Red, Yellow & Green Lights (A Louis Tomlinson Fan-Fiction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2014
  • Status: Igang
Hvad sker der, når to personer, der har været fjender siden de åbnede deres øjne, pludselig får den samme opgave fra chefen og havner i den samme bil hele natten til en uventet såkaldt roadtrip? Det kan Chili Booker og Louis Tomlinson svarer på. Skænderier, hemmeligheder, følelser og oplevelser kommer på spil på få timer for de to unge mennesker. Men mon det egentlig altsammen ender som Chili og Louis nu engang havde i tankerne?

23Likes
4Kommentarer
1933Visninger
AA

6. Can't Wait

01:32 am – 16. October 2015

Chilis synsvinkel:

”Fransk accent?”

Gentog han, imens han løftede et øjenbryn.

”Ja, hørte du ham ikke?”

Jeg stirrede dumt på ham.

”Hvad mener du?”

Den mand, der havde stukket hovedet ind af vinduet, da Louis prøvede at få kontakt til mig.

”Er det dig eller mig, der har slået hovedet?”

Jeg lo ironisk, inden jeg prøvende rakte ud efter det glas vand, der stod på et rullende bord få centimeter for langt væk fra mig tydeligvis.

”Os begge, faktisk,” mumlede han, inden han kom helt ind i rummet, og rakte mig glasset.

”Oh, er du o…”

”Det var ikke ligeså slemt som dig,” svarede han, imens han stirrede på mig.

Var jeg lige pludselig blevet interessant at se på eller sådan noget?

”Er du okay?”

Jeg rynkede brynene, fik vandet i den gale hals, så jeg i stedet hostede kraftigt. Louis spærrede øjnene op, og prøvede kejtet at banke mig på ryggen.

Jeg holdte en hånd op for at stoppe ham.

”Undskyld,” mumlede han, hvorfor han vendte sig om og begyndte at gå mod døren.

”Hvor skal du hen?”

”Oh øhm…”

Han stirrede hen imod mig, men han så mig ikke. Han så lige igennem det hele, fraværende, som om han ikke ville lægge mærke til detaljerne omkring ham.

”Jeg..” Han kløede sig i nakken, ”øhm..”, han lagde vægten over på højre ben, ”skal lige ringe til chefen og have skaffet en ny bil…”

Han mumlede fraværende noget mere, jeg ikke hørte, inden han drejede rundt, knep hans øjne sammen og forsvandt ud af den dør, han kun lige var kommet ind af.

Oh well…?

*

”Hvad er klokken?”

Jeg satte mig ind på passagersædet, imens han tændte for bilen.

”Halv 3.”

Og ganske rigtigt, da han tændte radioen lyste de røde tal, som viste præcis, hvad Louis lige havde oplyst mig omkring.

16. October 2015 - 02:30 am

Jeg kunne ikke lade være med at tænke over tingene. Vi kunne ikke nå det, jeg ved ikke, hvad Louis havde snakket med chefen om, men jeg vidste, at vi overhovedet ikke ville kunne nå det, efter denne lille forhindring…

Jeg var nysgerrig, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvor slemt vi begge kunne være kommet til skade?

Og hvad skete der lige for Louis’ opførsel på hospitalet?

En høj lyd afbrød mine tanker, og jeg hoppede kort i sædet, hvilket Louis ikke lagde mærke til.

Han så på telefonen, hvorfor han rakte den til mig.

”På højtaler,” mumlede han, imens han holdte øjnene på vejen.

Det kunne jeg jo kun være taknemlig for…

Jeg besvarede opkaldet, og trykkede på højtaleren.

”Tomlinson, snak.”

Jeg havde ikke lagt mærke til, at det rent faktisk var chefen, der havde ringet.

”Vi kom ud for et mindre uheld på motorvejen med…”

”Jeg har hørt det hele Tomlinson, det vigtigste er, at I begge er okay, og kan nå frem til Nord East Hotel senest 6am, hvor I skal have noget søvn, inden I kører videre i aften 9 pm.”

Louis sukkede, hvilket fik mig til at rulle øjnene.

Men alligevel? Skulle jeg tilbringe et halvt døgn på et hotel med Louis?

”Er det et problem Tomlinson?,” jeg åbnede munden, men Louis lagde hans hånd over min mund.

”Nej, det er ikke noget problem chef.”

Chefen sagde en godkendt lyd, inden han lagde røret på.

”Wuhu, kan ikke vente…”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...