Upside | Down

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 okt. 2014
  • Opdateret: 17 okt. 2014
  • Status: Igang
Det var som om, at det hele ændrede sig den sommer. Det var ikke kun mig, men hele verden omkring mig, der væltede, og gik omkuld. Intet var mere som det plejede, det underlige og mest frustrerende ved det, var dog, at jeg intet andet kunne, end at smile over tanken om det. Mynte Williamsen har altid været den perfekte pige, med karaktererne til UG og opførslen der holder hendes mors smil ved lige, mens hvor længe kan Mynte holde dette image oppe, når hun ikke føler, at hun er sig selv. #DIRTY

4Likes
2Kommentarer
205Visninger
AA

2. "Skinny Jeans"

Jeg vågnede ved, at min mor begyndte, at støvsuge. Den sugende lyd, der altid larmede lidt mere end den burde, fandt sin vej, hele vejen ind genne min øregang.

 

Jeg tog min mobil op, og lod de notifikationer der var, lyse lidt op, før jeg låste mobilen op. Caroline havde skrevet, og vi vidste jo alle godt hvad det betød.

 

Mynte skal på arbejde i aften.

 

Jeg klaskede mit hoved ned i min pude, der gav efter under noget, der burde lyde som et brag, men dog var lyden så lydløs, at det kun blev et ”ssshrj”, som om puden stønnede i sin vilde, umærkelige protest.

 

Efter jeg havde gjort mig klar, gik jeg ned til min mor, der på ingen måde lagde mærke til mig. Hun var væk i hendes rengøringsvanvid. Jeg tog noget knækbrød, og satte mig på en stol, tog min mobil op. Og ganske rigtigt, om lille Mynte ikke skulle på arbejde fra 16- 20.

 

Jeg svarede, at; jo, selvfølgelig kunne jeg vel klare det. Vidunderligt hvordan folk altid skriver krokodillenæb 3 til en, hvis de vil have noget gjort på ens bekostning.

 

Jeg tog mobilen, og gik ud i haven. Solen skinnede gennem de grønne blade, og gav alt et nærmest, lykkeligt skær. Hvilket jo ikke giver mening, for et blad, kan da umuligt være lykkeligt, og da slet ikke mere lykkelig end mig.

 

Jeg satte mig på trappekanten, og kiggede ned på mobilens mørke skærm, der gav et tilbageblik fra en lyshåret piges ansigt. Håret var glat og hendes øjenbryn lidt for mørke og tykke. Hendes øjne var blå, klare, men uden en følelse af hverken, at være klare, eller fri. Pludselig, tonede et hjerte frem, og billedet vibrerede mens pigen forsvandt.

 

Forskrækket.

 

Prustede jeg lidt over hvordan et hjerte kunne skræmme mig sådan.

 

Da det blev omkring eftermiddagstid, besluttede min mor sig for, at indtage en sen middagsmad. Vi snakkede om ligegyldige ting, ligeså ligegyldige som det pålæg, fra dagen før. Jeg fortalte hende, at jeg skulle arbejde, og overraskende, som hun jo aldrig var, tilbød hun mig, at hun ville køre mig derop.

 

Jeg blev læsset af ved mit arbejde 10 minutter før, at jeg skulle være der. Jeg kom ind, og madmutter Kathrine kiggede undrende på mig. ”Caroline” var alt jeg sagde, og hun vidste at jeg havde taget hendes vagt.

 

Jeg gik i gang med at ordne toiletterne, gøre rent. Tjekke om det var papir nok, og sådan nogle ting, der gør, at et toilet ikke holder dig fanget.

 

Da jeg kom ud i køkkenet at stå, for at vaske fingre, kom Anna Bell ind.

 

Alt ved hende, irriterede mig så grænseløst. Alt fra hendes lange øjenvipper til hendes underernærede krop. Hendes læber hun altid lavede kysmund med, så de så mere fyldige ud, end de egentligt var.

 

Hun smilede ikke engang til mig. Hun gav mig bare –the look- og fortsatte.

 

Da klokken var omkring 19.00, kom der nogle kunder ind, jeg hørte at Anna Bell tog imod dem. Hvordan hendes skingre stemme blandede sig mellem deres. Jeg kunne ikke bestemme hvor mange stemmer der var, men mindst 3. Men jeg fandt dog hurtigt ud af hvor mange der var, for telefonen begyndte at ringe og jeg løb ind for at tage den.

 

5 drenge.

 

Jeg tog røret, og fik Anna Bells afskyelige albue i min side, fordi telefonen stod klods op af kasseapparatet.

 

”Kathrines pommes, hvad kan jeg hjælpe Dem med?” smilede jeg ind i røret, hvilket jo i grunden var åndsvagt, for kunden kunne jo ikke se mig gennem røret alligevel. ”2 nummer 135 og 3 pommes med ketchup”. Jeg gentog mandens bestilling og han gryntede tilfreds, hvorved jeg fortalte ham hvornår han kunne hente det.

 

”Anna Bell, du kan bare tage fri” smilede Kathrine og Anna Bell gik ind for at lægge sit forklæde, og gå. Jeg kiggede over til bordet, hvor de sad. De 5 drenge fra i går. Ham med de smalle øjne sad overfor for mig, som om han havde sat sig der med vilje, kiggede han op, og smilede til mig. Jeg kiggede hurtigt væk, og skyndte mig over til Kathrine, der havde brug for hjælp.

 

Da vi var færdige med en stor nuggets menu, en rulle kebab, 2 Kathrines burgere – menu, vel og mærke + en pizza, smilede hun til mig, og pegede over mod drengene, mens hun vippede med øjenbrynene. Jeg rakte tunge af hende, og hun grinte.

 

Jeg tog de 2 burgere, og gik over mod drengene. De kiggede alle 5 op.

 

Så forskellige, og dog alle så lækre.

 

”Hvem har bestilt Kathrines burger, menu?” ham med krøllerne, og ham med det strittende hår kiggede op. Ham med krøllerne smilede. ”Det er mig og Liam her” han pegede over på ham med strithåret og jeg fik en uimodståelig træng til at spørge ham, hvad han hed, så jeg havde noget at forbinde hans mørke stemme med, andet end krøller.

 

Jeg stillede tallerknerne, og gik over for at hente rullekebabben og nuggetsne. Rullekebabben var til den mørkglødede, og kyllingen til den lyshårede.

 

Jeg tog den sidste tallerken velvidende om, at den var til drengen med de smalle øjne. ”Den er til moi, Mynte’mus” smilede han frækt til mig. Jeg gjorde mit bedste for ikke at rødme, eller vise tegn på følelser. ”Det er den vel, skinny jeans” røg det kækt ud af mig, og de andre drenge kiggede op på mig, mens drengen med de smalle øjne grinede. ”Kald mig Louis, babe”. Den eneste dreng, der ikke havde kigget op, var ham den lyshårede, der gennem vores udveksling, havde forgabt sig over sine nuggets. Han kiggede først op nu. Jeg stod stille der, i hvad der føles som timer, men sikkert kun var et par sekunder, før Louis sagde; ”Hvornår har du fri?” jeg kiggede ligegyldigt op på uret. ”Om 30 minutter” ham med krøllerne kiggede over på Louis, der lænede sig tilbage i stolen, der langsomt begyndte at vippe under ham. ”Vil du med til fest?” jeg synes ikke, at jeg gjorde noget anderledes, men noget måtte jeg have gjort, for det var som om de så mig bag den cool facade. Det var som om de fik øje på mors perfekte pige, den pige jeg var ved at være træt af. ”Jeg er frisk”, røg det mere beslutsomt ud af mig, end forventet. Drengene smilede alle sammen.

 

                                                                                         

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...