Red, Yellow & Green Lights (A Louis Tomlinson Fan-Fiction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2014
  • Status: Igang
Hvad sker der, når to personer, der har været fjender siden de åbnede deres øjne, pludselig får den samme opgave fra chefen og havner i den samme bil hele natten til en uventet såkaldt roadtrip? Det kan Chili Booker og Louis Tomlinson svarer på. Skænderier, hemmeligheder, følelser og oplevelser kommer på spil på få timer for de to unge mennesker. Men mon det egentlig altsammen ender som Chili og Louis nu engang havde i tankerne?

23Likes
4Kommentarer
1901Visninger
AA

7. Cigarettes And Whisky

3am – 16. October 2015

Chilis’ synsvinkel:

*obs. jeg har lagt dette kapitel og kapitel 6 ud lige efter hinanden, så vær' sikker på, at du har læst kapitel 6*

Gadelygterne vi passerede hvert sekund, lyste bilen op hvert sekund.

Mit blik lå på ruden, og fulgte små regndråber der trillede hen over vinduet på grund af modvinden.

Jeg plejede at gøre dette, da jeg var lille. Jeg plejede at lade som om, at regndråberne var i live, havde følelser, og kæmpede for at komme til enden af vinduet, inden der ikke var mere liv i dem. Med andre ord inden regndråben delte sig eller bare forsvandt, fordi ruden tørrede.

Jeg tog en pakke cigaretter op af min lomme, og Louis skævede til siden af min usædvanlige bevægelse på den sidste halve time.

”Ryger du?”

Jeg rystede på hovedet.

”Det er en metafor. Ser du, du putter den dødelige ting lige imellem læberne, men du giver den aldrig muligheden for at…”

Han drejede hovedet med rynket øjenbryn.

”Citér du The fault in our stars?”

Jeg grinede, og det var ikke bare sådan en lille latter, jeg tvang frem. Jeg lo, jeg lo faktisk, med Louis i en radius af mindre end en meter væk.

Det må være verdensrekord.

”Nej,” jeg sukkede og lagde pakken tilbage i lommen, ”jeg ryger ikke, jeg gjorde, men jeg stoppede for 2 måneder siden. Eller…”

”Eller? Så du vil sidde og ryge nu? I bilen?”

Jeg smilte skævt over hans lille udbrud, Louis havde aldrig været specielt meget til ting som cigaretter, alkohol eller stoffer.

Han lød sur, og han strammede da også hans hænder omkring bilens ret, indtil hans knoer blev helt hvide.

”Nej. Jeg stoppede, dette var min sidste pakke, men der er stadig en smøg i.”

”Til nødstilfælde?”

Jeg rystede på hovedet.

”Nej.”

Jeg beholdte den for inspiration, for at tage kampen op for mig selv, og måske udfordre mig selv lidt mere. Jeg kunne ikke lide det normale, så selvfølgelig skulle jeg købe min sidste pakke cigaretter, uden at ryge den sidste cigaret, så jeg altid kunne se, hvad jeg egentlig ville tabe til.

For alle hader fornemmelsen af at tage den sidste smøg af pakken.

Det forklarede jeg Louis, men det eneste jeg fik var et skuldertræk og en godkendende mumlende lyd.

”Er du sulten?”

Han skiftede emne. Jeg hævede øjenbrynet.

”Klokken er 3 om natten?”

”Præcis.”

Han drejede af motorvejen op til en rasteplads, hvor han parkerede. Der var kun åben i kiosken, og et par få lastbiler holdt over på de andre parkeringspladser.

Ingen biler udover vores.

Louis klikkede hans sele op, hvilket gav mig kuldegysninger. Hvorfor ved jeg ikke. Jeg besluttede for at følge hans bevægelse, og få sekunder efter stod vi inde i kiosken.

Her var stille og ikke et øje at se nogle steder. Jeg skannede ellers rummet en eller to gange. Louis lod ikke til at lægge mærke til noget, da han bare forsætte direkte ned til kølerdiskene.

Jeg skannede igen rummet, men valgte så at følge efter ham. Han stod og læste bag på en whisky flaske, hvilket fik mig til at løfte et øjenbryn.

Han stod bøjet med ryggen, hans bukser hang en smule, så man sagtens kunne se hans hvide calvin klein underbuksekant. Han havde smørret ærmerne op på hans grå sweatshirt, så hans tatoveringer var synlige.

Hans tatoveringer gav mig kuldegysninger.

Han roede sit hår igennem med den ene hånd, imens han stadig holdte whisky flasken i hånden.

”Du ved godt, at det dér er whisky ikke?”

”Hm?” Han drejede hovedet, hvorfor hans blik gled fra mit ene øje til det andet, som om han ikke kunne finde ud af, hvilket af øjnene, han skulle have kontakt til.

”Nårh, jaja, det ved jeg skam godt,” han slog det væk med en håndbevægelse, hvilket fik mig til at ryste på hovedet.

Lige da jeg rundede hjørnet af en høj hylde, kom to mænd ind af dørene og gjorde, at den typiske ”ding” lyd lød.

Jeg skannede dem og så pistolen i den ene mands hånd og deres hurtige fremgangsmåde. Jeg bakkede hurtigt og stille rundt om hjørnet igen. Jeg drejede mig for at se på Louis.

”Louis,” hviskede jeg, og trådte tættere på ham, imens jeg prikkede ham forsigtigt i siden.

”Hvad e..” Jeg skyndte mig at afbryde ham ved at lægge en hånd over hans mund. Han så irriteret ud, indtil han hørte den høje stemme.

”Træd frem og giv os pengene!”

Louis tabte flasken med whisky, så der røg whisky og glassår ud over gulvet få centimeter fra os. 

Jeg gispede og stillede mig på tær for at se over hylderne med chips.

Okay, havde jeg seriøst troet, de ikke ville opdage det? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...