Red, Yellow & Green Lights (A Louis Tomlinson Fan-Fiction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2014
  • Status: Igang
Hvad sker der, når to personer, der har været fjender siden de åbnede deres øjne, pludselig får den samme opgave fra chefen og havner i den samme bil hele natten til en uventet såkaldt roadtrip? Det kan Chili Booker og Louis Tomlinson svarer på. Skænderier, hemmeligheder, følelser og oplevelser kommer på spil på få timer for de to unge mennesker. Men mon det egentlig altsammen ender som Chili og Louis nu engang havde i tankerne?

23Likes
4Kommentarer
1932Visninger
AA

8. Frozen Chili

3:15 am – 16. October 2015

Louis’ synsvinkel:

Hun stillede sig på flad fod igen, hvorefter hun stirrede skræmt på mig. Jeg kunne høre mennesker komme tættere på, og jeg tog hårdt fat i Chili, og prøvede at trække hende lidt fremad, så vi kunne komme ud af bagdøren.

Hun var frosset fast.

”Chili forhelved!” Hviskede jeg, selvom det på ingen måde ville hjælpe, for de havde allerede hørt os.

Et højt skud lød, og et par flasker ved siden af Chili og mig ekspolerede.. Glasskår fløj ud imod os, og jeg trak hende hurtigt igennem det hele, for at lægge armene om hende, så glasset ikke ville ramme hende.

Det ramte mig i stedet, og da det var faldet til ro, var de lige rundet hjørnet. Jeg tog igen fat i Chili og rev hende hårdt med mig.

Jeg skubbede til bagdøren, men den ville ikke gå op. Jeg sparkede to gange, inden Chili hårdt pressede mig op af muren ved siden af.

De havde skudt, og de havde ramt lige præcis låsen, så jeg kunne skubbe døren hårdt op.

De kunne også have ramt mig eller Chili…

”Kom så,” jeg ved ikke, hvorfor jeg blev ved med at snakke til hende, for hun svarede alligevel ikke, men måske var det bare af ren og skær bekræftelse.

Bekræftelse på hvad? Ingen anelse.

Vi løb rundt om bygningen og bilen kom til syne.

Jeg rev Chili hurtigere efter mig, selvom jeg havde en indre bekymring, om at hun ville ende med at snuble.

Jeg kastede hende rundt om bilen, og endelig kom hun til sig selv og satte sig ind på sædet, hvilket jeg også gjorde.

I en fart speedede jeg op, og kørte hurtigt ud på motorvejen igen…

Chilis synsvinkel:

Jeg stirrede blank ud af ruden, da Louis blev ved med at gasse op ude i venstre spor.

”HVAD FANDEN VAR DET DER?”

Jeg rystede på hovedet og kastede et irriteret blik på ham.

”Et røveri.”

”Det var sq da ikke det, jeg mente Chili!”

Jeg kæmpede efter min facade, men den syntes at falde længere og længere ned for hvert ord, der slap ud af hans læber.

”Er du fucking sindssyg?! Du kan sq’ da ikke bare stå frosset fast!”

Han sænkede farten ned igen, hvorefter han stirrede hen på mig.

”Hvad fanden gik der galt, Chili?!”

Han var vred, han trak vejret dybt, imens han slog en knytnæve ind imod rettet.

”Du er en hemmelig agent! Har du glemt det?!”

Jeg vidste det ville bide mig i røven på et tidspunkt. Jeg vidste, jeg ville komme ud for noget, hvor situationen ikke var planlagt.

Det var en vane, og det var en god vane, det hjalp mig med at fokusere, men direkte, at jeg ville frosne fast, når der endelig skete noget, når jeg ikke var skæv, havde jeg egentlig ikke regnet med.

”Jeg.. Jeg..”

”Snød du? Har du aldrig været oppe til prøven? Udtagelsen? Har du overhovedet været igennem træningsprogrammet?”

”Jeg HAR været igennem træningsprogrammet, jeg HAR være til prøven, og jeg HAR været til udtagelsen.”

Jeg hævede også stemmen.

”Men?”

Han tænkte ikke engang over, hvordan jeg faktisk sagde det. Min facade var væk, og jeg sagde det skamfuldt.

”Jeg øhm var ikke ligefrem mig selv til prøven og udtagelsen…”

”Hvad mener du?”

Jeg lod ham tænkte, han kendte mig trodsalt, uanset om vi var fjender eller ej. Han kendte mig.

”Er du fucking seriøs?! Siger du, at du var på stoffer?!”

”Ja.”

”Så hvordan klarer du dine missioner nu?! Er du skæv der også?!”

Jeg bed mig selv i underlæben.

”Ja.”

”Forhelved Chili, du er fucking fucked op!”

”Tror du, jeg behøver dig til at fortælle mig det?”

”Har du stoffer med?”

Jeg sank en klump i halsen, det var ikke ligefrem min plan, at han skulle finde ud af det.

”Ja.”

Han sagde ikke noget, han var helt stille. Jeg vidste ikke, hvorfor han blev sådan. Han bekymrede sig ikke om mig…

Han vidste da godt, at jeg var på stoffer.

Jeg havde været på stoffer lige siden, vi startede på college. Han havde da tit gået forbi mit værelse, kigget ind af døren og se mig på mine ikke fulde fem…

 

Jeg stirrede ind på den hvide mur. Den var uklar, og jeg kunne ikke helt vurdere, om jeg var træt eller skæv. Jeg kunne ikke huske det.

”DAVID!”

Hørte jeg ude på gangen, efterfulgt af en skrigende pige latter / min roomie.

Jeg hørte et bump op af vores dør, men vendte ikke hovedet.

Døren gik op, og lyden af læber der blev presset op imod hinanden, overhørte latteren ude på gangen.

”CHILI!”

Grinte min roomie.

Jeg havde boet med hende i 2 måneder nu, men havde stadig ikke lært hendes navn.

”Mhm?”

Hun sukkede, hvorefter hun hev, hvad jeg regnede med David med ud af værelset igen.

”Hun er fucking sær,” kunne jeg høre ham mumle, og denne gang kiggede jeg ud.

David ledte efter mine øjne, men jeg stirrede bare lige imellem ham og min såkaldte roomie.

Anna! Der var den.

Og der gik Louis.

Han stirrede koldt på mig, indtil han så, hvordan jeg egentlig så ud. Han ændrede hans ansigtsudtryk, men før jeg kunne nå og reagere blev værelsesdøren smækket i…

 

Det gjorde bildøren også, og jeg reagerede ikke engang.

Vi var på en ny tank station.

Jeg streg ud, imens han vadede frem og tilbage med knyttet næver hen over parkeringspladsen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...