Red, Yellow & Green Lights (A Louis Tomlinson Fan-Fiction)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 okt. 2014
  • Opdateret: 28 dec. 2014
  • Status: Igang
Hvad sker der, når to personer, der har været fjender siden de åbnede deres øjne, pludselig får den samme opgave fra chefen og havner i den samme bil hele natten til en uventet såkaldt roadtrip? Det kan Chili Booker og Louis Tomlinson svarer på. Skænderier, hemmeligheder, følelser og oplevelser kommer på spil på få timer for de to unge mennesker. Men mon det egentlig altsammen ender som Chili og Louis nu engang havde i tankerne?

23Likes
4Kommentarer
1937Visninger
AA

1. Booker

11:03 pm - 15. October 2015

Chilis synsvinkel:

Gangene bliver smallere og smallere jo længere væk jeg kommer fra selve hovedbygningen.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det rent faktisk ikke var sandt.

Det er sandt.

Chefen har fået bygget det sådan, jeg ved ikke, om det er fordi, han har et inderligt ønske om at gøre folk utilpasse, før de ankommer til hans kontor, men hvis det er grunden, kan jeg sige ved personlig vurdering, at det gør mig utilpas.

Døren er allerede åben, da jeg når en sidste gang rundt om højre hjørne. Jeg stopper ikke i døråbningen, jeg går bare direkte ind.

”Booker!, jeg har en opgave til dig.”

Jeg hader at blive kaldt by efternavn, men det er desværre den eneste ting, jeg bliver nød til at finde mig i - i arbejde som hemmelig agent.

Chefen drejer rundt i stolen, så jeg møder hans mørke øjne.

Jeg titter hovedet en anelse på skrå, gør tegn til, at han kan forsætte.

”Jeg har en utilfreds kunde i den anden ende af Texas. Jeg har sat dig på opgaven, I skal kører om præcis 27 minutter, hvorefter I vil ankomme til kunden omkring 6:27 am, afhængig af trafik og mindre stop. Hvis I ikke kan løse problemet, slå ham ihjel.”

En mand gav mig min læderjakke, et hårbånd og min pistol, imens jeg lyttede til chefen.

”Okay - den klarer jeg.”

”I,” afbrød han mig, da jeg var nået døråbningen.

”Men jeg klarer alting alene?”

Jeg drejede rundt og trådte helt hen til hans skrivebord.

”Ikke denne gang.”

Jeg sukkede irriteret indvendigt.  

”Fint, hvem er den heldige vinder?”

Jeg havde aldrig været særlig god til samarbejde, derfor arbejdede jeg mest alene. Jeg havde også et rigtig dårlig temperament og ingen tålmodighed, hvilket ikke var så godt, hvis jeg levede af at være et socialt menneske.

”Sir, du ville se mig?”

I har vel set i film, hvor man hører en velkendt stemme og ens øjne står nærmest ud af kraniet? Well, det var mig lige nu.

”Ja, Tomlinson, kom endelig indenfor. Jeg ved, at du allerede er blevet informeret om opgaven, så hvis du og Booker lige hilser på hinanden, kan I ligeså godt bare komme afsted.”

”Booker,” Louis tyggede lidt på mit navn, indtil jeg vendte mig om og hans øjne mødte mine. Hans forvirrede mine faldt, hans højre øjenbryn rejste sig udfordrende og et lusket smil trådte frem på hans læber.

”Argh den Booker!”

Han strålede selvtillid og charmende imod chefen og mig, hvilket gav mig lyst til at kvæle ham, men jeg ville for alt i verden ikke miste dette job, om det så betød, at jeg behøvede at arbejde sammen med den værste person, jeg nogensinde kunne komme i tanke om.

”Åh, så I to kender altså hinanden?”

- Min livslange fjende - Louis William Tomlinson... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...