeg kom af med mine problemer.

”Hvad med dig?”

Jeg svarede med vilje ikke på hans spørgsmål, hvilket nok var dumt, fordi han så sagtens kunne gætte sig til svaret.

”For et halvt år siden.”

”Så du afsluttede college?”

”Jep.”

”Hvordan var det?”

Jeg havde altid forstillet mig Louis faktisk afslutte college, men det virkede af en eller anden grund mærkeligt, at han faktisk afsluttede det..

Måske fordi jeg ikke selv gjorde.

Louis var den eneste person, jeg kendte og kunne kalde mig tæt med, selvom jeg hadede ham overalt på jorden, og han hadede mig.

Det er rimelig deprimerende og høre, men det er sandt. Jeg havde.. Jeg har ingen venner, men Louis – min livslænge fjende – kendte mig bedre end nogen anden.

”Det var… Jeg ved det ikke, jeg troede altid, jeg skulle afslutte college samtidig som dig, men det skete jo så ikke.”

”Men du anede ikke, at vi skulle på samme college hele livet vel?”

”Nej, men jeg tænkte heller ikke på slutningen af college, før jeg rent faktisk kom i college.”

”Hm.. – Så hvad lavede du det sidste stykke tid imellem college og dette?”

Han rettede sig ubehageligt i sædet.

Det mindede mig om dengang, jeg vidste lige, hvilket knapper jeg skulle trykke på for at irritere ham.

Og desværre lader det til, at jeg har glemt, hvad jeg skal trykke ved ham, men han har da overhovedet ikke glemt, hvor han skal trykke ved mig.

”Det er fuldstændig lige meget.”

Javel sir.

Lyset foran os skiftede fra grønt til gult, men Louis kørte videre som om, det var grønt…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...